ชุดตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรม (ข้อสอบสนามหลวงปีเก่า) กลับหน้าฝึกแต่งกระทู้
ชั้น: นักธรรมชั้นโท ๒ธรรมศึกษาชั้นตรี ประถม ๕ธรรมศึกษาชั้นตรี มัธยม ๕ธรรมศึกษาชั้นตรี อุดม ๑ธรรมศึกษาชั้นโท ประถม ๔ธรรมศึกษาชั้นโท มัธยม ๓ธรรมศึกษาชั้นเอก ประถม ๑ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม ๑ธรรมศึกษาชั้นเอก อุดม ๑
ภาษา: ไทย EnglishIndonesia中文DeutschDanskहिन्दी日本語नेपाली
แสดงป้ายโครงสร้าง ในหน้าต่างพิมพ์ ให้เลือกปลายทาง "บันทึกเป็น PDF" และเปิด "กราฟิกพื้นหลัง" เพื่อให้เห็นแถบสี
ตัวอย่างสำหรับฝึกหัด ไม่ใช่เฉลยของสนามหลวง

ตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรม

ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม

จากข้อสอบสนามหลวงปีเก่า ๑ ข้อ · ภาษาเดนมาร์ก
ข้อพ.ศ.กระทู้ตั้งบทเชื่อม
๑๒๕๖๘ ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ๑

วิธีใช้: อ่านกระทู้ตั้งแล้วลองวางโครงเรื่องด้วยตนเองก่อน จึงเปิดดูตัวอย่าง สังเกตลำดับ: บทตั้ง → อารัมภบท → อธิบายบทตั้ง → ขยายความ → ประโยคสะพานและบทเชื่อม (บอกคัมภีร์ที่มา) → อธิบายบทเชื่อม → ตัวอย่างในชีวิต → สรุปพร้อมยกบทตั้ง → ปิดท้าย

ตัวอย่างเรียบเรียงโดยระบบจากคำอธิบายพุทธศาสนสุภาษิต บทเชื่อมเลือกจากสุภาษิตที่โจทย์กำหนดให้ (ธรรมศึกษา) หรือจากสุภาษิตในหนังสือของชั้นนั้นที่เนื้อความเข้ากัน (นักธรรม) ผู้สอบควรเรียบเรียงด้วยสำนวนของตนเอง และจำบาลีกับคัมภีร์ที่มาให้ถูกต้อง

พิมพ์จากระบบสนับสนุนการออกข้อสอบ · 01/10/2569

ข้อ ๑ · ข้อสอบสนามหลวง พ.ศ. ๒๕๖๘ ธรรมศึกษาชั้นเอก มัธยม · บทเชื่อม ๑ บท (เลือกจากที่โจทย์กำหนด) · ประมาณ ๖๓๕ คำ
โจทย์: ถึงสิ้นทรัพย์ ผู้มีปัญญาก็เป็นอยู่ได้ แต่อับปัญญาแม้มีทรัพย์ก็เป็นอยู่ไม่ได้. แต่งอธิบายให้สมเหตุสมผล โดยใช้สุภาษิตที่สนามหลวงแผนกธรรม กำหนดมาให้จำนวน ๖ สุภาษิตข้างล่างนี้มาประกอบอ้างอิง ๓ สุภาษิต ห้ามอ้างสุภาษิตซ้ำข้อกัน และสุภาษิตที่อ้างมานั้น ควรอธิบายเชื่อมความให้ สมกับเรื่องในกระทู้ตั้ง ในชั้นนี้กำหนดให้เขียนลงในกระดาษใบตอบตั้งแต่ ๔ หน้า (เว้นบรรทัด) ขึ้นไป ปญฺญา สุตวินิจฺฉินี|ปญฺยา กิตฺติสิโลกวฑฺฒนี ปญฺญาสหิโต นโร อิธ|อิป ทุกฺเขสุ สุขานิ วินฺทติ. ปัญญาเป็นเครืองวินิจฉัยสิ่งที่ฟังแล้ว ปัญญาเป็นเครือง เพิ่มพูนเกียรติคุณและชื่อเสียง คนผู้ประกอบด้วยปัญญาในโลกนี้ แม้ในความทุกข์ ก็หาความสุขได้. คัมภีร์ที่มา : ขุททกนิกาย เถรคาถา (ขุ. เถร.) มตฺตาสุขปริฺจาคา |ปสฺเส เจ วิปุลํ สุขํ จเช มตฺตาสุขํ ธีโร|สมฺปสฺสํ วิปุลํ สุขํ. ถ้าพึงเห็นสุขอันไพบูลย์ เพราะยอมเสียสละสุขส่วนน้อย ผู้มีปัญญาเล็งเห็นสุขอันไพบูลย์ ก็ควรสละสุขส่วนน้อยเสีย. คัมภีร์ที่มา : ขุททกนิกาย ธรรมบท (ขุ. ธ.) โย จ วสฺสสตํ ชีเว|ทุปฺปญฺโญ อสมาหิโต เอกาหํ ชีวิตํ เสยฺโย|ปญฺญวนฺตสฺส ฌายิโน. ผู้ใดมีปัญญาทราม มีใจไม่มั่นคง พึงเป็นอยู่ตั้งร้อยปี ส่วนผู้มีปัญญาเพ่งพินิจ มีชีวิตอยู่เพียงวันเดียว ดีกว่า. คัมภีร์์ที่มา : ขุททกนิกาย ธรรมบท (ขุ. ธ.) ปรฺทุกฺขูปธาเนน|โย อตฺตโน สุขมิจฺฉติ เวรสํสคฺคสํสฏฺโฐ|เวรา โส น ปริมุจฺจติ. ผู้ใด ต้องการสุขเพื่อตน ด้วยการก่อทุกข์แก่ผู้อื่น ผู้นั้นชื่อว่า พัวพันไปด้วยเวร ย่อมไม่พ้นจากเวร. คัมภีร์ที่มา : ขุททกนิกาย ธรรมบท (ขุ. ธ.) ปริตฺตํ ทารุมารุยฺห|ยถา สีเท มหณฺณเว เอวํ กุสีตมาคมฺม|สาธุชีวีปิ สีทติ. คนเกาะไม้ฟืนเล็กๆ พึงจมลงในทะเลฉันใด คนมั่งมี อาศัยความเกียจคร้านก็ล่มจมฉันนั้น. คัมภีร์ที่มา : ขุททกนิกาย เถรคาถา (ขุ. เถร.) อสาเร สารมติโน|สาเร จาสารทสฺสิโน เต สารํ นาธิคจฺฉนฺติ|มิจฺฉาสงฺกปฺปโคจรา. ผู้เข้าใจสิ่งที่ไม่เป็นสาระว่าเป็นสาระ และเห็นสิ่งที่ เป็นสาระว่าไม่เป็นสาระ เขามีความดำริผิดเป็นโคจร จึงไม่ประสบสิ่งที่เป็นสาระ. คัมภีร์ที่มา : ขุททกนิกาย ธรรมบท (ขุ. ธ.)
Jīvatevāpi sappaññoApi vittaparikkhayā
Paññāya ca alābhenaVittavāpi na jīvati
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve
(Khuddaka Nikāya, Theragāthā 26/350)

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget sammenligner visdommens værdi med rigdommens og viser, at visdom er mere sikker, fordi den er redskabet til at skaffe rigdom, bevare den og leve godt i enhver situation.

ขยายความบทตั้งDen vise kan leve, selv når hans rigdom er borte, fordi han ved, hvordan man finder en udvej, forstår at tilpasse sig, ved hvordan man begynder forfra og kan bruge sin viden og sine evner til at skabe indtægt på ny. Den, der mangler visdom, bruger måske sin rigdom, hvor stor den end er, uden at kende dens værdi, lader sig let snyde eller investerer forkert, indtil alt er væk, og når det er væk, ved han ikke, hvordan han skal leve videre. „Ikke kunne leve“ betyder her ikke at kunne leve sikkert og med livskvalitet.

ขยายความบทตั้งOrdsproget lærer ikke, at rigdom er uvigtig. Rigdom er en betingelse, der gør livet mere behageligt og gør det muligt at gøre mere godt. Men rigdom er ydre og kan gå tabt af mange grunde, mens visdom er indre og bliver hos os. Den, der investerer i at udvikle sin visdom, skaber så at sige en sikker garanti for sit liv.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Et livs værdi ligger ikke i årenes antal. En enkelt dag i livet hos den vise, der mediterer over Dhamma, er bedre end hundrede års liv for en mand af ringe visdom. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at livets værdi ikke måles på dets længde, men på dets kvalitet, det vil sige på at have visdom og et fast sind.

อธิบายบทเชื่อม ๑„Usamlet“ betyder et adspredt sind, der rystes af følelser og er uden samling, mens „der hengiver sig til meditation“ betyder at betragte tingene, som de virkelig er, med et roligt og fast sind. Den, der lever hundrede år uden visdom og med et adspredt sind, tilbringer måske hele sit liv i forblindelse og lidelse uden at forstå livet, mens en vis, der har set livets sandhed, selv på en eneste dag har vundet noget mere værdifuldt.

อธิบายบทเชื่อม ๑Denne udtalelse er en sammenligning, der skal fremhæve værdien af visdom og samling; den betyder ikke, at et langt liv er værdiløst, og opmuntrer ikke til at ønske sig et kort liv. Tværtimod ser den, der forstår dette ordsprog, hver dag i sit liv som en kostbar mulighed for at udvikle visdom og træne sindet og lader den derfor ikke gå til spilde.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen kommer mennesker, der mister deres ejendom ved naturkatastrofer, men har faglig viden og forstår at planlægge, ofte hurtigt på fode igen. Den, der arver en stor formue uden at kunne forvalte den, bruger den måske op på få år. En elev, der studerer flittigt, har, selv om hans familie ikke er velhavende, mulighed for at skabe sig en god fremtid med egen viden og egne evner.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker et sikkert liv, bør derfor investere mere i at udvikle visdom end blot i at samle rigdom og bruge denne visdom til at skaffe og bevare rigdom på retfærdig vis. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

Jīvatevāpi sappaññoApi vittaparikkhayā
Paññāya ca alābhenaVittavāpi na jīvati
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.