ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — ธรรมศึกษาชั้นโท ระดับประถมศึกษา มี ๖ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
กระทู้ตั้งในข้อสอบสนามหลวงจริง (ในประเทศ) ที่ระบบมีคำอธิบายของบทนั้นแล้ว — เลือกเพื่อดูตัวอย่างการแต่ง · พิมพ์ชุดตัวอย่างทั้งชั้น (PDF)
พ.ศ.ชั้นกระทู้ตั้ง
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สุขํ ยาว ชรา สีลํ
Dyd bringer lykke indtil alderdommen
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ
Fortjeneste kan ikke røves af tyve
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม สติมา สุขเมธติ
Den opmærksomme opnår lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ
Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ นักธรรมชั้นโท สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ
Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สีลํ โลเก อนุตฺตรํ
Dyd er det højeste i verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๔ นักธรรมชั้นโท อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม
Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สติมโต สทา ภทฺทํ
Den opmærksomme trives altid
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ
Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก
Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต
Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet
แต่งกระทู้
๒๕๖๑ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
สุภาษิตที่สนามหลวงกำหนดให้ในข้อสอบนี้ (๓ บท)
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
ข้อสอบสนามหลวง พ.ศ. ๒๕๖๗ · ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ธรรมศึกษาชั้นโท ระดับประถมศึกษา · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๗๙๖ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Sukho puññassa uccayo
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
(Khuddaka Nikāya, Dhammapada 25/30)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Udtrykket „ophobningen af fortjeneste“ betyder altid at gøre det gode, igen og igen, indtil det gode vokser og bliver en vane. Ordsproget lærer, at en sådan ophobning af fortjeneste bringer lykke. Dette ord af Buddha er modstykket til ordet om, at ophobningen af det onde bringer lidelse, og det viser, at det, vi samler op i livet, bestemmer, om vores liv bliver lykkeligt eller fyldt med lidelse.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada sagde Buddha: Hvis et menneske gør fortjenstfulde gerninger, bør han gøre dem igen og igen og finde glæde i dem, for ophobningen af fortjeneste bringer lykke. Et andet sted sagde han, at man ikke bør ringeagte fortjeneste og tro, at den er for lille til at have nogen følge, for en vandkrukke fyldes af vanddråber, der drypper ned én ad gangen. Den vise, der samler fortjeneste lidt ad gangen, bliver også fyldt af fortjeneste. Små gode gerninger, der gøres regelmæssigt, har derfor større kraft end store gode gerninger, der kun gøres en gang imellem.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Når livet går mod sin ende, kan rigdom, rang og kære mennesker ikke hjælpe, men den fortjeneste, man har skabt, er en tilflugt for sindet og lader en gå bort i fred. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Udtrykket „når livet slutter“ betyder det tidspunkt, hvor livet er ved at nå sin afslutning, et tidspunkt, som de fleste mennesker frygter, fordi de må skilles fra alt, hvad de holder af. Ordsproget lærer, at fortjeneste bringer lykke på et sådant tidspunkt, det vil sige, at når rigdom, stilling og de mennesker, man holder af, ikke længere kan hjælpe, bliver den fortjeneste, man har skabt, en tilflugt for sindet, så man kan gå bort i fred og uden frygt.

อธิบายบทเชื่อม ๑Når døden nærmer sig, plejer menneskets sind at mindes det, det har gjort. Den, der har gjort meget ondt, mindes dette onde med uro i sindet og frygter de følger, der vil komme. Men den, der har skabt megen fortjeneste, mindes sit eget gode med glæde og har intet at fortryde eller at lade stå uafsluttet. Denne glæde i sindet i den sidste stund er en tydelig følge af fortjeneste, og ifølge buddhismen er et klart sind i dødsøjeblikket desuden en årsag til at gå til en god tilværelse (sugati).

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske samler fortjeneste gennem gavmildhed, dyd og meditation, har det en indre skat, som hverken tyve eller nogen fare kan røve, i modsætning til penge og gods, der kan gå tabt. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordet „fortjeneste“ (puñña) betyder det gode, der opstår i sindet ved at give gaver, holde dyd, udvikle meditation og gøre andre gode gerninger. Ordsproget lærer, at fortjeneste er en rigdom, som tyve ikke kan tage bort, i modsætning til ydre rigdom som penge, guld, huse, biler og smykker, som når som helst kan blive stjålet, brænde, blive oversvømmet eller gå tabt.

อธิบายบทเชื่อม ๒I den sutta, som ordsproget stammer fra, stilles spørgsmålet: Hvad er godt helt til alderdommen, hvad er godt, når det står fast, hvad er menneskets juvel, og hvad kan tyve ikke tage bort? Svaret er: Dyd er god helt til alderdommen, tro er god, når den står fast, visdom er menneskets juvel, og fortjeneste kan tyve ikke tage bort. Grunden til, at tyve ikke kan tage fortjeneste bort, er, at fortjeneste ikke ligger i et pengeskab eller i en bank, men i sindet hos den, der har skabt den. Ingen kan række ind og stjæle den, ingen naturkatastrofe kan ødelægge den, og fortjenesten følger desuden den, der har skabt den, overalt, selv fra liv til liv.

ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv vil den, der står tidligt op for at give almisse hver dag, reciterer før sengetid og flittigt hjælper andre, efter mange år få et klart og lykkeligt sind og blive afholdt af mennesker, selv om han hver dag kun gør lidt. En elev, der gennemgår sine lektier lidt hver dag, har en fastere viden end den, der kun læser hårdt natten før eksamen. At samle det gode sker på samme måde.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker en varig lykke, bør derfor flittigt gøre det gode hver dag uden at skelne mellem stort og småt og uden at vente på en særlig lejlighed, for det gode, man har samlet, bliver grundlaget for lykke hele livet. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Sukho puññassa uccayo
Ophobning af fortjeneste bringer lykke

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก