ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — นักธรรมชั้นโท มี ๒๙ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
สุ่มบทตั้ง
นักธรรมชั้นโท · สนามหลวงกำหนดให้อ้างสุภาษิตมาประกอบอย่างน้อย ๒ บท และเขียนไม่น้อยกว่า ๓ หน้ากระดาษ · ต้องบอกชื่อคัมภีร์ที่มา และไม่ซ้ำกับบทตั้ง · บทเชื่อมใช้เฉพาะสุภาษิตในพุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
นักธรรมชั้นโท · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๙๒๕ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Attānameva paṭhamaṃPaṭirūpe nivesaye
AthaññamanusāseyyaNa kilisseyya paṇḍito
Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet
(Khuddaka Nikāya, Dhammapada 25/36)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Det passende“ betyder adfærd og dyder, der svarer til ens stilling og til det, man vil lære fra sig, og „ikke besmittet“ betyder ikke at blive dadlet, ikke at miste sit ry og ikke at være foruroliget i hjertet. Ordsproget lærer den rette rækkefølge: først forbedre sig selv, så lære andre.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada drejer ordsproget sig om Upananda, som kunne prædike smukt om nøjsomhed og tilfredshed, men selv var grådig efter fornødenheder. Da sandheden kom frem, blev han dadlet. Buddha lærte da, at den vise først bør grundfæste sig selv i det passende. Historien viser, at evnen til at tale eller undervise, hvis den ikke bæres af adfærd, besmitter læreren selv.

ขยายความบทตั้งDette ordsprog ligger tæt på ordsproget „Som man vejleder andre, sådan bør man selv handle“, men lægger vægt på virkningen for læreren: hans besmittelse eller hans rene samvittighed. Den, der først grundfæster sig selv i det gode, kan tale med overbevisning, når han vejleder andre, uden at frygte at tilhørerne sætter spørgsmålstegn ved hans egen adfærd, og hans lære har vægt og troværdighed.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der forstår at prioritere, forsømmer ikke sit eget vel, nemlig at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse, blot fordi han er så optaget af andet, at han selv tager skade. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Forsømme“ betyder her at lade noget gå til spilde eller opgive det, og „sit eget vel“ betyder livets sande vel: at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse. Ordsproget lærer os at prioritere og ikke opgive vores hovedopgave for andre ting, indtil vi selv tager skade.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Attadattha. Da Buddha meddelte, at han ville gå ind i Parinibbāna, samledes mange munke omkring ham, men den ældre besluttede at sætte fart i sin praksis for at nå frugten først. Buddha roste ham og sagde, at det at praktisere i overensstemmelse med Dhamma er den sande måde at ære læreren på. Historien viser, at „eget vel“ i ordsproget ikke betyder materiel vinding eller selviskhed, men at fuldføre sin egen vigtige opgave.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer dog ikke, at man skal forsømme at hjælpe andre. Buddhismen lærer både eget vel og andres vel, men den, der endnu ikke har udviklet sig selv, kan kun hjælpe andre i begrænset omfang, ligesom den, der ikke kan svømme, har svært ved at redde en druknende. At udvikle sig selv er derfor grundlaget for at hjælpe andre effektivt og varigt.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Først når et menneske har tæmmet sig selv godt, er det egnet til at tæmme andre, i modsætning til den, der kun belærer andre med ord, mens han selv endnu ikke kan følge sin egen lære. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer, at enhver, der vil vejlede andre, først selv bør praktisere det, han lærer fra sig, for en lære har vægt, når læreren virkelig lever den; og det minder os om, at det er sværere at træne sig selv end at sige til andre, hvad de skal gøre.

อธิบายบทเชื่อม ๒I Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Padhānikatissa. Han formanede de unge munke til at stræbe flittigt, men sov selv på det tidspunkt, hvor han burde have praktiseret. Derfor fik munkene ikke nok hvile og gjorde ingen fremskridt i deres praksis. Buddha lærte da, at en lærer først selv bør kunne gøre det, han lærer fra sig. Historien viser, at undervisning uden egen praksis ikke blot er frugtesløs, men endda kan skabe vanskeligheder for andre.

อธิบายบทเชื่อม ๒Det er svært at træne sig selv, fordi vi let ser andres fejl, men svært ser vores egne, og fordi sindets vaner modsætter sig forandring. At bede andre opgive en dårlig vane kræver kun ord; at opgive den vane selv kræver tålmodighed, opmærksomhed og vedvarende anstrengelse. Den, der har trænet sig selv, forstår, hvor svær forandring er, og kan vejlede andre med indlevelse og godt resultat.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen bør den, der opfordrer andre til at bruge mindre plastik, først selv mindske sit forbrug. Den, der lærer sparsommelighed, bør ikke lade andre se ham bruge penge ødselt. En elev, der er klassetalsmand og skal sørge for, at kammeraterne holder orden, bør begynde med at samle affaldet op omkring sit eget bord. Når man handler sådan, bliver ens formaninger til andre taget imod.

สรุปSammenfattende: Den, der har til opgave at vejlede eller undervise andre, bør derfor altid undersøge sig selv og først grundfæste sig i det gode, han lærer fra sig. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Attānameva paṭhamaṃPaṭirūpe nivesaye
AthaññamanusāseyyaNa kilisseyya paṇḍito
Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก