เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง
เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง
| พ.ศ. | ชั้น | กระทู้ตั้ง | |
|---|---|---|---|
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | สุขํ ยาว ชรา สีลํ Dyd bringer lykke indtil alderdommen |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม | ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๘ | ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม | ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ Fortjeneste kan ikke røves af tyve |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๗ | ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม | สติมา สุขเมธติ Den opmærksomme opnår lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ปาปานํ อกรณํ สุขํ At undlade det onde bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย Ophobning af fortjeneste bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๖ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | นักธรรมชั้นโท | สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ปาปานํ อกรณํ สุขํ At undlade det onde bringer lykke |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | สีลํ โลเก อนุตฺตรํ Dyd er det højeste i verden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๕ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๔ | นักธรรมชั้นโท | อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | สติมโต สทา ภทฺทํ Den opmærksomme trives altid |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม | ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม | ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๓ | ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม | อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet |
แต่งกระทู้ |
| ๒๕๖๑ | ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม | ททมาโน ปิโย โหติ Den, der giver, er elsket |
แต่งกระทู้ |
อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.
อธิบายบทตั้งTil forklaring: Dette ordsprog priser dydens fortræffelighed. „Uovertruffen“ betyder højest, uden noget højere. I denne sammenhæng fremhæver ordsproget god adfærd som noget vigtigt og ærværdigt, fordi dyd hjælper én til at tøjle krop og tale, ikke at skade andre, og er et væsentligt grundlag for et fredeligt samliv.
ขยายความบทตั้งDyd er værdifuld for samfundet, fordi den holder handlinger tilbage, der skaber vanskeligheder. Når mennesker afholder sig fra at dræbe og skade hinanden, stjæle, begå seksuel forseelse, lyve og drikke berusende drikke, der fører til skødesløshed, mindskes årsagerne til konflikter og skader, og tilliden i samlivet vokser. At overholde forskrifterne er derfor ikke kun en privat sag, men også et ansvar for fællesskabets fred.
ขยายความบทตั้งUd over gavnen for samlivet er dyd også et grundlag, der fremmer træningen af sindet og udviklingen af visdom. Den, der overholder forskrifterne, har grund til ikke at blive foruroliget af egen uret. Denne frihed fra anger hjælper sindet til at blive parat til at øve samling, og når sindet er stabilt, fremmer det en omhyggelig og rigtig betragtning af tingene, som de virkelig er. Hertil kræves også læring, øvelse og ret eftertanke. Dyd, samling og visdom er således egenskaber, der støtter hinanden i livets udvikling.
ขยายความบทตั้งI Sīlavīmaṃsana Jātaka og dens kommentar roses en giftslange som dydig, fordi den ikke bider eller skader nogen. Historien bruger egenskaben ikke at skade til at vise dydens værdi: Selv et dyr, som mennesker frygter, roses, når det ikke skader andre. Mennesker bør derfor se, hvor vigtigt det er at tøjle deres adfærd og ikke bruge deres styrke eller evner til at skabe vanskeligheder for nogen.
ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Dyd, det vil sige god opførsel og beherskelse af krop og tale, er til gavn for livet i alle aldre og bringer fortsat gavn indtil alderdommen. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:
อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordet „dyd“ (sīla) betyder god adfærd, at beherske krop og tale, så de er velordnede, ved at afholde sig fra handlinger og ord, der er skadelige. Udtrykket „helt til alderdommen“ betyder lige til man bliver gammel. Ordsproget „sīlaṃ yāva jarā sādhu“, som betyder „Dyd fører til gavn helt til alderdommen.“ lærer os at se, at dyd har værdi og støtter livet i alle livets aldre. Uanset om man er barn, voksen eller ældre, er det at holde dyd altid godt og til gavn.
อธิบายบทเชื่อม ๑I Jarāsutta i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga, spørger en guddom Buddha om, hvad der fører til gavn helt til alderdommen, og han svarer, at det er dyd. Kommentaren forklarer dette ved at sammenligne med ydre smykker for at vise, at dyd er en skønhed, der passer til mennesker i alle aldre, både i barndommen, i midten af livet og i alderdommen. Selv om kroppens skønhed og styrke ændrer sig med tiden, mindskes værdien af god adfærd ikke, blot fordi man bliver ældre. Den, der holder dyd, kan derfor bevare sin godhed helt til alderdommen.
อธิบายบทเชื่อม ๑Dydens gavn ligger ikke kun i at blive elsket eller æret af andre, men også i, at man ikke skaber nød gennem at skade andre, gennem uærlighed og gennem at tale usandt. Den, der holder dyd, har grund til at være tilfreds, når han tænker tilbage på sin adfærd. Desuden hjælper ærlighed og det ikke at udnytte hinanden til at skabe tillid i samlivet med andre. At holde dyd vedvarende er derfor at øve god adfærd, så den bliver fastere, og det støtter både én selv og samfundet.
ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen har et fællesskab, hvor mennesker er ærlige og ikke stjæler fra eller skader hinanden, et godt grundlag for tryghed og et behageligt liv. Erhvervsaktive, der ikke er korrupte og ikke bedrager, hjælper med at opbygge tillid i samarbejdet. Elever, der ikke tager kammeraters ting uden tilladelse, ikke lyver og ikke mobber andre, hjælper med at gøre klasseværelset til et sted, hvor alle kan være godt sammen. Disse eksempler viser, at dydens værdi ses i livet hos mennesker i alle aldre.
สรุปSammenfattende: Den, der ønsker at leve godt, bør derfor holde fast ved sin dyd sammen med udviklingen af sind og visdom og med passende ord og et godt eksempel opmuntre andre til at se gavnen ved ikke at skade. Når hver enkelt tager ansvar for sin egen adfærd, bidrager han til et fredeligt samfund. Denne gavn for én selv og for fællesskabet viser dydens fortræffelighed. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:
ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.