เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง
เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง
อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.
อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget sammenligner det onde og konflikten med et træ, der har rødder, og tålmodigheden med et redskab, der skærer rødderne over og graver dem op, så det onde ikke længere kan vokse.
ขยายความบทตั้งMeget ondt har sin rod i, at sindet ikke kan bære sine følelser. Den, der er vred og ikke kan bære det, skælder ud eller skader; den, der begærer og ikke kan bære det, stjæler eller snyder; den, der bliver provokeret og ikke kan bære det, slår igen, indtil sagen bliver alvorlig. Tålmodighed virker som en bremse, der standser sindet, før følelsen bliver til handling. Når sindet kan standse, er det ondes rod skåret over og har ingen mulighed for at skyde op som større uret.
ขยายความบทตั้งDadel og strid opstår som regel, fordi ingen af parterne er villige til at være tålmodige. Den ene taler hårdt, den anden svarer endnu hårdere, og konflikten optrappes hele tiden. Den, der har tålmodighed, hælder ikke benzin på bålet. Når man ikke svarer igen med følelser, kan striden ikke fortsætte, og man gør intet, som man senere vil blive dadlet for. Tålmodighed er her altså ikke at undertrykke sine følelser, men at holde handlinger født af følelser tilbage og derefter løse problemet med fornuft, når sindet er roligt.
ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Tålmod er den vigtigste årsag til og grunden for alle dyder, både moral og koncentration. Alle gode tilstande vokser kun, fordi de hviler på tålmod som grundlag. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Den kongelige recitationsbog (Suat Mon Chabap Luang, 5. oplag):
อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget viser, at tålmodighed er grundlaget for at udvikle enhver form for dyd, som fast jord, der lader godhedens træ vokse.
อธิบายบทเชื่อม ๑Tålmodighed er en årsag til dyd, fordi det at overholde forskrifterne kræver tålmodighed med fristelser: tålmodighed til ikke at slå igen, når man bliver skadet; tålmodighed til ikke at tage andres ting, selv når lejligheden byder sig; tålmodighed til ikke at lyve, selv når sandheden giver en ulempe. Tålmodighed er en årsag til samling, fordi træningen af sindet til fasthed kræver tålmodighed med træthed, adspredthed og kedsomhed. Den, der mangler tålmodighed, giver op halvvejs, før han ser resultater.
อธิบายบทเชื่อม ๑At alle sunde tilstande vokser gennem tålmodighed, betyder, at enhver form for godhed kræver tid og vedholdenhed for at vokse. Viden må samles lidt efter lidt, gode vaner må øves igen og igen, indtil de bliver naturlige, og anstrengelsen må fortsætte, selv på modløse dage. Tålmodighed er den kraft, der lader os blive ved med at gøre godt på dage, hvor vi endnu ikke ser resultater. Ordet „alene“ i ordsproget fremhæver tålmodighedens betydning, men tålmodighed må også virke sammen med andre dyder som opmærksomhed, visdom og anstrengelse.
ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske bruger tålmodigheden i det virkelige liv og kan bære vrede og besvær, ærer det Sejrherren gennem sin praksis, og denne ære er mere værd end nogen offergave. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Den kongelige recitationsbog (Suat Mon Chabap Luang, 5. oplag):
อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Sejrherren“ (Jina) er Buddha, der har besejret alle urenheder. Ordsproget viser, at tålmodighed og overbærenhed er en direkte udøvelse af Buddhas lære og en ære, der er mere værd end ære med materielle ting.
อธิบายบทเชื่อม ๒I Ovāda Pātimokkha, en kerneerklæring i den buddhistiske lære, sagde Buddha, at tålmodighed og overbærenhed er den højeste askese. Den, der har tålmodighed, følger derfor lærerens formaning. Desuden er tålmodighed grundlaget for at praktisere de andre lærdomme, for at opgive det onde, gøre det gode og rense sindet kræver alt sammen tålmodighed med besvær og med urenhedernes fristelser.
อธิบายบทเชื่อม ๒Der findes to former for ære: āmisa-pūjā, ære med materielle gaver som blomster, røgelse og lys, og paṭipatti-pūjā, ære ved at praktisere læren. Buddhismen priser ære ved praksis som den højeste, fordi det er det, Buddha ønskede at se virkeliggjort i menneskers liv. Den, der tålmodigt afholder sig fra at skade andre, ærer Buddha med den ædleste ære, selv om han ikke frembærer mange gaver. Materielle gaver har dog stadig værdi, når de gives med et ærbødigt hjerte og som en påmindelse om at praktisere.
ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen forhindrer en bilist, der får frataget sin vigepligt, men tålmodigt undlader at køre efter eller bande, et skænderi på vejen. Familiemedlemmer, der i vrede afholder sig fra hårde ord, bevarer deres relationer. En elev, der bliver hånet af en kammerat, men hellere går sin vej og spørger en lærer til råds end at slå igen med vold, undgår straf og skaber sig ikke flere fjender.
สรุปSammenfattende: Den, der ønsker et liv fri for ondt og konflikter, bør derfor øve tålmodighed og standse sindet, før han taler eller handler, når følelserne koger over. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:
ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.