ตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรม

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Det lærer, at det at overholde forskrifterne er en årsag til lykke i ethvert livsafsnit, fra ungdommen til alderdommen. En form for lykke fra dyd er sindets ro ved at vide, at man ikke har gjort uret eller skadet andre. I Nāga Vagga i Dhammapada optræder dette ordsprog sammen med læren om, at fast grundfæstet tillid, at opnå visdom og ikke at gøre ondt alle bringer lykke.

ขยายความบทตั้งDyd bringer lykke på flere måder. Den, der ikke skader, ikke stjæler, ikke begår seksuel forseelse, ikke lyver og ikke drikker berusende drikke, der fører til skødesløshed, skaber ikke vanskeligheder gennem disse handlinger. Når han tænker på sin egen adfærd, har han grund til at føle sig tryg og behøver ikke at skjule uret, han ikke har gjort. Desuden hjælper ærlighed og det ikke at udnytte andre med at opbygge tillid i samlivet.

ขยายความบทตั้งAt overholde forskrifterne betyder dog ikke, at livet helt er uden lidelse eller problemer. Et dydigt menneske kan stadig blive syg, lide tab eller møde skuffelser. Men dyden forhindrer ham i at øge sine vanskeligheder ved egen uret og giver ham et princip for et ærligt liv. Selv om kroppen forandres med alderen, forbliver den ro i sindet, der kommer af god adfærd, værdifuld.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den vise ved, hvad der gavner, og hvad der skader. Derfor værner han om dyden i renhed og overtræder ingen forskrift for en lille fordels skyld. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Itivuttaka:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Den vise“ er en person, der har visdom og ved at overveje, hvad der er gavnligt, og hvad der er skadeligt. „Bør vogte sin dyd“ betyder, at han bør holde krop og tale tøjlet i overensstemmelse med de træningsregler, han overholder. Ordsproget lærer den vise at se betydningen af god adfærd og at overholde forskrifterne bevidst med forståelse af deres gavn i stedet for blot at følge andre uden at kende grunden.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Sukhapatthanā Sutta sagde Buddha, at den vise, der ønsker tre slags lykke, bør vogte sin dyd. De er ros, det at opnå velstand og genfødsel i himlen efter døden. Denne lære viser, at dyd fremmer gavn både i nutiden og i fremtiden. Den vise bør derfor overveje følgerne af sin adfærd fremsynet og ikke opgive det rigtige for øjeblikkelig fornøjelse eller umiddelbar fordel.

อธิบายบทเชื่อม ๑Hvad angår ros, er ærlighed og det ikke at skade andre en adfærd, som de vise roser, og de hjælper med at opbygge tillid i samlivet. Hvad angår velstand, danner uforkrænkelighed og omhu et grundlag, der fremmer et ærligt levebrød og beskyttelsen af ens egen ejendom; et sikret liv kræver også flid, evner og fornuftigt forbrug. Genfødsel i himlen er den fremtidige gavn, som talen nævner. Den vise ser derfor dydens værdi både som et gode, der skal øves, og som en årsag til lykke, der skal opbygges.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen har en familie, hvis medlemmer er ærlige over for hinanden, ikke skader hinanden og ikke bedrager hinanden, et godt grundlag af tillid. Den, der ikke drikker alkohol, bruger ikke penge på druk og skaber ikke vanskeligheder ved egen beruselse. En elev, der ikke stjæler fra sine venner og ikke lyver, behøver ikke at skjule sådan uret. Når han vokser op og stadig bevarer sin gode adfærd, kan han være et godt forbillede for den næste generation.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker lykke, bør derfor øve sig i at overholde forskrifterne som den normale måde at leve på, ikke forsømme dem, blot fordi ingen ser det, og jævnligt undersøge sin egen adfærd. Begår han en fejl, bør han indrømme den, rette den og passe på ikke at gentage den. At overholde forskrifterne vedholdende skaber årsagerne til ro i sindet og fredeligt samliv, som er værdifulde fra i dag til alderdommen. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at det ikke at gøre ondt bringer lykke. Udtrykket „ikke at gøre ondt“ betyder at afholde sig fra alt ondt, både i krop, tale og sind. „Lykke“ betyder her velvære i krop og sind, en lettelse uden noget at frygte eller bekymre sig om. Dette buddhaord viser, at lykke ikke nødvendigvis kommer fra at besidde forskellige ting, men kan opstå af ikke at gøre det, der ikke er godt.

