ฝึกแต่งกระทู้ธรรม

เลือกพุทธศาสนสุภาษิตบทตั้ง ระบบจะเลือกบทเชื่อมและเรียบเรียงเป็นตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรมตามแบบสนามหลวง

เป็นตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลย — ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยภาษาของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

ฉบับทดลอง — คำอธิบายและสำนวนเชื่อมบางส่วนยังอยู่ระหว่างตรวจทาน อาจมีการปรับแก้
ภาษาของเรียงความ / Language : ไทย English Indonesia 中文 Deutsch Dansk हिन्दी 日本語 नेपाली
Denne eksempelstil er kun til øvelse og er ikke en officiel facitliste. Skriv med dine egne ord, og lær Pāli-teksten og dens kilde nøjagtigt udenad.
เรียงความภาษาเดนมาร์ก ใช้ได้เฉพาะสุภาษิตที่มีคำอธิบายฉบับแปลแล้ว — ธรรมศึกษาชั้นโท ระดับมัธยมศึกษา มี ๓ บท · บาลีแสดงเป็นอักษรโรมัน
กระทู้ตั้งในข้อสอบสนามหลวงจริง (ในประเทศ) ที่ระบบมีคำอธิบายของบทนั้นแล้ว — เลือกเพื่อดูตัวอย่างการแต่ง · พิมพ์ชุดตัวอย่างทั้งชั้น (PDF)
พ.ศ.ชั้นกระทู้ตั้ง
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สุขํ ยาว ชรา สีลํ
Dyd bringer lykke indtil alderdommen
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve
แต่งกระทู้
๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญํ โจเรหิ ทูหรํ
Fortjeneste kan ikke røves af tyve
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๗ ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม สติมา สุขเมธติ
Den opmærksomme opnår lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สุโข ปุญฺญสฺส อุจฺจโย
Ophobning af fortjeneste bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม อสนฺเต นูปเสเวยฺย สนฺเต เสเวยฺย ปณฺฑิโต อสนฺโต นิรยํ เนนฺติ สนฺโต ปาเปนฺติ สุคตึ
Den vise bør ikke omgås de onde, men de gode; for de onde fører til helvede, og de gode bringer én til en lykkelig skæbne
แต่งกระทู้
๒๕๖๖ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตทตฺถํ ปรตฺเถน พหุนาปิ น หาปเย อตฺตทตฺถมภิญฺญาย สทตฺถปสุโต สิยา
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ นักธรรมชั้นโท สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ
Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ปาปานํ อกรณํ สุขํ
At undlade det onde bringer lykke
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม สีลํ โลเก อนุตฺตรํ
Dyd er det højeste i verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
๒๕๖๕ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre
แต่งกระทู้
๒๕๖๔ นักธรรมชั้นโท อตฺตานญฺเจ ตถา กยิรา ยถญฺญมนุสาสติ สุทนฺโต วต ทเมถ อตฺตา หิ กิร ทุทฺทโม
Som man belærer andre, sådan bør man selv handle. Den, der har tæmmet sig selv godt, kan tæmme andre; for, siges det, selvet er svært at tæmme
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม สติมโต สทา ภทฺทํ
Den opmærksomme trives altid
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ปุญฺญานิ ปรโลกสฺมึ ปติฏฺฐา โหนฺติ ปาณินํ
Fortjeneste er væsenernes støtte i den næste verden
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ขนฺติโก เมตฺตวา ลาภี ยสสฺสี สุขสีลวา ปิโย เทวมนุสฺสานํ มนาโป โหติ ขนฺติโก
Den tålmodige regnes for kærlig, han har vinding, ære og altid lykke; den tålmodige er guder og mennesker kær
แต่งกระทู้
๒๕๖๓ ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม อตฺตานเมว ปฐมํ ปฏิรูเป นิเวสเย อถญฺญมนุสาเสยฺย น กิลิสฺเสยฺย ปณฺฑิโต
Den vise bør først grundfæste sig selv i det rette og derefter belære andre; så bliver han ikke plettet
แต่งกระทู้
๒๕๖๑ ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ททมาโน ปิโย โหติ
Den, der giver, er elsket
แต่งกระทู้
สุภาษิตที่สนามหลวงกำหนดให้ในข้อสอบนี้ (๓ บท)
ชั้นนี้เชื่อม ๒ บท · ลำดับที่กดเลือก = ลำดับในเรียงความ · ครบแล้วต้องเอาบทเดิมออกก่อนจึงเลือกบทอื่นได้ · เลือกครบแล้วระบบแต่งใหม่ทันที
ตัวอย่างนี้เรียบเรียงจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิตที่ผ่านการตรวจทาน ใช้ดูแนวการวางโครงเรื่องและการเชื่อมความ ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง ผู้สอบควรฝึกเขียนด้วยสำนวนของตนเอง
ข้อสอบสนามหลวง พ.ศ. ๒๕๖๖ · ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม ธรรมศึกษาชั้นโท ระดับมัธยมศึกษา · บทเชื่อม ๒ บท · ภาษาเดนมาร์ก ประมาณ ๙๓๒ คำ
สุ่มสำนวนเชื่อม
Attadatthaṃ paratthenaBahunāpi na hāpaye
AttadatthamabhiññāyaSadatthapasuto siyā
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det
(Khuddaka Nikāya, Dhammapada 25/37)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Forsømme“ betyder her at lade noget gå til spilde eller opgive det, og „sit eget vel“ betyder livets sande vel: at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse. Ordsproget lærer os at prioritere og ikke opgive vores hovedopgave for andre ting, indtil vi selv tager skade.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Attadattha. Da Buddha meddelte, at han ville gå ind i Parinibbāna, samledes mange munke omkring ham, men den ældre besluttede at sætte fart i sin praksis for at nå frugten først. Buddha roste ham og sagde, at det at praktisere i overensstemmelse med Dhamma er den sande måde at ære læreren på. Historien viser, at „eget vel“ i ordsproget ikke betyder materiel vinding eller selviskhed, men at fuldføre sin egen vigtige opgave.

