ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — ธรรมศึกษาชั้นโท (ต่างประเทศ) มี ๓๒ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
ธรรมศึกษาชั้นโท (ต่างประเทศ) · สนามหลวงกำหนดสุภาษิตให้ ๕ บท ให้ผู้สอบเลือกมาอ้างประกอบ ๒ บท · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา · ชุดจำลองเลือกจากสุภาษิตของชั้นนี้ในหลักสูตรฉบับปรับปรุง ๒๕๕๗
ชุดสุภาษิตที่ให้เลือก (จำลอง ๕ บท)
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
ธรรมศึกษาชั้นโท (ต่างประเทศ) · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๑,๐๘๙ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Yo ca vassasataṃ jīveDuppañño asamāhito
Ekāhaṃ jīvitaṃ seyyoPaññavantassa jhāyino
Om end en mand af ringe visdom og ustadigt sind lever hundrede år – bedre er en enkelt dag i den vises, den mediterendes, liv
(Khuddaka Nikāya, Dhammapada 25/19)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at livets værdi ikke måles på dets længde, men på dets kvalitet, det vil sige på at have visdom og et fast sind.

ขยายความบทตั้ง„Usamlet“ betyder et adspredt sind, der rystes af følelser og er uden samling, mens „der hengiver sig til meditation“ betyder at betragte tingene, som de virkelig er, med et roligt og fast sind. Den, der lever hundrede år uden visdom og med et adspredt sind, tilbringer måske hele sit liv i forblindelse og lidelse uden at forstå livet, mens en vis, der har set livets sandhed, selv på en eneste dag har vundet noget mere værdifuldt.

ขยายความบทตั้งDenne udtalelse er en sammenligning, der skal fremhæve værdien af visdom og samling; den betyder ikke, at et langt liv er værdiløst, og opmuntrer ikke til at ønske sig et kort liv. Tværtimod ser den, der forstår dette ordsprog, hver dag i sit liv som en kostbar mulighed for at udvikle visdom og træne sindet og lader den derfor ikke gå til spilde.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve, for visdom er midlet til at skaffe rigdom og løse livets problemer. Men den, der mangler visdom, kan ikke leve trygt, selv med stor rigdom. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Theragāthā:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget sammenligner visdommens værdi med rigdommens og viser, at visdom er mere sikker, fordi den er redskabet til at skaffe rigdom, bevare den og leve godt i enhver situation.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den vise kan leve, selv når hans rigdom er borte, fordi han ved, hvordan man finder en udvej, forstår at tilpasse sig, ved hvordan man begynder forfra og kan bruge sin viden og sine evner til at skabe indtægt på ny. Den, der mangler visdom, bruger måske sin rigdom, hvor stor den end er, uden at kende dens værdi, lader sig let snyde eller investerer forkert, indtil alt er væk, og når det er væk, ved han ikke, hvordan han skal leve videre. „Ikke kunne leve“ betyder her ikke at kunne leve sikkert og med livskvalitet.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer ikke, at rigdom er uvigtig. Rigdom er en betingelse, der gør livet mere behageligt og gør det muligt at gøre mere godt. Men rigdom er ydre og kan gå tabt af mange grunde, mens visdom er indre og bliver hos os. Den, der investerer i at udvikle sin visdom, skaber så at sige en sikker garanti for sit liv.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske klynger sig til en lille, flygtig lykke, går det glip af den større. Men den, der kan beherske sig og give afkald på noget småt for noget bedre, opnår en stor lykke, som det sømmer sig for en vis. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer os at vælge lykke med visdom. Undertiden kræver en bedre lykke, at man giver afkald på visse fornøjelser eller bekvemmeligheder. Den vise ser derfor ikke kun på det, der behager i øjeblikket, men overvejer, hvad der vil bringe større gavn og fred.

อธิบายบทเชื่อม ๒„En lille lykke“ betyder en ringe eller begrænset lykke, såsom fornøjelsen ved at spise, rejse eller bruge penge, som man har lyst. „En stor lykke“ betyder en større lykke, som kommentaren forklarer som Nibbānas lykke, det vil sige lykken ved at udslukke urenhederne og blive befriet fra lidelse. Den, der stræber efter en sådan lykke, er derfor villig til at give afkald på tilknytningen til små glæder og træner sig selv gennem gavmildhed, overholdelse af forskrifterne og meditation.

อธิบายบทเชื่อม ๒Anvendt i hverdagen viser dette, at vi ikke kan give efter for alle vores lyster og samtidig altid forvente, at gode ting opstår. Vil man have viden, må man tage tid fra fornøjelserne til at studere; vil man have penge til nødsituationer, må man skære ned på unødvendige indkøb; vil man have et roligt sind, må man øve sig i at give slip på ønsket om at besejre andre. At give afkald på noget er således ikke kun et tab, men åbner vejen for, at noget mere værdifuldt kan opstå.

อธิบายบทเชื่อม ๒At give afkald på en lille lykke må dog ske med visdom; det betyder ikke at tvinge sig selv, til man bliver syg, eller at forsømme de pligter, man bør udføre. Tilstrækkelig hvile og passende fornøjelse har stadig deres plads i livet. Det vigtige er at kende måde og overveje, om den lykke, man klynger sig til, hindrer det gode eller en vigtigere gavn. Ser man klart, at livet bliver bedre, hvis man skærer ned, bør man træne sindet til at have mod til at skære ned, give afkald og give slip.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen vinder den, der bruger hver dag på at scrolle gennem underholdning uden at lære eller udvikle sig, måske intet, selv efter mange år. Den, der derimod afsætter tid til at besinde sig, meditere og læse nyttige bøger, om end kun lidt hver dag, får et liv, der vokser i kvalitet dag for dag. En elev, der lærer opmærksomt og tænker grundigt i blot en time, kan få mere forståelse end en, der dagdrømmer hele dagen.

สรุปSammenfattende: Vi bør derfor ønske både at leve og at leve med visdom, værne om dette liv for at gøre gavn, træne sindet til ro og øge forståelsen af Dhamma. Lad ikke fortrydelse over de dage, der er gået, få os til at glemme at gøre dagen i dag god, for den dag, hvor vi begynder at kende os selv, begynder at opgive det forkerte og begynder at træne sindet, er en værdifuld dag. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Yo ca vassasataṃ jīveDuppañño asamāhito
Ekāhaṃ jīvitaṃ seyyoPaññavantassa jhāyino
Om end en mand af ringe visdom og ustadigt sind lever hundrede år – bedre er en enkelt dag i den vises, den mediterendes, liv

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก