ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — นักธรรมชั้นโท มี ๒๙ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
นักธรรมชั้นโท · สนามหลวงกำหนดให้อ้างสุภาษิตมาประกอบอย่างน้อย ๒ บท และเขียนไม่น้อยกว่า ๓ หน้ากระดาษ · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา และไม่ซ้ำกับบทตั้ง · บทเชื่อมใช้เฉพาะสุภาษิตในพุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
นักธรรมชั้นโท · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๙๑๒ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Yasaṃ laddhāna dummedhoAnatthaṃ carati attano
Attano ca paresañcaHiṃsāya paṭipajjati
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
(Khuddaka Nikāya, Jātaka, Ekanipāta 27/40)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Anseelse“ (yasa) betyder her stilling, magt, berømmelse og følge. Ordsproget advarer om, at anseelse i hænderne på et menneske uden visdom bliver et middel, der ødelægger både ham selv og andre.

ขยายความบทตั้งAnseelse og magt er som et meget kraftfuldt redskab. I den vises hænder bruges de til gavn for offentligheden; i den tåbeliges hænder bruges de til at tilfredsstille hans egne ønsker, for eksempel ved at bruge magten til at undertrykke andre, søge uberettiget vinding eller blive så hovmodig, at han overhører alle advarsler. Sådanne handlinger skader andre direkte og vender sig til sidst mod en selv, idet de fører til tab af respekt, til straf og til tab af netop denne anseelse.

ขยายความบทตั้งOrdsproget lærer, at det at opnå anseelse ikke blot er en grund til glæde, men et ansvar, der kræver visdom og dyd for at bevare det. Den, der skal påtage sig vigtige embeder, bør forberede sig, og den, der udvælger mennesker til embeder, bør overveje deres visdom og adfærd, ikke kun deres evner eller nærhed.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve, for visdom er midlet til at skaffe rigdom og løse livets problemer. Men den, der mangler visdom, kan ikke leve trygt, selv med stor rigdom. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Theragāthā:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget sammenligner visdommens værdi med rigdommens og viser, at visdom er mere sikker, fordi den er redskabet til at skaffe rigdom, bevare den og leve godt i enhver situation.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den vise kan leve, selv når hans rigdom er borte, fordi han ved, hvordan man finder en udvej, forstår at tilpasse sig, ved hvordan man begynder forfra og kan bruge sin viden og sine evner til at skabe indtægt på ny. Den, der mangler visdom, bruger måske sin rigdom, hvor stor den end er, uden at kende dens værdi, lader sig let snyde eller investerer forkert, indtil alt er væk, og når det er væk, ved han ikke, hvordan han skal leve videre. „Ikke kunne leve“ betyder her ikke at kunne leve sikkert og med livskvalitet.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer ikke, at rigdom er uvigtig. Rigdom er en betingelse, der gør livet mere behageligt og gør det muligt at gøre mere godt. Men rigdom er ydre og kan gå tabt af mange grunde, mens visdom er indre og bliver hos os. Den, der investerer i at udvikle sin visdom, skaber så at sige en sikker garanti for sit liv.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når viden og evner ikke styres af det gode, bruger den vidende dem forkert. Viden bliver da til mere skade end gavn og tærer på det gode, der endnu er tilbage i hans sind. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget advarer om, at viden eller færdighed, der opstår hos en tåbe, det vil sige hos en uden dyd, der mangler visdom til at bruge den rigtigt, bringer mere skade end gavn.

อธิบายบทเชื่อม ๒„Den lyse del“ betyder det gode, dyden og de fine egenskaber, der stadig findes i dette menneske, og „kløver hans hoved“ betyder, at det forvrider hans tænkning og fører ham på afveje. For når en tåbe har viden eller særlige evner, har han tilbøjelighed til at bruge dem forkert, for eksempel til at skade andre eller søge uberettiget vinding. Gør han det igen og igen, forsvinder det gode, han engang havde, efterhånden, og det onde bringer ham selv vanskeligheder.

อธิบายบทเชื่อม ๒I Dhammapada drejer ordsproget sig om en, der øvede en færdighed til mesterskab, men brugte den til at skade andre og derfor led onde følger. Historien viser, at viden kun er et redskab; om den bringer gavn eller skade, afhænger af brugeren. Ordsproget lærer derfor ikke, at viden er dårlig, men at uddannelse må gå hånd i hånd med oplæring i dyd, og at de, der får viden, må passe på at bruge den rigtigt.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen skader den, der bliver chef og bruger sin magt til at chikanere sine underordnede, arbejdsklimaet og møder til sidst modstand. Den, der er berømt på nettet og bruger sin berømmelse til at reklamere for svindelprodukter, skader sine følgere og mister troværdighed. En elev, der bliver klassetalsmand og kommanderer rundt med sine kammerater, får ikke deres samarbejde. Men den, der udøver sit embede med ydmyghed og retfærdighed, vinder ægte respekt.

สรุปSammenfattende: Den, der får anseelse eller et embede, bør derfor lade visdommen lede brugen af magt, tænke mere på pligter end på rettigheder og bruge anseelsen til alles gavn. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Yasaṃ laddhāna dummedhoAnatthaṃ carati attano
Attano ca paresañcaHiṃsāya paṭipajjati
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก