อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer os at søge lykke med venlighed. Ligesom vi elsker lykke og hader lidelse, elsker andre også lykke og hader lidelse. Ønsker vi ikke, at nogen skal skade os, bør vi heller ikke skade nogen for selv at blive lykkelige.

ขยายความบทตั้งDette vers danner par med verset om skaden ved at skade andre. Kommentaren til Dhammapada fortæller, at Buddha lærte de børn, der slog en slange med stokke af frygt for at blive bidt, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre liv. Det minder os om, at det ikke er forkert at ønske lykke, men at vi må vælge den vej, ad hvilken vi opnår den. Hvis andre må lide smerte, frygt eller nød, for at vi kan få den, bør vi standse op og tænke over, om vi skaber lykke eller skaber årsager til lidelse for hinanden.

ขยายความบทตั้งLykken ved ikke at skade begynder med vores egen sindsro. Når vi ikke dræber, ikke skader og ikke gør andres smerte til morskab, kan vi tænke tilbage på vores egen adfærd med et sind uden nag. Selv om vi ikke kan få alle til at holde af os, kan vi vælge ikke at skabe fjendskab ved at skade andre. Venlighed og ærlighed hjælper også til, at samlivet med andre bygger på tillid. Hvad angår følgerne i fremtiden, siger verset, at den, der søger lykke uden at skade, finder lykke, når han har forladt denne verden.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Alle væsener søger lykke på samme måde. Den, der søger sin egen lykke ved at skade og såre andre, finder ingen sand lykke, hverken i denne verden eller i den næste. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Alle væsener“ omfatter både mennesker og andre dyr. „Stokken“ betyder her en kølle eller et våben, der bruges til at skade, og „efter døden“ henviser til tiden, efter at man er gået bort. Ordsproget advarer om, at det at søge lykke for sig selv ved at skade andre liv er ondt kamma og ikke fører til lykke i den næste verden.

อธิบายบทเชื่อม ๑I kommentaren til Dhammapada fortælles det, at Buddha så en flok børn, der slog en slange med stokke. Da han spurgte, hvorfor de gjorde det, svarede børnene, at de var bange for at blive bidt. Han lærte dem da, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre væsener, og fremsagde derefter dette vers. Historien opfordrer os til at overveje, at ligesom vi elsker livet og ikke ønsker smerte, ønsker andre liv også lykke og ønsker ikke at blive skadet.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den, der skader andre, opnår måske tilfredsstillelse eller en umiddelbar fordel, men denne tilfredsstillelse opstår på bekostning af den andens lidelse og kan desuden skabe frygt, konflikt og fjendskab. At vænne sig til at skade kan også gøre det lettere at overse andres smerte. Vi bør derfor øve venlighed og overveje, om det, vi gør for vores egen lykke, skaber lidelse for nogen.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske lader dovenskaben gemme sig bag alle slags undskyldninger og bliver ved med at udskyde arbejdet, går al den gavn, det kunne have opnået, lidt efter lidt forbi det, indtil den ikke kan hentes tilbage. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Dīgha Nikāya, Pāṭikavagga:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer, at den, der altid finder undskyldninger for at udsætte eller opgive arbejde, går glip af den gavn, han burde have opnået, for muligheder og tid venter ikke på nogen.

อธิบายบทเชื่อม ๒Ordsproget stammer fra Sigālaka Sutta, som Buddha lærte den unge mand Sigālaka, hvor han beskrev dovenskabens farer: Den dovne siger gerne, at det er for koldt, for varmt, for sent, for tidligt, at han er for sulten eller for mæt, og arbejder derfor ikke. Så opstår rigdom, der endnu ikke er opstået, ikke, og rigdom, der allerede er opstået, bliver brugt op. Disse undskyldninger lyder fornuftige, men skjuler i virkeligheden dovenskaben i sindet.

อธิบายบทเชื่อม ๒De dovnes undskyldninger har ét vigtigt kendetegn: De slipper aldrig op. Når man er sluppet for kulden, kommer varmen; når man er sluppet for varmen, er det aften. Venter man, til alt er klar, før man begynder, gør man måske aldrig noget. Det er dog nødvendigt at hvile, når man virkelig er træt eller syg. Ordsproget advarer mod at bruge undskyldninger til at undgå pligter; det forbyder ikke at passe på sit helbred.

ตัวอย่างในชีวิตØvelsen i ikke at skade kan begynde med det, der ligger os nær: Ser man små dyr, plager eller dræber man dem ikke for sjov; driver man handel, bedrager og udnytter man ikke kunderne; dyrker man sport, sigter man mod at bruge sine evner, ikke mod at skade modstanderen. En elev, der ønsker at klare sig godt, studerer flittigt og bagtaler eller hindrer ikke sine kammerater, og når kammeraterne klarer sig godt, glæder han sig med dem. Vores succes behøver ikke at koste andre noget; vi kan gøre fremskridt og samtidig bevare hensynet og den gode vilje over for hinanden.

สรุปSammenfattende: Den, der håber på lykke, bør derfor både overholde forskrifterne og øve venlighed. Den første forskrift er at afholde sig fra at dræbe, og venligheden nærer et blidt sind, der ønsker, at andre liv må være lykkelige. Før man gør noget, kan man spørge sig selv: Hvis det var mig, der blev behandlet sådan, hvordan ville jeg så have det? Når vi ved, at andre også kan føle smerte, kan være bange og elsker livet ligesom vi, bør vi holde hånd, ord og sind tilbage og vælge at søge lykke på ærlig vis uden at skade hinanden. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.