อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Alle væsener“ omfatter både mennesker og andre dyr. „Stokken“ betyder her en kølle eller et våben, der bruges til at skade, og „efter døden“ henviser til tiden, efter at man er gået bort. Ordsproget advarer om, at det at søge lykke for sig selv ved at skade andre liv er ondt kamma og ikke fører til lykke i den næste verden.

ขยายความบทตั้งI kommentaren til Dhammapada fortælles det, at Buddha så en flok børn, der slog en slange med stokke. Da han spurgte, hvorfor de gjorde det, svarede børnene, at de var bange for at blive bidt. Han lærte dem da, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre væsener, og fremsagde derefter dette vers. Historien opfordrer os til at overveje, at ligesom vi elsker livet og ikke ønsker smerte, ønsker andre liv også lykke og ønsker ikke at blive skadet.

ขยายความบทตั้งDen, der skader andre, opnår måske tilfredsstillelse eller en umiddelbar fordel, men denne tilfredsstillelse opstår på bekostning af den andens lidelse og kan desuden skabe frygt, konflikt og fjendskab. At vænne sig til at skade kan også gøre det lettere at overse andres smerte. Vi bør derfor øve venlighed og overveje, om det, vi gør for vores egen lykke, skaber lidelse for nogen.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der hele tiden finder undskyldninger for at lade arbejdet ligge, at det er for koldt, for varmt eller allerede for sent, går glip af den gavn, han kunne have opnået, for lejlighed og tid venter ikke på nogen. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Dīgha Nikāya, Pāṭikavagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at den, der altid finder undskyldninger for at udsætte eller opgive arbejde, går glip af den gavn, han burde have opnået, for muligheder og tid venter ikke på nogen.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget stammer fra Sigālaka Sutta, som Buddha lærte den unge mand Sigālaka, hvor han beskrev dovenskabens farer: Den dovne siger gerne, at det er for koldt, for varmt, for sent, for tidligt, at han er for sulten eller for mæt, og arbejder derfor ikke. Så opstår rigdom, der endnu ikke er opstået, ikke, og rigdom, der allerede er opstået, bliver brugt op. Disse undskyldninger lyder fornuftige, men skjuler i virkeligheden dovenskaben i sindet.

อธิบายบทเชื่อม ๑De dovnes undskyldninger har ét vigtigt kendetegn: De slipper aldrig op. Når man er sluppet for kulden, kommer varmen; når man er sluppet for varmen, er det aften. Venter man, til alt er klar, før man begynder, gør man måske aldrig noget. Det er dog nødvendigt at hvile, når man virkelig er træt eller syg. Ordsproget advarer mod at bruge undskyldninger til at undgå pligter; det forbyder ikke at passe på sit helbred.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske i forblændelse gør ondt uden at erkende det som forkert, forsvinder den onde gerning alligevel ikke. Når tiden kommer, hvor dens frugt indhenter ham, brænder angeren hårdt i hans sind. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer, at tåben gør ondt uden klart at erkende de onde følger, der vil komme, men når de onde gerninger bærer frugt, må han selv lide under det, han har gjort. Ordet „tåbe“ sigter her til den, der mangler visdom til at skelne mellem ondt og godt, ret og uret, og betyder ikke en person med ringe uddannelse.

อธิบายบทเชื่อม ๒Udtrykket „lægger ikke mærke til det“ forklarer kommentaren som det ikke at vide, hvilke følger ens gerninger vil få, ikke det ikke at vide, at man gør ondt. For eksempel ved nogle, at det er forkert at snyde eller skade andre, men gør det alligevel, fordi de vil opnå en fordel eller tage hævn, uden at være klar over de onde følger, der vil komme. Udtrykket „som var han brændt af ild“ viser den brændende lidelse, der følger af onde gerninger, og da kommentaren også nævner lidelsen i helvede, har det en bredere betydning end blot anger over at erkende, at man har gjort noget forkert.

อธิบายบทเชื่อม ๒Den vigtige lære er, at vi ikke blot bør se på den tilfredsstillelse eller fordel, vi opnår i øjeblikket, men før vi handler, bruge opmærksomhed og visdom til at overveje, om det er rigtigt, hvem det vil skade, og hvilke skadelige følger det kan få. Selv når man er meget vred eller stærkt ønsker noget, bør man standse op og tænke og ikke lade følelserne føre én til at gøre uret. At de onde følger ikke viser sig med det samme, gør ikke det onde til noget, man bør gøre.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๓Frugten af en handling svarer til den årsag, et menneske har skabt. Den, der gør godt, får godt, og den, der gør ondt, får ondt, ligesom en bonde høster det, han har sået. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๓Til forklaring: Ordsproget fremstiller princippet om kamma på den enkleste måde ved at sammenligne handlinger med at så frø og handlingernes følger med den frugt, der vokser frem af frøene.

อธิบายบทเชื่อม ๓Sammenligningen med at så frø hjælper os til at se flere af kammas kendetegn. For det første svarer frugten til årsagen: Den, der planter mango, får mango, ikke limefrugter. For det andet viser frugten sig måske ikke med det samme; den kræver tid og passende betingelser. For det tredje er det den, der sår, som høster; ingen kan høste for en anden. Den, der spiser, bliver selv mæt; ingen kan spise for en anden. En sådan forståelse gør, at man ikke mister modet, når man har gjort godt uden endnu at se frugten, og ikke bliver skødesløs, når man har gjort ondt uden endnu at se skaden.

อธิบายบทเชื่อม ๓Kammas følger er i buddhismen dog ikke altid fastlagte på en enkel måde. Ligesom såede frø behøver jord, vand og den rette årstid, afhænger kamma af mange årsager og betingelser, og den, der har gjort uret, kan stadig forandre sig ved oprigtigt at skabe nyt godt kamma. Ordsproget lærer derfor ikke håbløshed, men lærer os at vælge at så gode frø fra i dag.

ตัวอย่างในชีวิตAnvendt i hverdagen bør vi undgå at plage dyr for sjov, at håne en ven, så han bliver ydmyget, eller at udnytte andre til egen fordel. Selv om disse handlinger har forskellige former, viser de alle, at vores lykke ikke bør bygges på andres lidelse. Må man forsvare sig selv, bør man bevare opmærksomheden, søge en vej ud af faren eller bede om hjælp og undgå at skade mere end nødvendigt eller slå igen af skadefryd.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker lykke, bør derfor altid huske, at andre også elsker lykke og ikke ønsker lidelse, ligesom han selv. Før man tænker, taler eller handler, bør man overveje, om det vil skade nogen, og derefter vælge den ærlige og venlige vej. Ikke at skade fremmer fredelig sameksistens og er en afholdelse fra det onde kamma, der bringer lidelse. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.