ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — นักธรรมชั้นโท มี ๒๙ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
นักธรรมชั้นโท · สนามหลวงกำหนดให้อ้างสุภาษิตมาประกอบอย่างน้อย ๒ บท และเขียนไม่น้อยกว่า ๓ หน้ากระดาษ · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา และไม่ซ้ำกับบทตั้ง · บทเชื่อมใช้เฉพาะสุภาษิตในพุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
นักธรรมชั้นโท · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๙๕๒ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Yādisaṃ vapate bījaṃTādisaṃ labhate phalaṃ
Kalyāṇakārī kalyāṇaṃPāpakārī ca pāpakaṃ
Som man sår, så høster man: den, der gør godt, får godt; den, der gør ondt, får ondt
(Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga 15/333)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget fremstiller princippet om kamma på den enkleste måde ved at sammenligne handlinger med at så frø og handlingernes følger med den frugt, der vokser frem af frøene.

ขยายความบทตั้งSammenligningen med at så frø hjælper os til at se flere af kammas kendetegn. For det første svarer frugten til årsagen: Den, der planter mango, får mango, ikke limefrugter. For det andet viser frugten sig måske ikke med det samme; den kræver tid og passende betingelser. For det tredje er det den, der sår, som høster; ingen kan høste for en anden. Den, der spiser, bliver selv mæt; ingen kan spise for en anden. En sådan forståelse gør, at man ikke mister modet, når man har gjort godt uden endnu at se frugten, og ikke bliver skødesløs, når man har gjort ondt uden endnu at se skaden.

ขยายความบทตั้งKammas følger er i buddhismen dog ikke altid fastlagte på en enkel måde. Ligesom såede frø behøver jord, vand og den rette årstid, afhænger kamma af mange årsager og betingelser, og den, der har gjort uret, kan stadig forandre sig ved oprigtigt at skabe nyt godt kamma. Ordsproget lærer derfor ikke håbløshed, men lærer os at vælge at så gode frø fra i dag.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der hele tiden finder undskyldninger for at lade arbejdet ligge, at det er for koldt, for varmt eller allerede for sent, går glip af den gavn, han kunne have opnået, for lejlighed og tid venter ikke på nogen. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Dīgha Nikāya, Pāṭikavagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at den, der altid finder undskyldninger for at udsætte eller opgive arbejde, går glip af den gavn, han burde have opnået, for muligheder og tid venter ikke på nogen.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget stammer fra Sigālaka Sutta, som Buddha lærte den unge mand Sigālaka, hvor han beskrev dovenskabens farer: Den dovne siger gerne, at det er for koldt, for varmt, for sent, for tidligt, at han er for sulten eller for mæt, og arbejder derfor ikke. Så opstår rigdom, der endnu ikke er opstået, ikke, og rigdom, der allerede er opstået, bliver brugt op. Disse undskyldninger lyder fornuftige, men skjuler i virkeligheden dovenskaben i sindet.

อธิบายบทเชื่อม ๑De dovnes undskyldninger har ét vigtigt kendetegn: De slipper aldrig op. Når man er sluppet for kulden, kommer varmen; når man er sluppet for varmen, er det aften. Venter man, til alt er klar, før man begynder, gør man måske aldrig noget. Det er dog nødvendigt at hvile, når man virkelig er træt eller syg. Ordsproget advarer mod at bruge undskyldninger til at undgå pligter; det forbyder ikke at passe på sit helbred.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske bygger sin egen lykke på andres lidelse ved at skade dem med vold, varer den lykke ikke, og det finder ingen lykke, når det har forladt denne verden. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Alle væsener“ omfatter både mennesker og andre dyr. „Stokken“ betyder her en kølle eller et våben, der bruges til at skade, og „efter døden“ henviser til tiden, efter at man er gået bort. Ordsproget advarer om, at det at søge lykke for sig selv ved at skade andre liv er ondt kamma og ikke fører til lykke i den næste verden.

อธิบายบทเชื่อม ๒I kommentaren til Dhammapada fortælles det, at Buddha så en flok børn, der slog en slange med stokke. Da han spurgte, hvorfor de gjorde det, svarede børnene, at de var bange for at blive bidt. Han lærte dem da, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre væsener, og fremsagde derefter dette vers. Historien opfordrer os til at overveje, at ligesom vi elsker livet og ikke ønsker smerte, ønsker andre liv også lykke og ønsker ikke at blive skadet.

อธิบายบทเชื่อม ๒Den, der skader andre, opnår måske tilfredsstillelse eller en umiddelbar fordel, men denne tilfredsstillelse opstår på bekostning af den andens lidelse og kan desuden skabe frygt, konflikt og fjendskab. At vænne sig til at skade kan også gøre det lettere at overse andres smerte. Vi bør derfor øve venlighed og overveje, om det, vi gør for vores egen lykke, skaber lidelse for nogen.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen får den, der flittigt og vedholdende studerer og øver sig, viden og dygtighed til gengæld. Den, der behandler andre oprigtigt, vinder tillid. Den, der gerne bedrager og udnytter andre, opnår måske fordele på kort sigt, men bliver i sidste ende ofte afvist af menneskene omkring sig. Forældre, der opdrager deres børn med kærlighed og god vejledning, har mulighed for at se deres børn vokse op til gode mennesker.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker gode frugter i livet, bør derfor være opmærksom på, hvad han sår hver dag, i tanke, ord og gerning, kun vælge at så gode frø og tålmodigt vente på frugten med håb. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Yādisaṃ vapate bījaṃTādisaṃ labhate phalaṃ
Kalyāṇakārī kalyāṇaṃPāpakārī ca pāpakaṃ
Som man sår, så høster man: den, der gør godt, får godt; den, der gør ondt, får ondt

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก