อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Anseelse“ (yasa) betyder her stilling, magt, berømmelse og følge. Ordsproget advarer om, at anseelse i hænderne på et menneske uden visdom bliver et middel, der ødelægger både ham selv og andre.

ขยายความบทตั้งAnseelse og magt er som et meget kraftfuldt redskab. I den vises hænder bruges de til gavn for offentligheden; i den tåbeliges hænder bruges de til at tilfredsstille hans egne ønsker, for eksempel ved at bruge magten til at undertrykke andre, søge uberettiget vinding eller blive så hovmodig, at han overhører alle advarsler. Sådanne handlinger skader andre direkte og vender sig til sidst mod en selv, idet de fører til tab af respekt, til straf og til tab af netop denne anseelse.

ขยายความบทตั้งOrdsproget lærer, at det at opnå anseelse ikke blot er en grund til glæde, men et ansvar, der kræver visdom og dyd for at bevare det. Den, der skal påtage sig vigtige embeder, bør forberede sig, og den, der udvælger mennesker til embeder, bør overveje deres visdom og adfærd, ikke kun deres evner eller nærhed.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Visdom er den ypperste af alle gode egenskaber, ligesom månen skinner frem blandt stjernerne. Dyd, glans og de godes egenskaber følger altid den vise. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Jātaka, Cattālīsanipāta:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget priser visdommen som et lys, der leder livet og hjælper os til at vide, hvad der bør gøres, hvad der bør undgås, og hvad der, selv om det behager os i dag, kan bringe vanskeligheder i morgen.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ligesom månen skinner klart og fremtrædende blandt stjernerne om natten, oplyser visdommen livets vej. Når vi har visdom, ser vi ikke kun på, hvad vi ønsker at få, men overvejer også, om det er opnået på rette måde; vi ser ikke kun på, om det føles tilfredsstillende at sige noget, men tænker også på, om ordene vil såre nogen. Visdommen hjælper os således til at vælge den gode vej, selv om den vej undertiden kræver tålmodighed og opofrelse.

อธิบายบทเชื่อม ๑At dyd, glans og de godes egenskaber følger den vise, betyder, at den, der forstår at overveje årsager, ser værdien af god opførsel. Den vise ser, at det at skade andre bringer lidelse, og beslutter derfor at overholde forskrifterne; han ser værdien af ærlighed, venlighed og taknemmelighed og tager derfor de godes egenskaber til sig i praksis. Glansen, det vil sige værdighed eller fremgang, understøttes også af, at man forstår at leve på en passende måde. Visdommen hjælper således alle dyderne til at bære frugt i det virkelige liv.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den visdom, ordsproget priser, er ikke kløgt til at bedrage eller udnytte andre. Den, der udtænker snedige måder at snyde på, har måske list, men mangler stadig indsigt i handlingens skadelige følger. Den vise må derfor overveje både nytten og det rette, ikke bytte ærlighed for en kortvarig fordel og ikke bruge sine evner til at påføre nogen lidelse.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske bygger sin egen lykke på andres lidelse ved at skade dem med vold, varer den lykke ikke, og det finder ingen lykke, når det har forladt denne verden. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Alle væsener“ omfatter både mennesker og andre dyr. „Stokken“ betyder her en kølle eller et våben, der bruges til at skade, og „efter døden“ henviser til tiden, efter at man er gået bort. Ordsproget advarer om, at det at søge lykke for sig selv ved at skade andre liv er ondt kamma og ikke fører til lykke i den næste verden.

อธิบายบทเชื่อม ๒I kommentaren til Dhammapada fortælles det, at Buddha så en flok børn, der slog en slange med stokke. Da han spurgte, hvorfor de gjorde det, svarede børnene, at de var bange for at blive bidt. Han lærte dem da, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre væsener, og fremsagde derefter dette vers. Historien opfordrer os til at overveje, at ligesom vi elsker livet og ikke ønsker smerte, ønsker andre liv også lykke og ønsker ikke at blive skadet.

อธิบายบทเชื่อม ๒Den, der skader andre, opnår måske tilfredsstillelse eller en umiddelbar fordel, men denne tilfredsstillelse opstår på bekostning af den andens lidelse og kan desuden skabe frygt, konflikt og fjendskab. At vænne sig til at skade kan også gøre det lettere at overse andres smerte. Vi bør derfor øve venlighed og overveje, om det, vi gør for vores egen lykke, skaber lidelse for nogen.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๓Den, der hele tiden finder undskyldninger for at lade arbejdet ligge, at det er for koldt, for varmt eller allerede for sent, går glip af den gavn, han kunne have opnået, for lejlighed og tid venter ikke på nogen. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Dīgha Nikāya, Pāṭikavagga:

อธิบายบทเชื่อม ๓Til forklaring: Ordsproget lærer, at den, der altid finder undskyldninger for at udsætte eller opgive arbejde, går glip af den gavn, han burde have opnået, for muligheder og tid venter ikke på nogen.

อธิบายบทเชื่อม ๓Ordsproget stammer fra Sigālaka Sutta, som Buddha lærte den unge mand Sigālaka, hvor han beskrev dovenskabens farer: Den dovne siger gerne, at det er for koldt, for varmt, for sent, for tidligt, at han er for sulten eller for mæt, og arbejder derfor ikke. Så opstår rigdom, der endnu ikke er opstået, ikke, og rigdom, der allerede er opstået, bliver brugt op. Disse undskyldninger lyder fornuftige, men skjuler i virkeligheden dovenskaben i sindet.

อธิบายบทเชื่อม ๓De dovnes undskyldninger har ét vigtigt kendetegn: De slipper aldrig op. Når man er sluppet for kulden, kommer varmen; når man er sluppet for varmen, er det aften. Venter man, til alt er klar, før man begynder, gør man måske aldrig noget. Det er dog nødvendigt at hvile, når man virkelig er træt eller syg. Ordsproget advarer mod at bruge undskyldninger til at undgå pligter; det forbyder ikke at passe på sit helbred.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen skader den, der bliver chef og bruger sin magt til at chikanere sine underordnede, arbejdsklimaet og møder til sidst modstand. Den, der er berømt på nettet og bruger sin berømmelse til at reklamere for svindelprodukter, skader sine følgere og mister troværdighed. En elev, der bliver klassetalsmand og kommanderer rundt med sine kammerater, får ikke deres samarbejde. Men den, der udøver sit embede med ydmyghed og retfærdighed, vinder ægte respekt.

สรุปSammenfattende: Den, der får anseelse eller et embede, bør derfor lade visdommen lede brugen af magt, tænke mere på pligter end på rettigheder og bruge anseelsen til alles gavn. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.