อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at enhver, der vil vejlede andre, først selv bør praktisere det, han lærer fra sig, for en lære har vægt, når læreren virkelig lever den; og det minder os om, at det er sværere at træne sig selv end at sige til andre, hvad de skal gøre.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Padhānikatissa. Han formanede de unge munke til at stræbe flittigt, men sov selv på det tidspunkt, hvor han burde have praktiseret. Derfor fik munkene ikke nok hvile og gjorde ingen fremskridt i deres praksis. Buddha lærte da, at en lærer først selv bør kunne gøre det, han lærer fra sig. Historien viser, at undervisning uden egen praksis ikke blot er frugtesløs, men endda kan skabe vanskeligheder for andre.

ขยายความบทตั้งDet er svært at træne sig selv, fordi vi let ser andres fejl, men svært ser vores egne, og fordi sindets vaner modsætter sig forandring. At bede andre opgive en dårlig vane kræver kun ord; at opgive den vane selv kræver tålmodighed, opmærksomhed og vedvarende anstrengelse. Den, der har trænet sig selv, forstår, hvor svær forandring er, og kan vejlede andre med indlevelse og godt resultat.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der forstår at prioritere, forsømmer ikke sit eget vel, nemlig at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse, blot fordi han er så optaget af andet, at han selv tager skade. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Forsømme“ betyder her at lade noget gå til spilde eller opgive det, og „sit eget vel“ betyder livets sande vel: at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse. Ordsproget lærer os at prioritere og ikke opgive vores hovedopgave for andre ting, indtil vi selv tager skade.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Attadattha. Da Buddha meddelte, at han ville gå ind i Parinibbāna, samledes mange munke omkring ham, men den ældre besluttede at sætte fart i sin praksis for at nå frugten først. Buddha roste ham og sagde, at det at praktisere i overensstemmelse med Dhamma er den sande måde at ære læreren på. Historien viser, at „eget vel“ i ordsproget ikke betyder materiel vinding eller selviskhed, men at fuldføre sin egen vigtige opgave.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer dog ikke, at man skal forsømme at hjælpe andre. Buddhismen lærer både eget vel og andres vel, men den, der endnu ikke har udviklet sig selv, kan kun hjælpe andre i begrænset omfang, ligesom den, der ikke kan svømme, har svært ved at redde en druknende. At udvikle sig selv er derfor grundlaget for at hjælpe andre effektivt og varigt.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske vil vejlede og belære andre, men ikke selv lever efter det, han lærer, bliver han dadlet og mister sit gode navn. Men grundfæster han først sig selv i det gode, har hans ord vægt, og han forbliver uplettet. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Det passende“ betyder adfærd og dyder, der svarer til ens stilling og til det, man vil lære fra sig, og „ikke besmittet“ betyder ikke at blive dadlet, ikke at miste sit ry og ikke at være foruroliget i hjertet. Ordsproget lærer den rette rækkefølge: først forbedre sig selv, så lære andre.

อธิบายบทเชื่อม ๒I Dhammapada drejer ordsproget sig om Upananda, som kunne prædike smukt om nøjsomhed og tilfredshed, men selv var grådig efter fornødenheder. Da sandheden kom frem, blev han dadlet. Buddha lærte da, at den vise først bør grundfæste sig selv i det passende. Historien viser, at evnen til at tale eller undervise, hvis den ikke bæres af adfærd, besmitter læreren selv.

อธิบายบทเชื่อม ๒Dette ordsprog ligger tæt på ordsproget „Som man vejleder andre, sådan bør man selv handle“, men lægger vægt på virkningen for læreren: hans besmittelse eller hans rene samvittighed. Den, der først grundfæster sig selv i det gode, kan tale med overbevisning, når han vejleder andre, uden at frygte at tilhørerne sætter spørgsmålstegn ved hans egen adfærd, og hans lære har vægt og troværdighed.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen har forældre, der ønsker, at deres børn skal læse, men selv sidder med telefonen hele dagen, svært ved at lære deres børn det. En lærer, der lærer eleverne at være præcise, bør selv først møde til tiden. En leder, der kræver ærlighed af sine medarbejdere, må selv være ærlig som forbillede. At vise ved handling er derfor en stærkere måde at undervise på end ord.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker at opmuntre andre til at gøre godt, bør derfor begynde med alvorligt at træne sig selv og, når han kan det, vejlede andre med forståelse og venlighed. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.