อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at tåben gør ondt uden klart at erkende de onde følger, der vil komme, men når de onde gerninger bærer frugt, må han selv lide under det, han har gjort. Ordet „tåbe“ sigter her til den, der mangler visdom til at skelne mellem ondt og godt, ret og uret, og betyder ikke en person med ringe uddannelse.

ขยายความบทตั้งUdtrykket „lægger ikke mærke til det“ forklarer kommentaren som det ikke at vide, hvilke følger ens gerninger vil få, ikke det ikke at vide, at man gør ondt. For eksempel ved nogle, at det er forkert at snyde eller skade andre, men gør det alligevel, fordi de vil opnå en fordel eller tage hævn, uden at være klar over de onde følger, der vil komme. Udtrykket „som var han brændt af ild“ viser den brændende lidelse, der følger af onde gerninger, og da kommentaren også nævner lidelsen i helvede, har det en bredere betydning end blot anger over at erkende, at man har gjort noget forkert.

ขยายความบทตั้งDen vigtige lære er, at vi ikke blot bør se på den tilfredsstillelse eller fordel, vi opnår i øjeblikket, men før vi handler, bruge opmærksomhed og visdom til at overveje, om det er rigtigt, hvem det vil skade, og hvilke skadelige følger det kan få. Selv når man er meget vred eller stærkt ønsker noget, bør man standse op og tænke og ikke lade følelserne føre én til at gøre uret. At de onde følger ikke viser sig med det samme, gør ikke det onde til noget, man bør gøre.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der udskyder alt og lader det, der burde gøres først, vente til senere, kommer i knibe, når tiden bliver knap, for arbejde, der gøres i hast, bliver sjældent godt. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Jātaka, Ekanipāta:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer os at prioritere vores opgaver og tage fat på dem til rette tid og ikke udsætte dem, for lader man vigtigt arbejde ligge til sidste øjeblik, må man måske gøre det i hast, så der sker fejl og opstår vanskeligheder.

อธิบายบทเชื่อม ๑Kommentaren til Varuṇa Jātaka fortæller, at en gruppe unge mænd gik ud i skoven for at samle brænde. En af de unge mænd så et varuṇa-træ, troede, at det var tørt træ, og tænkte derfor, at han ville hvile sig først og brække brænde senere. Da kammeraterne vækkede ham, klatrede han hastigt op og brækkede grene af, så en gren slog tilbage og ramte ham i øjet. Han bragte det friske brænde tilbage og lagde det oven på kammeraternes brænde. Næste morgen tog den, der kogte risen, det friske brænde, men kunne ikke få ild i det, før det var blevet sent, så gruppen ikke kom af sted som planlagt. Historien viser, at det at udsætte og siden skynde sig kan skade både én selv og andre.

อธิบายบทเชื่อม ๑Enhver opgave har sin rækkefølge og sin rette tid. Nogle opgaver skal gøres færdige, før andre kan påbegyndes. Forberedelse i god tid giver tid til at tænke, kontrollere og rette fejl, men lader man det gå, til tiden næsten er udløbet, kan man måske kun nå at blive færdig uden mulighed for at gennemgå arbejdet omhyggeligt. Visse vanskeligheder opstår derfor af udsættelse og manglende forberedelse, selv om problemerne kunne mindskes ved at gå i gang tidligere.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske bygger sin egen lykke på andres lidelse ved at skade dem med vold, varer den lykke ikke, og det finder ingen lykke, når det har forladt denne verden. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Alle væsener“ omfatter både mennesker og andre dyr. „Stokken“ betyder her en kølle eller et våben, der bruges til at skade, og „efter døden“ henviser til tiden, efter at man er gået bort. Ordsproget advarer om, at det at søge lykke for sig selv ved at skade andre liv er ondt kamma og ikke fører til lykke i den næste verden.

อธิบายบทเชื่อม ๒I kommentaren til Dhammapada fortælles det, at Buddha så en flok børn, der slog en slange med stokke. Da han spurgte, hvorfor de gjorde det, svarede børnene, at de var bange for at blive bidt. Han lærte dem da, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre væsener, og fremsagde derefter dette vers. Historien opfordrer os til at overveje, at ligesom vi elsker livet og ikke ønsker smerte, ønsker andre liv også lykke og ønsker ikke at blive skadet.

อธิบายบทเชื่อม ๒Den, der skader andre, opnår måske tilfredsstillelse eller en umiddelbar fordel, men denne tilfredsstillelse opstår på bekostning af den andens lidelse og kan desuden skabe frygt, konflikt og fjendskab. At vænne sig til at skade kan også gøre det lettere at overse andres smerte. Vi bør derfor øve venlighed og overveje, om det, vi gør for vores egen lykke, skaber lidelse for nogen.

ตัวอย่างในชีวิตAnvendt i hverdagen kan den, der kører efter at have drukket, overse faren, selv om handlingen risikerer at skade både ham selv og andre. Den, der af skadefryd lægger bagtalende indlæg om andre på nettet, kan skade den anklagede og selv miste sin troværdighed. En elev, der jævnligt skriver lektier af, kan nok aflevere til tiden, men mister muligheden for at øve sig og forstår måske ikke stoffet. Disse eksempler viser, at en kortvarig tilfredsstillelse kan føre til lidelse senere.

สรุปSammenfattende: Den, der ikke ønsker lidelse, bør derfor øve opmærksomhed og visdom og kunne holde sig tilbage, når han er ved at gøre uret. Har han allerede gjort uret, bør han erkende det, råde bod på skaden, så vidt det er muligt, og beslutte ikke at gentage det. Selv om man ikke kan gå tilbage og ændre det, der er gjort, kan man holde op med at skabe flere årsager til lidelse. Vi bør derfor ikke være skødesløse med vores handlinger. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.