ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — ธรรมศึกษาชั้นตรี (ต่างประเทศ) มี ๔๓ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
ธรรมศึกษาชั้นตรี (ต่างประเทศ) · สนามหลวงกำหนดสุภาษิตให้ ๓ บท ให้ผู้สอบเลือกมาอ้างประกอบ ๑ บท · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา · ชุดจำลองเลือกจากสุภาษิตของชั้นนี้ในหลักสูตรฉบับปรับปรุง ๒๕๕๗
ชุดสุภาษิตที่ให้เลือก (จำลอง ๓ บท)
ชั้นนี้เชื่อม ๑ บท · กดเลือกบทอื่นเพื่อเปลี่ยนแทนบทเดิม · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
ธรรมศึกษาชั้นตรี (ต่างประเทศ) · บทเชื่อม ๑ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๗๖๒ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Sīlaṃ kireva kalyāṇaṃ
Man siger, at dyden i sig selv er det gode
(Khuddaka Nikāya, Jātaka, Ekanipāta 27/28)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Dette ordsprog lærer værdien af god adfærd. „Siger man“ betyder, at det er hørt eller berettet, og „sandelig“ er et understregende ord, der betyder „netop dette“. Kernen er, at et menneskes godhed bør måles på hans adfærd, ikke kun på herkomst, stilling eller viden og evner, for selv den, der har alt dette, kan skade sig selv og andre, hvis han opfører sig uærligt.

ขยายความบทตั้งKommentaren til Sīlavīmaṃsana Jātaka fortæller om en brahmansk hofpræst, som kongen respekterede. Han ville prøve, om denne respekt skyldtes hans herkomst og lærdom eller hans dyd, og tog derfor uden tilladelse noget af kongens skat, indtil han blev arresteret. Da han blev ført til kongen, så han slangetæmmere lege med en giftslange og advarede dem mod faren. Slangetæmmerne svarede, at slangen var dydig og ikke skadede nogen, i modsætning til ham, der var blevet arresteret, fordi han havde taget kongens ejendom. Brahmanen tænkte da: Selv en slange roses, fordi den ikke skader andre. Da han kom frem for kongen, og kongen befalede, at han skulle straffes, forklarede han årsagen til sin handling og priste dydens værdi.

ขยายความบทตั้งLærdommen af denne historie er, at herkomst, stilling og viden ikke kan erstatte god adfærd eller være en undskyldning for uret. Ærlighed og det ikke at skade andre er tillidens væsentlige grundlag; når nogen bryder disse principper, kan den tillid, han engang havde, svinde. Historien skal gøre os bevidste om dydens værdi, ikke opmuntre til at efterligne uret for at prøve andre.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Blandt alle gode egenskaber er dyd det højeste i verden, for den er det grundlag, der gør det muligt for mennesker og samfund at leve sammen i fred. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Jātaka, Ekanipāta:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Dette ordsprog priser dydens fortræffelighed. „Uovertruffen“ betyder højest, uden noget højere. I denne sammenhæng fremhæver ordsproget god adfærd som noget vigtigt og ærværdigt, fordi dyd hjælper én til at tøjle krop og tale, ikke at skade andre, og er et væsentligt grundlag for et fredeligt samliv.

อธิบายบทเชื่อม ๑Dyd er værdifuld for samfundet, fordi den holder handlinger tilbage, der skaber vanskeligheder. Når mennesker afholder sig fra at dræbe og skade hinanden, stjæle, begå seksuel forseelse, lyve og drikke berusende drikke, der fører til skødesløshed, mindskes årsagerne til konflikter og skader, og tilliden i samlivet vokser. At overholde forskrifterne er derfor ikke kun en privat sag, men også et ansvar for fællesskabets fred.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ud over gavnen for samlivet er dyd også et grundlag, der fremmer træningen af sindet og udviklingen af visdom. Den, der overholder forskrifterne, har grund til ikke at blive foruroliget af egen uret. Denne frihed fra anger hjælper sindet til at blive parat til at øve samling, og når sindet er stabilt, fremmer det en omhyggelig og rigtig betragtning af tingene, som de virkelig er. Hertil kræves også læring, øvelse og ret eftertanke. Dyd, samling og visdom er således egenskaber, der støtter hinanden i livets udvikling.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Sīlavīmaṃsana Jātaka og dens kommentar roses en giftslange som dydig, fordi den ikke bider eller skader nogen. Historien bruger egenskaben ikke at skade til at vise dydens værdi: Selv et dyr, som mennesker frygter, roses, når det ikke skader andre. Mennesker bør derfor se, hvor vigtigt det er at tøjle deres adfærd og ikke bruge deres styrke eller evner til at skabe vanskeligheder for nogen.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen bør mennesker med viden og evner bruge deres viden ærligt og ansvarligt, for hvis evner bruges til at bedrage eller udnytte andre, kan der opstå stor skade. Flittige elever bør være ærlige til eksamen og ikke skrive andres arbejde af. Medarbejdere bør udføre deres pligter ansvarligt og ikke være korrupte. Den, der er betroet at passe på ejendom, bør passe på den uden at behandle den som sin egen. Disse eksempler viser, at evner og god adfærd bør udvikles sammen.

สรุปSammenfattende: Den, der vil være et godt menneske, bør derfor holde fast ved sin dyd og samtidig udvikle viden og visdom, med dyden som det princip, der holder hans handlinger og ord ærlige, uskadelige og retfærdige over for andre. Sådan godhed kommer af faktisk praksis, ikke blot af ry, stilling eller ros. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Sīlaṃ kireva kalyāṇaṃ
Man siger, at dyden i sig selv er det gode

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก