ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — ธรรมศึกษาชั้นตรี ระดับประถมศึกษา มี ๖ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
กระทู้ตั้งในข้อสอบสนามหลวงจริง (ในประเทศ) ที่ระบบมีคำอธิบายของบทนั้นแล้ว — เลือกเพื่อดูตัวอย่างการแต่ง · พิมพ์ชุดตัวอย่างทั้งชั้น (PDF)
พ.ศ.ชั้นกระทู้ตั้ง
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สุขํ ยาว ชรา สีลํ
Dyd bringer lykke indtil alderdommen
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ
Fortjeneste kan ikke røves af tyve
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม สติมา สุขเมธติ
Den opmærksomme opnår lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ
Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ นักธรรมชั้นโท สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ
Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สีลํ โลเก อนุตฺตรํ
Dyd er det højeste i verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๔ นักธรรมชั้นโท อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม
Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สติมโต สทา ภทฺทํ
Den opmærksomme trives altid
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ
Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก
Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต
Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet
แต่งกระทู้
๒๕๖๑ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
สุภาษิตบทเชื่อมที่เข้ากัน
ชั้นนี้เชื่อม ๑ บท · กดเลือกบทอื่นเพื่อเปลี่ยนแทนบทเดิม · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
ข้อสอบสนามหลวง พ.ศ. ๒๕๖๑ · ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ธรรมศึกษาชั้นตรี ระดับประถมศึกษา · บทเชื่อม ๑ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๕๘๗ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Dadamāno piyo hoti
Den, der giver, er elsket
(Aṅguttara Nikāya, Pañcakanipāta 22/44)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Udtrykket „den, der giver“ betyder her et menneske, der har opofrelse som sin natur og er rede til at dele det, han har, til gavn for andre. Udtrykket „er afholdt“ betyder at modtage kærlighed, hengivenhed og velvilje fra menneskene omkring sig. Dette buddhaord peger på en naturlov: Andres kærlighed kan ikke kræves eller tvinges frem, men opstår af sig selv over for den, der giver.

ขยายความบทตั้งGrunden til, at den, der giver, er afholdt, er, at alle mennesker ønsker lykke og ikke ønsker lidelse. Den, der gør andre lykkelige og hjælper dem ud af vanskeligheder, bliver elsket af dem. Omvendt kan den, der kun tager, aldrig giver og altid udnytter andre, uanset hvor meget rigdom eller magt han har, have folk omkring sig blot fordi de håber på fordele, og når fordelene hører op, går disse mennesker deres vej. Den kærlighed, der opstår ved at give af oprigtigt hjerte, er derfor mere stabil end den kærlighed, der købes med magt eller fordele.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Sand lykke kommer ikke nødvendigvis af at eje ting, men af at undlade det onde. Den, der afholder sig fra det onde i handling, tale og tanke, har ro i sindet og intet at frygte. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at det ikke at gøre ondt bringer lykke. Udtrykket „ikke at gøre ondt“ betyder at afholde sig fra alt ondt, både i krop, tale og sind. „Lykke“ betyder her velvære i krop og sind, en lettelse uden noget at frygte eller bekymre sig om. Dette buddhaord viser, at lykke ikke nødvendigvis kommer fra at besidde forskellige ting, men kan opstå af ikke at gøre det, der ikke er godt.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den lykke, der opstår af ikke at gøre ondt, er en dyb og stabil lykke. Den, der ikke gør ondt, sover godt, behøver ikke frygte, at hans fejl skal blive afsløret, behøver ikke være mistænksom over for andre og behøver ikke lyve for at skjule sine fejl, og derfor er hans sind let. Omvendt brænder sindet hos den, der gør ondt, af frygt, skam og skyldfølelse, selv om han har fået det, han ønskede. I Dhammapada optræder dette buddhaord sammen med udsagnene om, at dyd bringer lykke helt til alderdommen, at fast forankret tro bringer lykke, og at det at opnå visdom bringer lykke. Det viser, at det ikke at gøre ondt er grundlaget for al lykke.

ตัวอย่างในชีวิตFor eksempel er forældre, der hele livet har givet deres børn kærlighed, omsorg og opdragelse, mere elsket af deres børn end nogen anden. En ældre søskende, der deler legetøj eller slik med sine yngre søskende og beskytter dem, når der er fare, er elsket af dem. En medarbejder, der smiler og betjener kunderne med venlighed, er afholdt af kunderne. Selv blot at give et smil og venlige ord kan gøre os afholdt af andre uden at koste den mindste smule penge.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker at være afholdt, bør derfor altid spørge sig selv, hvad han har givet til andre i dag, og flittigt give efter lejlighed og evne. En sådan givning er både fortjeneste og menneskets sande tiltrækningskraft. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Dadamāno piyo hoti
Den, der giver, er elsket

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก