อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at den, der har opmærksomhed, opnår lykke. Udtrykket „opnår lykke“ betyder på pali, at lykken vokser og trives, det vil sige, at man ikke kun er lykkelig et kort øjeblik, men at lykken hele tiden bliver større. Den, der har opmærksomhed, er lykkelig, fordi opmærksomheden lukker for den lidelse, der udspringer af skødesløshed, og åbner vejen for, at den rette lykke kan komme ind i livet.

ขยายความบทตั้งMeget af menneskers lidelse udspringer af manglende opmærksomhed, for eksempel at tale uden at tænke, så man kommer i strid med andre, at bruge penge uden omtanke, så man kommer i gæld, at arbejde uden forsigtighed, så der opstår skade, eller at lade sindet kredse om ting, der gør det dystert. Den, der har opmærksomhed, kender sine egne tanker og følelser. Når vrede opstår, ved han det, når bekymring opstår, ved han det, og han lader ikke disse følelser tage magten. Derfor er sindet i fred, og denne fred er selv den sande lykke. Desuden forstår den, der har opmærksomhed, at leve i nuet og fuldt ud modtage lykken ved det, der ligger foran ham, uden at synke ned i fortiden eller bekymre sig overdrevent om fremtiden.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den opmærksomme ser på sig selv, erkender sine fejl og retter dem. Derfor bliver han bedre og ædlere dag for dag. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Det lærer, at opmærksomhed er en vigtig egenskab, der hjælper os til at leve godt hver dag, fordi den minder os om ikke at være skødesløse, ikke at glemme vores pligter og ikke at lade følelser føre os til forkerte handlinger. Ordet „bedre“ henviser her til en person, der er god i sin måde at leve på. Når opmærksomhed øves sammen med visdom og anstrengelse, hjælper den os til at lære at rette vores svagheder og udvikle os.

อธิบายบทเชื่อม ๑En skødesløs person gentager måske fejl, fordi han ikke gennemgår det, han har gjort. Den, der øver opmærksomhed, genkalder sig regelmæssigt, hvad han har tænkt, sagt og gjort i dag, og overvejer derefter, hvad der er godt og bør bevares, og hvad der ikke er godt og bør undgås eller rettes. At gennemgå sig selv på denne måde er én metode, der hjælper os til at lære af vores fejl og gradvist forbedre vores adfærd. Det betyder ikke, at et opmærksomt menneske aldrig begår fejl, men at han, når han gør det, er parat til at lære og forbedre sig.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Maṇibhadda Sutta, som ordsproget stammer fra, viste Buddha, at opmærksomhed fremmer fremgang og lykke, men at opmærksomhed alene ikke er nok til at blive fri af fjendskab. Derfor talte han videre om kærlig venlighed og glæde ved ikke at skade. Denne lære minder os om at øve opmærksomhed sammen med velvilje over for andre, ikke at bruge ord eller handlinger til at skabe vanskeligheder og ikke at bære nag eller søge hævn, når der opstår konflikter.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske ledes af opmærksomhed i enhver stilling og situation, forstår det at undgå forfald og vælge den rette vej, der fører til trivsel. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Udtrykket „den, der har opmærksomhed“ betyder den, der husker og altid er bevidst om sig selv og ikke er åndsfraværende, hverken i tanke, tale eller handling. „Fremgang“ betyder det gode, tryghed og fremskridt. Ordsproget lærer, at den, der har opmærksomhed, altid møder fremgang, det vil sige, at uanset hvilken situation han befinder sig i, vil opmærksomheden altid lede ham hen til det gode.

