อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Det lærer, at opmærksomhed er en vigtig egenskab, der hjælper os til at leve godt hver dag, fordi den minder os om ikke at være skødesløse, ikke at glemme vores pligter og ikke at lade følelser føre os til forkerte handlinger. Ordet „bedre“ henviser her til en person, der er god i sin måde at leve på. Når opmærksomhed øves sammen med visdom og anstrengelse, hjælper den os til at lære at rette vores svagheder og udvikle os.

ขยายความบทตั้งEn skødesløs person gentager måske fejl, fordi han ikke gennemgår det, han har gjort. Den, der øver opmærksomhed, genkalder sig regelmæssigt, hvad han har tænkt, sagt og gjort i dag, og overvejer derefter, hvad der er godt og bør bevares, og hvad der ikke er godt og bør undgås eller rettes. At gennemgå sig selv på denne måde er én metode, der hjælper os til at lære af vores fejl og gradvist forbedre vores adfærd. Det betyder ikke, at et opmærksomt menneske aldrig begår fejl, men at han, når han gør det, er parat til at lære og forbedre sig.

ขยายความบทตั้งI Maṇibhadda Sutta, som ordsproget stammer fra, viste Buddha, at opmærksomhed fremmer fremgang og lykke, men at opmærksomhed alene ikke er nok til at blive fri af fjendskab. Derfor talte han videre om kærlig venlighed og glæde ved ikke at skade. Denne lære minder os om at øve opmærksomhed sammen med velvilje over for andre, ikke at bruge ord eller handlinger til at skabe vanskeligheder og ikke at bære nag eller søge hævn, når der opstår konflikter.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Opmærksomhed er det at huske og ikke lade sig distrahere. Den holder sindet vågent og hjælper et menneske til at leve uden skødesløshed og huske sine pligter og det, der bør gøres. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Dette ordsprog, „sati lokasmi jāgaro“, betyder „Opmærksomhed er det, der holder én vågen i verden.“ Det vil sige, at opmærksomhed er det, der minder én om at leve sit liv med årvågenhed, ikke at være åndsfraværende og ikke at forsømme det gode. Ordet „opmærksomhed“ (sati) betyder evnen til at huske, ikke at være åndsfraværende og at holde sindet ved den opgave, man udfører. Den hjælper én til at huske sine pligter, det, man bør gøre, og det, man bør undgå. Den, der har opmærksomhed, kan derfor sammenlignes med en, der er vågen, fordi han ikke lader sit liv gå sin gang i skødesløshed.

อธิบายบทเชื่อม ๑Søvnen betyder her ikke den naturlige søvn, men er et billede på skødesløshed, åndsfravær og fortabelse i forskellige ting, så man glemmer sine pligter og forsømmer det rigtige. Den, hvis sind sover på denne måde, bliver let overmandet af urenhederne, ligesom et hus, hvis vægter sover, så tyve får lejlighed til at komme ind og stjæle. Opmærksomhed kan derfor sammenlignes med en vægter, der vogter sindets dør og advarer én mod åndsfraværende at lade sig rive med af sine følelser. Når grådighed, vrede eller forblændelse opstår, hjælper opmærksomheden én til at huske, at man bør vogte sindet, og giver visdommen lejlighed til at overveje og standse ord eller handlinger, der kunne gøre skade.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den lære, der stemmer overens med denne forklaring, findes i Jāgarasutta, som siger, at når de fem evner (indriya) er vågne, kaldes de fem hindringer (nīvaraṇa) sovende, og når de fem hindringer sover, kaldes de fem evner vågne. De fem evner er tro (saddhā), flid (viriya), opmærksomhed (sati), koncentration (samādhi) og visdom (paññā), vigtige dhammaer, der støtter sindets udvikling. De fem hindringer er kāmacchanda, lyst til sanselighed, byāpāda, ønsket om at skade, thīnamiddha, tungsind og døsighed, uddhaccakukkucca, rastløshed og anger, og vicikicchā, tvivl og vaklen, dhammaer, der spærrer sindet, så det ikke kan gøre fremskridt i det gode. At evnerne er vågne, og at hindringerne sover, er derfor et billede, der viser et liv, der leves med heldige dhammaer (kusala), uden at man lader uheldige dhammaer (akusala) tage magten.

อธิบายบทเชื่อม ๑Kommentaren til Jāgarasutta forklarer, at den, der er udstyret med de fem evner, kaldes vågen, selv når han sover, fordi han er årvågen og forbundet med det heldige. Men den, der er udstyret med de fem hindringer, kaldes sovende, selv når han befinder sig i en anden stilling, fordi han er skødesløs og forbundet med det uheldige. At sige „selv når han sover, kaldes han vågen“ betyder derfor at være årvågen i Dhamma og betyder ikke, at man, mens man sover, hele tiden er bevidst om begivenheder eller farer omkring sig.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen lytter en opmærksom elev, når læreren påpeger fejl i hans lektier, opmærksomt og bruger rådet til at forbedre sig. En opmærksom medarbejder tjekker jævnligt sit eget arbejde og retter de mangler, han finder. Den, der tidligere talte uhøfligt, kan gradvist gøre sin tale mere høflig, hvis han øver sig i at standse op, før han taler, og tage hensyn til tilhørerens følelser. Det er eksempler på at bruge opmærksomhed til at opbygge det gode hver dag.

สรุปSammenfattende: Vi bør derfor øve opmærksomhed både, når vi udfører vores pligter, og når vi gennemgår os selv, bevare det gode, rette det forkerte og behandle andre med kærlig venlighed. Ved regelmæssig øvelse hjælper opmærksomheden os til at leve omhyggeligt med det gode som hjertets princip. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.