ขยายความบทตั้งOrdsproget lærer dog ikke, at man skal forsømme at hjælpe andre. Buddhismen lærer både eget vel og andres vel, men den, der endnu ikke har udviklet sig selv, kan kun hjælpe andre i begrænset omfang, ligesom den, der ikke kan svømme, har svært ved at redde en druknende. At udvikle sig selv er derfor grundlaget for at hjælpe andre effektivt og varigt.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve, for visdom er midlet til at skaffe rigdom og løse livets problemer. Men den, der mangler visdom, kan ikke leve trygt, selv med stor rigdom. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Theragāthā:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget sammenligner visdommens værdi med rigdommens og viser, at visdom er mere sikker, fordi den er redskabet til at skaffe rigdom, bevare den og leve godt i enhver situation.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den vise kan leve, selv når hans rigdom er borte, fordi han ved, hvordan man finder en udvej, forstår at tilpasse sig, ved hvordan man begynder forfra og kan bruge sin viden og sine evner til at skabe indtægt på ny. Den, der mangler visdom, bruger måske sin rigdom, hvor stor den end er, uden at kende dens værdi, lader sig let snyde eller investerer forkert, indtil alt er væk, og når det er væk, ved han ikke, hvordan han skal leve videre. „Ikke kunne leve“ betyder her ikke at kunne leve sikkert og med livskvalitet.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer ikke, at rigdom er uvigtig. Rigdom er en betingelse, der gør livet mere behageligt og gør det muligt at gøre mere godt. Men rigdom er ydre og kan gå tabt af mange grunde, mens visdom er indre og bliver hos os. Den, der investerer i at udvikle sin visdom, skaber så at sige en sikker garanti for sit liv.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske lever sit liv uden visdom og uden et stadigt sind, gavner det intet, hvor langt livet end er, i modsætning til den vise, for hvem hver levet dag er værdifuld. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer, at livets værdi ikke måles på dets længde, men på dets kvalitet, det vil sige på at have visdom og et fast sind.

อธิบายบทเชื่อม ๒„Usamlet“ betyder et adspredt sind, der rystes af følelser og er uden samling, mens „der hengiver sig til meditation“ betyder at betragte tingene, som de virkelig er, med et roligt og fast sind. Den, der lever hundrede år uden visdom og med et adspredt sind, tilbringer måske hele sit liv i forblindelse og lidelse uden at forstå livet, mens en vis, der har set livets sandhed, selv på en eneste dag har vundet noget mere værdifuldt.

อธิบายบทเชื่อม ๒Denne udtalelse er en sammenligning, der skal fremhæve værdien af visdom og samling; den betyder ikke, at et langt liv er værdiløst, og opmuntrer ikke til at ønske sig et kort liv. Tværtimod ser den, der forstår dette ordsprog, hver dag i sit liv som en kostbar mulighed for at udvikle visdom og træne sindet og lader den derfor ikke gå til spilde.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen forsømmer en elev sit eget vel, hvis han lover at hjælpe alle sine venner med deres opgaver, indtil han ikke har tid til at repetere sit eget stof og dumper til eksamen. Den, der arbejder for samfundet og forsømmer sit eget helbred eller omsorgen for sin familie, kan måske ikke blive ved med at gøre godt ret længe. Men den, der studerer flittigt, udfører sine pligter godt og derefter afsætter passende tid til at hjælpe andre, opnår både sit eget og andres vel.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker et meningsfuldt liv, bør derfor erkende, hvad hans sande opgave og vel er, stræbe efter at fuldføre det og hjælpe andre uden at opgive sine egne principper. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Attadatthaṃ paratthenaBahunāpi na hāpaye
AttadatthamabhiññāyaSadatthapasuto siyā
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være. Den, der har erkendt sit eget vel, bør hengive sig til det

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

พุทธศาสนสุภาษิต แบบฝึกท่องจำ หน้าหลัก