อธิบายบทเชื่อม ๒Opmærksomhed er en dhamma, der er til stor hjælp, fordi den er grundlaget for alt det gode. At give gaver kræver opmærksomhed, for at man kan give rigtigt og passende. At holde dyd kræver opmærksomhed, for at man ikke åndsfraværende overtræder den. Arbejde kræver opmærksomhed, for at man ikke begår fejl, og studier kræver også opmærksomhed, for at man kan huske og forstå. Den, der har opmærksomhed, er derfor ligesom en, der går i mørket med en lampe: Han ser vejen tydeligt, snubler ikke og farer ikke vild. Derfor kan fremgang opstå for ham til enhver tid.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๓Opmærksomhed er det at huske og ikke lade sig distrahere. Den holder sindet vågent og hjælper et menneske til at leve uden skødesløshed og huske sine pligter og det, der bør gøres. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๓Til forklaring: Dette ordsprog, „sati lokasmi jāgaro“, betyder „Opmærksomhed er det, der holder én vågen i verden.“ Det vil sige, at opmærksomhed er det, der minder én om at leve sit liv med årvågenhed, ikke at være åndsfraværende og ikke at forsømme det gode. Ordet „opmærksomhed“ (sati) betyder evnen til at huske, ikke at være åndsfraværende og at holde sindet ved den opgave, man udfører. Den hjælper én til at huske sine pligter, det, man bør gøre, og det, man bør undgå. Den, der har opmærksomhed, kan derfor sammenlignes med en, der er vågen, fordi han ikke lader sit liv gå sin gang i skødesløshed.

อธิบายบทเชื่อม ๓Søvnen betyder her ikke den naturlige søvn, men er et billede på skødesløshed, åndsfravær og fortabelse i forskellige ting, så man glemmer sine pligter og forsømmer det rigtige. Den, hvis sind sover på denne måde, bliver let overmandet af urenhederne, ligesom et hus, hvis vægter sover, så tyve får lejlighed til at komme ind og stjæle. Opmærksomhed kan derfor sammenlignes med en vægter, der vogter sindets dør og advarer én mod åndsfraværende at lade sig rive med af sine følelser. Når grådighed, vrede eller forblændelse opstår, hjælper opmærksomheden én til at huske, at man bør vogte sindet, og giver visdommen lejlighed til at overveje og standse ord eller handlinger, der kunne gøre skade.

อธิบายบทเชื่อม ๓Den lære, der stemmer overens med denne forklaring, findes i Jāgarasutta, som siger, at når de fem evner (indriya) er vågne, kaldes de fem hindringer (nīvaraṇa) sovende, og når de fem hindringer sover, kaldes de fem evner vågne. De fem evner er tro (saddhā), flid (viriya), opmærksomhed (sati), koncentration (samādhi) og visdom (paññā), vigtige dhammaer, der støtter sindets udvikling. De fem hindringer er kāmacchanda, lyst til sanselighed, byāpāda, ønsket om at skade, thīnamiddha, tungsind og døsighed, uddhaccakukkucca, rastløshed og anger, og vicikicchā, tvivl og vaklen, dhammaer, der spærrer sindet, så det ikke kan gøre fremskridt i det gode. At evnerne er vågne, og at hindringerne sover, er derfor et billede, der viser et liv, der leves med heldige dhammaer (kusala), uden at man lader uheldige dhammaer (akusala) tage magten.

อธิบายบทเชื่อม ๓Kommentaren til Jāgarasutta forklarer, at den, der er udstyret med de fem evner, kaldes vågen, selv når han sover, fordi han er årvågen og forbundet med det heldige. Men den, der er udstyret med de fem hindringer, kaldes sovende, selv når han befinder sig i en anden stilling, fordi han er skødesløs og forbundet med det uheldige. At sige „selv når han sover, kaldes han vågen“ betyder derfor at være årvågen i Dhamma og betyder ikke, at man, mens man sover, hele tiden er bevidst om begivenheder eller farer omkring sig.

ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv kender den, der har opmærksomhed, måde, når han spiser, og spiser ikke så meget, at han bliver syg, og derfor har han et godt helbred. Når den, der har opmærksomhed, hører kritik, overvejer han med et upartisk sind, hvad han bør forbedre, og tager det ikke så tungt, at han ikke kan sove. En elev, der har opmærksomhed i brugen af sin tid og forstår at dele tiden mellem studier og leg, klarer sig godt i skolen og er glad for sit liv som elev.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker lykke, behøver derfor ikke at søge den langt væk, men blot at øve opmærksomhed, så han altid er bevidst om sig selv, og lykken vil af sig selv opstå og vokse i sindet. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.