ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — นักธรรมชั้นโท มี ๒๙ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
กระทู้ตั้งในข้อสอบสนามหลวงจริง (ในประเทศ) ที่ระบบมีคำอธิบายของบทนั้นแล้ว — เลือกเพื่อดูตัวอย่างการแต่ง · พิมพ์ชุดตัวอย่างทั้งชั้น (PDF)
พ.ศ.ชั้นกระทู้ตั้ง
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สุขํ ยาว ชรา สีลํ
Dyd bringer lykke indtil alderdommen
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ
Fortjeneste kan ikke røves af tyve
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม สติมา สุขเมธติ
Den opmærksomme opnår lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ
Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ นักธรรมชั้นโท สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ
Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สีลํ โลเก อนุตฺตรํ
Dyd er det højeste i verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๔ นักธรรมชั้นโท อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม
Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สติมโต สทา ภทฺทํ
Den opmærksomme trives altid
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ
Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก
Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต
Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet
แต่งกระทู้
๒๕๖๑ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
ข้อสอบสนามหลวง พ.ศ. ๒๕๖๔ · นักธรรมชั้นโท นักธรรมชั้นโท · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๙๔๖ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Attānañce tathā kayirāYathaññamanusāsati
Sudanto vata damethaAttā hi kira duddamo
Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme
(Khuddaka Nikāya, Dhammapada 25/36)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at enhver, der vil vejlede andre, først selv bør praktisere det, han lærer fra sig, for en lære har vægt, når læreren virkelig lever den; og det minder os om, at det er sværere at træne sig selv end at sige til andre, hvad de skal gøre.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Padhānikatissa. Han formanede de unge munke til at stræbe flittigt, men sov selv på det tidspunkt, hvor han burde have praktiseret. Derfor fik munkene ikke nok hvile og gjorde ingen fremskridt i deres praksis. Buddha lærte da, at en lærer først selv bør kunne gøre det, han lærer fra sig. Historien viser, at undervisning uden egen praksis ikke blot er frugtesløs, men endda kan skabe vanskeligheder for andre.

ขยายความบทตั้งDet er svært at træne sig selv, fordi vi let ser andres fejl, men svært ser vores egne, og fordi sindets vaner modsætter sig forandring. At bede andre opgive en dårlig vane kræver kun ord; at opgive den vane selv kræver tålmodighed, opmærksomhed og vedvarende anstrengelse. Den, der har trænet sig selv, forstår, hvor svær forandring er, og kan vejlede andre med indlevelse og godt resultat.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der forstår at prioritere, forsømmer ikke sit eget vel, nemlig at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse, blot fordi han er så optaget af andet, at han selv tager skade. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Forsømme“ betyder her at lade noget gå til spilde eller opgive det, og „sit eget vel“ betyder livets sande vel: at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse. Ordsproget lærer os at prioritere og ikke opgive vores hovedopgave for andre ting, indtil vi selv tager skade.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Attadattha. Da Buddha meddelte, at han ville gå ind i Parinibbāna, samledes mange munke omkring ham, men den ældre besluttede at sætte fart i sin praksis for at nå frugten først. Buddha roste ham og sagde, at det at praktisere i overensstemmelse med Dhamma er den sande måde at ære læreren på. Historien viser, at „eget vel“ i ordsproget ikke betyder materiel vinding eller selviskhed, men at fuldføre sin egen vigtige opgave.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer dog ikke, at man skal forsømme at hjælpe andre. Buddhismen lærer både eget vel og andres vel, men den, der endnu ikke har udviklet sig selv, kan kun hjælpe andre i begrænset omfang, ligesom den, der ikke kan svømme, har svært ved at redde en druknende. At udvikle sig selv er derfor grundlaget for at hjælpe andre effektivt og varigt.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske vil vejlede og belære andre, men ikke selv lever efter det, han lærer, bliver han dadlet og mister sit gode navn. Men grundfæster han først sig selv i det gode, har hans ord vægt, og han forbliver uplettet. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Det passende“ betyder adfærd og dyder, der svarer til ens stilling og til det, man vil lære fra sig, og „ikke besmittet“ betyder ikke at blive dadlet, ikke at miste sit ry og ikke at være foruroliget i hjertet. Ordsproget lærer den rette rækkefølge: først forbedre sig selv, så lære andre.

อธิบายบทเชื่อม ๒I Dhammapada drejer ordsproget sig om Upananda, som kunne prædike smukt om nøjsomhed og tilfredshed, men selv var grådig efter fornødenheder. Da sandheden kom frem, blev han dadlet. Buddha lærte da, at den vise først bør grundfæste sig selv i det passende. Historien viser, at evnen til at tale eller undervise, hvis den ikke bæres af adfærd, besmitter læreren selv.

อธิบายบทเชื่อม ๒Dette ordsprog ligger tæt på ordsproget „Som man vejleder andre, sådan bør man selv handle“, men lægger vægt på virkningen for læreren: hans besmittelse eller hans rene samvittighed. Den, der først grundfæster sig selv i det gode, kan tale med overbevisning, når han vejleder andre, uden at frygte at tilhørerne sætter spørgsmålstegn ved hans egen adfærd, og hans lære har vægt og troværdighed.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen har forældre, der ønsker, at deres børn skal læse, men selv sidder med telefonen hele dagen, svært ved at lære deres børn det. En lærer, der lærer eleverne at være præcise, bør selv først møde til tiden. En leder, der kræver ærlighed af sine medarbejdere, må selv være ærlig som forbillede. At vise ved handling er derfor en stærkere måde at undervise på end ord.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker at opmuntre andre til at gøre godt, bør derfor begynde med alvorligt at træne sig selv og, når han kan det, vejlede andre med forståelse og venlighed. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Attānañce tathā kayirāYathaññamanusāsati
Sudanto vata damethaAttā hi kira duddamo
Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก