ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — นักธรรมชั้นตรี มี ๔๓ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
นักธรรมชั้นตรี · สนามหลวงกำหนดให้อ้างสุภาษิตมาประกอบอย่างน้อย ๑ บท และเขียนไม่น้อยกว่า ๒ หน้ากระดาษ · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา และไม่ซ้ำกับบทตั้ง · บทเชื่อมใช้เฉพาะสุภาษิตในพุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๑
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๑ บท · กดเลือกบทอื่นเพื่อเปลี่ยนแทนบทเดิม · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
นักธรรมชั้นตรี · บทเชื่อม ๑ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๗๔๕ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Sādhu sabbattha saṃvaro
Beherskelse overalt er godt
(Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga 15/106)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Tøjling“ betyder at være omhyggelig og styre sin adfærd, så den ikke kommer på afveje eller skaber vanskeligheder. „I alt“ betyder her tøjling ved alle sanseporte og omfatter sansning, handling, tale og tænkning. Ordsproget lærer altså at være grundigt omhyggelig og ikke lade skødesløshed eller urenheder føre til, at man skader sig selv og andre.

ขยายความบทตั้งI Bhikkhu Vagga i Dhammapada beskriver Buddha værdien af tøjling af øje, øre, næse, tunge, krop, tale og sind samt tøjling ved alle porte og siger, at en munk, der er tøjlet ved alle porte, bliver befriet fra al lidelse. Dette sted viser tøjlingens betydning i Dhamma-praksis for lidelsens ophør. Det betyder ikke kun høflige manerer, men også træning, så usunde tilstande ikke behersker sindet.

ขยายความบทตั้งTøjling af kroppen betyder at afholde sig fra at skade, stjæle og begå seksuel forseelse. Tøjling af talen betyder at afholde sig fra løgn, splittende tale, grov tale og tom snak. Tøjling af sindet betyder at passe på, at grådighed, vrede og forblindelse ikke får overtaget og får én til at tænke, tale eller handle skadeligt. Desuden bør man øve tøjling af sanserne, det vil sige være omhyggelig, når man sanser gennem øje, øre, næse, tunge, krop og sind, så man forbliver opmærksom, når man ser, hører eller oplever forskellige genstande, og ikke lader tilbøjelighed eller modvilje føre til usunde tilstande og skade.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der er på vagt og behersker krop og tale uden at krænke andre, lader ingen splid opstå, og derfor får fjendskab og hævnlyst intet rum til at vokse. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Dīgha Nikāya, Mahāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Tøjle sig selv“ betyder at beherske sig, være omhyggelig i handlinger og ord for ikke at krænke eller skade andre og vogte sindet, så vrede og ond vilje ikke fører til uret. „Fjendskab“ (vera) betyder fjendtlighed, splid og nag med tanker om hævn. Ordsproget lærer os at forebygge årsagerne til fjendskab ved at tøjle vores adfærd, ikke skabe vanskeligheder for andre og ikke fortsætte splid gennem hævn.

อธิบายบทเชื่อม ๑Dette ordsprog optræder sammen med ord om den fortjeneste, der vokser hos den, der giver, om den vise, der opgiver det onde, og om den fred, der kommer af, at grådighed, had og forblindelse ophører. Verset viser således værdien af at gøre godt, af selvbeherskelse og af at udvikle visdom til at opgive urenhederne. Hvad angår det ikke at skabe fjendskab, er det væsentligt at være omhyggelig, før man tænker, taler og handler, for sårende ord eller handlinger kan volde smerte og fremkalde gengældelse, indtil konflikten breder sig.

อธิบายบทเชื่อม ๑Selvbeherskelse betyder ikke, at vi kan styre alle andres tanker eller handlinger. Den betyder at tage ansvar for vores egen adfærd, ikke at være dem, der skaber årsager til skade, og ikke at lade vrede føre til hævn, når vi møder utilfredshed. Har vi gjort uret, bør vi indrømme det, undskylde og gøre det godt igen. Er der en misforståelse, bør vi forklare med grunde. At handle sådan hjælper med at løse problemer og mindsker, at splid fortsætter.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen viser tøjling sig gennem passende handlinger, for eksempel ved ikke at larme på offentlige steder og forstyrre andre og ved at bruge sociale medier uden grove ord, uden bagtalelse og uden tankeløst at videresende beskeder, hvilket hjælper med at mindske årsager til konflikter og vanskeligheder. Når en elev ser en kammerat have succes, og misundelse opstår i ham, bør han være opmærksom og vogte sit sind, ikke sige eller gøre noget, der sårer kammeraten, og i stedet vende sig mod at udvikle sine egne evner. Sådan tøjling træner os i at handle ansvarligt i stedet for tankeløst at følge vores følelser.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker fred i livet, bør derfor vedholdende øve tøjling i sansning, handling, tale og tænkning og anvende den på ethvert sted og ved enhver lejlighed. Tøjling er som et hegn, der forhindrer os i skødesløst at komme ind i det onde, og den er et grundlag, der fremmer udviklingen af sind og visdom. Ved fortsat øvelse hjælper den os til at leve omhyggeligt og mindsker skade. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Sādhu sabbattha saṃvaro
Beherskelse overalt er godt

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก