ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — นักธรรมชั้นโท มี ๒๙ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
นักธรรมชั้นโท · สนามหลวงกำหนดให้อ้างสุภาษิตมาประกอบอย่างน้อย ๒ บท และเขียนไม่น้อยกว่า ๓ หน้ากระดาษ · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา และไม่ซ้ำกับบทตั้ง · บทเชื่อมใช้เฉพาะสุภาษิตในพุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
นักธรรมชั้นโท · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๙๕๗ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Yo pubbe katakalyāṇoKatattho nāvabujjhati
Atthā tassa palujjantiYe honti abhipatthitā
Den, der ikke erkender det gode og den gavn, andre tidligere har vist ham – hans ønskede mål går til grunde
(Khuddaka Nikāya, Jātaka, Sattakanipāta 27/228)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget taler om utaknemmelighedens skade, det vil sige om ikke at erkende eller værdsætte det gode, andre har gjort for os.

ขยายความบทตั้งDen, der ikke anerkender andres godhed, betragter gerne modtaget hjælp som en selvfølge eller som sin ret. Når han har fået en gavn, glemmer han den eller gengælder den endda nogle gange med dårlige handlinger. Følgen er, at folk mister tilliden til ham og ikke længere vil hjælpe. Når han så har brug for hjælp eller ønsker sig noget, mangler han støtter, og den gavn, han håbede på, går tabt.

ขยายความบทตั้งBuddhismen priser taknemmelighed som kendetegn på et godt menneske. Blandt de mennesker, der er svære at finde i verden, er den, der anerkender andres godhed og gengælder den. Utaknemmelighed er derfor ikke en lille fejl, men noget, der ødelægger relationer og livsmuligheder. At anerkende godhed kræver ikke altid, at man gengælder den med værdifulde ting; at huske den, sige tak og ikke skade dem, der har hjulpet en, er allerede et vigtigt grundlag.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der hele tiden finder undskyldninger for at lade arbejdet ligge, at det er for koldt, for varmt eller allerede for sent, går glip af den gavn, han kunne have opnået, for lejlighed og tid venter ikke på nogen. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Dīgha Nikāya, Pāṭikavagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at den, der altid finder undskyldninger for at udsætte eller opgive arbejde, går glip af den gavn, han burde have opnået, for muligheder og tid venter ikke på nogen.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget stammer fra Sigālaka Sutta, som Buddha lærte den unge mand Sigālaka, hvor han beskrev dovenskabens farer: Den dovne siger gerne, at det er for koldt, for varmt, for sent, for tidligt, at han er for sulten eller for mæt, og arbejder derfor ikke. Så opstår rigdom, der endnu ikke er opstået, ikke, og rigdom, der allerede er opstået, bliver brugt op. Disse undskyldninger lyder fornuftige, men skjuler i virkeligheden dovenskaben i sindet.

อธิบายบทเชื่อม ๑De dovnes undskyldninger har ét vigtigt kendetegn: De slipper aldrig op. Når man er sluppet for kulden, kommer varmen; når man er sluppet for varmen, er det aften. Venter man, til alt er klar, før man begynder, gør man måske aldrig noget. Det er dog nødvendigt at hvile, når man virkelig er træt eller syg. Ordsproget advarer mod at bruge undskyldninger til at undgå pligter; det forbyder ikke at passe på sit helbred.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske kender rækkefølgen i sine opgaver og gør det, der bør gøres først, i tide, fortryder det intet siden, i modsætning til den skødesløse, der må skynde sig at rette op, når det allerede er for sent. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Jātaka, Ekanipāta:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer os at prioritere vores opgaver og tage fat på dem til rette tid og ikke udsætte dem, for lader man vigtigt arbejde ligge til sidste øjeblik, må man måske gøre det i hast, så der sker fejl og opstår vanskeligheder.

อธิบายบทเชื่อม ๒Kommentaren til Varuṇa Jātaka fortæller, at en gruppe unge mænd gik ud i skoven for at samle brænde. En af de unge mænd så et varuṇa-træ, troede, at det var tørt træ, og tænkte derfor, at han ville hvile sig først og brække brænde senere. Da kammeraterne vækkede ham, klatrede han hastigt op og brækkede grene af, så en gren slog tilbage og ramte ham i øjet. Han bragte det friske brænde tilbage og lagde det oven på kammeraternes brænde. Næste morgen tog den, der kogte risen, det friske brænde, men kunne ikke få ild i det, før det var blevet sent, så gruppen ikke kom af sted som planlagt. Historien viser, at det at udsætte og siden skynde sig kan skade både én selv og andre.

อธิบายบทเชื่อม ๒Enhver opgave har sin rækkefølge og sin rette tid. Nogle opgaver skal gøres færdige, før andre kan påbegyndes. Forberedelse i god tid giver tid til at tænke, kontrollere og rette fejl, men lader man det gå, til tiden næsten er udløbet, kan man måske kun nå at blive færdig uden mulighed for at gennemgå arbejdet omhyggeligt. Visse vanskeligheder opstår derfor af udsættelse og manglende forberedelse, selv om problemerne kunne mindskes ved at gå i gang tidligere.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen mister børn, der er opdraget af deres forældre, men som voksne forsømmer at tage sig af dem, familiens varme og bliver dadlet af samfundet. En elev, som en lærer hjalp til succes, men som derefter taler nedsættende om læreren, mister troværdighed. En medarbejder, som en organisation gav mulighed for at udvikle sig, men som derefter afslører dens hemmeligheder, vil ikke længere få tillid fra nogen.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker trivsel, bør derfor altid huske det gode, andre har gjort for ham, udtrykke sin tak og aldrig gengælde godhed med skade. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Yo pubbe katakalyāṇoKatattho nāvabujjhati
Atthā tassa palujjantiYe honti abhipatthitā
Den, der ikke erkender det gode og den gavn, andre tidligere har vist ham – hans ønskede mål går til grunde

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก