เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง
เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง
| พ.ศ. | ชั้น | กระทู้ตั้ง | |
|---|---|---|---|
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | สุขํ ยาว ชรา สีลํ Dyd bringer lykke indtil alderdommen |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม | ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม | ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ Fortjeneste kan ikke røves af tyve |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม | สติมา สุขเมธติ Den opmærksomme opnår lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ปาปานํ อกรณํ สุขํ At undlade det onde bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | นักธรรมชั้นโท | สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ปาปานํ อกรณํ สุขํ At undlade det onde bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สีลํ โลเก อนุตฺตรํ Dyd er det højeste i verden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๔ | นักธรรมชั้นโท | อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | สติมโต สทา ภทฺทํ Den opmærksomme trives altid |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๑ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.
อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordet „tilflugt“ betyder det, der giver beskyttelse, giver tryghed og hjælper én til at undslippe fare. „Den næste verden“ betyder den tilværelse, som væsenerne genfødes i, når deres liv i denne verden er forbi. Ordsproget lærer, at fortjeneste er alle væseners tilflugt i den næste verden, det vil sige, at når man har forladt denne verden, kan hverken rigdom, slægtninge eller rang følge med. Kun den fortjeneste og det onde, man selv har gjort, følger med, og fortjeneste er det eneste, der kan beskytte én.
ขยายความบทตั้งI denne verden har mennesket mange tilflugter: Forældrene er børnenes tilflugt, slægtninge og venner er en tilflugt i svære tider, og rigdom er en tilflugt for at opretholde livet. Men disse tilflugter har deres grænser, og når tiden kommer, hvor man må forlade denne verden, kan de ikke følge med. Buddhismen lærer, at væsenerne har kamma som deres ejendom og er arvinger til deres kamma. Hvilken kamma de end har gjort, god eller ond, må de selv modtage følgen af den. Når man har forladt denne verden, er det eneste, der følger med, derfor den kamma, man selv har gjort. Den fortjeneste, man har skabt godt, tager imod den, der har skabt den, i den næste verden, ligesom slægtninge med glæde tager imod en kær slægtning, der længe har været borte, når han kommer sikkert hjem. Fortjeneste er derfor den sande tilflugt i den næste verden.
ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Ydre rigdom kan når som helst blive stjålet eller gå tabt, men fortjeneste, det gode, der opstår i sindet, er en skat, som tyve ikke kan røve, og derfor en mere varig ejendom. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:
อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordet „fortjeneste“ (puñña) betyder det gode, der opstår i sindet ved at give gaver, holde dyd, udvikle meditation og gøre andre gode gerninger. Ordsproget lærer, at fortjeneste er en rigdom, som tyve ikke kan tage bort, i modsætning til ydre rigdom som penge, guld, huse, biler og smykker, som når som helst kan blive stjålet, brænde, blive oversvømmet eller gå tabt.
อธิบายบทเชื่อม ๑I den sutta, som ordsproget stammer fra, stilles spørgsmålet: Hvad er godt helt til alderdommen, hvad er godt, når det står fast, hvad er menneskets juvel, og hvad kan tyve ikke tage bort? Svaret er: Dyd er god helt til alderdommen, tro er god, når den står fast, visdom er menneskets juvel, og fortjeneste kan tyve ikke tage bort. Grunden til, at tyve ikke kan tage fortjeneste bort, er, at fortjeneste ikke ligger i et pengeskab eller i en bank, men i sindet hos den, der har skabt den. Ingen kan række ind og stjæle den, ingen naturkatastrofe kan ødelægge den, og fortjenesten følger desuden den, der har skabt den, overalt, selv fra liv til liv.
ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv må den, der rejser til et fremmed land, forberede proviant og penge, ellers får han det svært, når han kommer frem. Sådan er det også med rejsen til den næste verden: Fortjeneste er den proviant, man må forberede. Den, der lever skødesløst og aldrig gør noget godt, har ingen proviant med sig, når tiden til at rejse kommer. Men den, der har skabt megen fortjeneste, rejser med et trygt sind, ligesom den, der har slægtninge, som venter på ham ved rejsens mål.
สรุปSammenfattende: Den, der forstår livets sandhed, bør derfor ikke være skødesløs, men forberede en tilflugt for den næste verden ved at skabe fortjeneste, mens der endnu er lejlighed, både ved at give gaver (dāna), holde dyd og øve sindet til at blive klart. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:
ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.