เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง
เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง
| พ.ศ. | ชั้น | กระทู้ตั้ง | |
|---|---|---|---|
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | สุขํ ยาว ชรา สีลํ Dyd bringer lykke indtil alderdommen |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม | ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม | ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ Fortjeneste kan ikke røves af tyve |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม | สติมา สุขเมธติ Den opmærksomme opnår lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ปาปานํ อกรณํ สุขํ At undlade det onde bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | นักธรรมชั้นโท | สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ปาปานํ อกรณํ สุขํ At undlade det onde bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สีลํ โลเก อนุตฺตรํ Dyd er det højeste i verden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๔ | นักธรรมชั้นโท | อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | สติมโต สทา ภทฺทํ Den opmærksomme trives altid |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๑ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.
อธิบายบทตั้งTil forklaring: Udtrykket „den, der har opmærksomhed“ betyder den, der husker og altid er bevidst om sig selv og ikke er åndsfraværende, hverken i tanke, tale eller handling. „Fremgang“ betyder det gode, tryghed og fremskridt. Ordsproget lærer, at den, der har opmærksomhed, altid møder fremgang, det vil sige, at uanset hvilken situation han befinder sig i, vil opmærksomheden altid lede ham hen til det gode.
ขยายความบทตั้งOpmærksomhed er en dhamma, der er til stor hjælp, fordi den er grundlaget for alt det gode. At give gaver kræver opmærksomhed, for at man kan give rigtigt og passende. At holde dyd kræver opmærksomhed, for at man ikke åndsfraværende overtræder den. Arbejde kræver opmærksomhed, for at man ikke begår fejl, og studier kræver også opmærksomhed, for at man kan huske og forstå. Den, der har opmærksomhed, er derfor ligesom en, der går i mørket med en lampe: Han ser vejen tydeligt, snubler ikke og farer ikke vild. Derfor kan fremgang opstå for ham til enhver tid.
ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Opmærksomhed er det at huske og ikke lade sig distrahere. Den holder sindet vågent og hjælper et menneske til at leve uden skødesløshed og huske sine pligter og det, der bør gøres. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:
อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Dette ordsprog, „sati lokasmi jāgaro“, betyder „Opmærksomhed er det, der holder én vågen i verden.“ Det vil sige, at opmærksomhed er det, der minder én om at leve sit liv med årvågenhed, ikke at være åndsfraværende og ikke at forsømme det gode. Ordet „opmærksomhed“ (sati) betyder evnen til at huske, ikke at være åndsfraværende og at holde sindet ved den opgave, man udfører. Den hjælper én til at huske sine pligter, det, man bør gøre, og det, man bør undgå. Den, der har opmærksomhed, kan derfor sammenlignes med en, der er vågen, fordi han ikke lader sit liv gå sin gang i skødesløshed.
อธิบายบทเชื่อม ๑Søvnen betyder her ikke den naturlige søvn, men er et billede på skødesløshed, åndsfravær og fortabelse i forskellige ting, så man glemmer sine pligter og forsømmer det rigtige. Den, hvis sind sover på denne måde, bliver let overmandet af urenhederne, ligesom et hus, hvis vægter sover, så tyve får lejlighed til at komme ind og stjæle. Opmærksomhed kan derfor sammenlignes med en vægter, der vogter sindets dør og advarer én mod åndsfraværende at lade sig rive med af sine følelser. Når grådighed, vrede eller forblændelse opstår, hjælper opmærksomheden én til at huske, at man bør vogte sindet, og giver visdommen lejlighed til at overveje og standse ord eller handlinger, der kunne gøre skade.
อธิบายบทเชื่อม ๑Den lære, der stemmer overens med denne forklaring, findes i Jāgarasutta, som siger, at når de fem evner (indriya) er vågne, kaldes de fem hindringer (nīvaraṇa) sovende, og når de fem hindringer sover, kaldes de fem evner vågne. De fem evner er tro (saddhā), flid (viriya), opmærksomhed (sati), koncentration (samādhi) og visdom (paññā), vigtige dhammaer, der støtter sindets udvikling. De fem hindringer er kāmacchanda, lyst til sanselighed, byāpāda, ønsket om at skade, thīnamiddha, tungsind og døsighed, uddhaccakukkucca, rastløshed og anger, og vicikicchā, tvivl og vaklen, dhammaer, der spærrer sindet, så det ikke kan gøre fremskridt i det gode. At evnerne er vågne, og at hindringerne sover, er derfor et billede, der viser et liv, der leves med heldige dhammaer (kusala), uden at man lader uheldige dhammaer (akusala) tage magten.
อธิบายบทเชื่อม ๑Kommentaren til Jāgarasutta forklarer, at den, der er udstyret med de fem evner, kaldes vågen, selv når han sover, fordi han er årvågen og forbundet med det heldige. Men den, der er udstyret med de fem hindringer, kaldes sovende, selv når han befinder sig i en anden stilling, fordi han er skødesløs og forbundet med det uheldige. At sige „selv når han sover, kaldes han vågen“ betyder derfor at være årvågen i Dhamma og betyder ikke, at man, mens man sover, hele tiden er bevidst om begivenheder eller farer omkring sig.
ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv bruger en købmand, der har opmærksomhed, ikke penge ødselt, forstår at spare op og tror ikke blindt på overdrevne opfordringer til at investere, og hans forretning bliver derfor stabil. En håndværker, der arbejder med maskiner med opmærksomhed, udfører sit arbejde ordentligt og sikkert. En elev, der har opmærksomhed, når han besvarer en eksamensopgave, læser spørgsmålene omhyggeligt og svarer ikke forkert af sjusk. Men den, der mangler opmærksomhed, kan, hvor dygtig han end er, begå fejl, der fører til skade.
สรุปSammenfattende: Den, der ønsker fremgang i livet, bør derfor styrke sin opmærksomhed og altid være bevidst om sig selv i alt, hvad han gør, for opmærksomhed er en beskyttelse og døren til al fremgang. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:
ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.