ขยายความบทตั้งDen lykke, der opstår af ikke at gøre ondt, er en dyb og stabil lykke. Den, der ikke gør ondt, sover godt, behøver ikke frygte, at hans fejl skal blive afsløret, behøver ikke være mistænksom over for andre og behøver ikke lyve for at skjule sine fejl, og derfor er hans sind let. Omvendt brænder sindet hos den, der gør ondt, af frygt, skam og skyldfølelse, selv om han har fået det, han ønskede. I Dhammapada optræder dette buddhaord sammen med udsagnene om, at dyd bringer lykke helt til alderdommen, at fast forankret tro bringer lykke, og at det at opnå visdom bringer lykke. Det viser, at det ikke at gøre ondt er grundlaget for al lykke.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Når et menneske altid omhyggeligt undgår alt ondt, forbliver livet beskyttet mod ulykke, i modsætning til den, der skødesløst nærmer sig det onde og derfor let snubler. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at man bør undgå alt ondt. Ordet „undgå“ betyder at holde sig borte fra, ikke at komme nær og ikke at gøre. „Alt ondt“ betyder enhver form for ondt, hvad enten det er lille eller stort, i krop, tale og sind. Dette ord af Buddha er en ligefrem lære om, at den, der holder af sig selv og ønsker lykke, omhyggeligt bør undgå enhver form for ondt.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Dhammapada drog Buddha denne sammenligning: Ligesom en købmand, der har megen rigdom, men kun få ledsagere, undgår en farlig vej, og ligesom den, der holder af livet, undgår gift, sådan bør man undgå alt ondt. En købmand, der ved, at der er røvere på en vej, går ikke ad den vej, fordi han ved, at han kan miste både sin rigdom og sit liv. Den, der ved, at noget er gift, rører det ikke, fordi han ved, at han kan dø af det. Det onde er ligesom en vej med røvere og ligesom gift. Den, der forstår dette, holder sig på afstand fra begyndelsen og venter ikke, til han først er havnet i fare.

ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv har en elev, der løser eksamensopgaverne med sine egne evner, et roligt sind og er stolt af sig selv, selv om karakteren ikke er særlig høj, i modsætning til den, der skriver af og hele tiden må frygte at blive taget. En medarbejder, der arbejder ærligt og ikke tager imod bestikkelse, lever et fredfyldt liv uden at frygte kontrol. Ægtefæller, der er trofaste mod hinanden, lever sammen i tillid og lykke.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker sand lykke, bør derfor begynde med ikke at gøre ondt, selv når ingen ser det, for lykken ved ikke at gøre ondt er en lykke, der ikke skal købes for penge, og som ingen kan tage fra én. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Ordsproget lærer, at det ikke at gøre ondt bringer lykke. Udtrykket „ikke at gøre ondt“ betyder at afholde sig fra alt ondt, både i krop, tale og sind. „Lykke“ betyder her velvære i krop og sind, en lettelse uden noget at frygte eller bekymre sig om. Dette buddhaord viser, at lykke ikke nødvendigvis kommer fra at besidde forskellige ting, men kan opstå af ikke at gøre det, der ikke er godt.

ขยายความบทตั้งDen lykke, der opstår af ikke at gøre ondt, er en dyb og stabil lykke. Den, der ikke gør ondt, sover godt, behøver ikke frygte, at hans fejl skal blive afsløret, behøver ikke være mistænksom over for andre og behøver ikke lyve for at skjule sine fejl, og derfor er hans sind let. Omvendt brænder sindet hos den, der gør ondt, af frygt, skam og skyldfølelse, selv om han har fået det, han ønskede. I Dhammapada optræder dette buddhaord sammen med udsagnene om, at dyd bringer lykke helt til alderdommen, at fast forankret tro bringer lykke, og at det at opnå visdom bringer lykke. Det viser, at det ikke at gøre ondt er grundlaget for al lykke.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Den, der holder af sig selv og ønsker lykke, bør undgå alt ondt, småt som stort, i handling, tale og tanke, hverken nærme sig det eller gøre det. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at man bør undgå alt ondt. Ordet „undgå“ betyder at holde sig borte fra, ikke at komme nær og ikke at gøre. „Alt ondt“ betyder enhver form for ondt, hvad enten det er lille eller stort, i krop, tale og sind. Dette ord af Buddha er en ligefrem lære om, at den, der holder af sig selv og ønsker lykke, omhyggeligt bør undgå enhver form for ondt.

อธิบายบทเชื่อม ๑I Dhammapada drog Buddha denne sammenligning: Ligesom en købmand, der har megen rigdom, men kun få ledsagere, undgår en farlig vej, og ligesom den, der holder af livet, undgår gift, sådan bør man undgå alt ondt. En købmand, der ved, at der er røvere på en vej, går ikke ad den vej, fordi han ved, at han kan miste både sin rigdom og sit liv. Den, der ved, at noget er gift, rører det ikke, fordi han ved, at han kan dø af det. Det onde er ligesom en vej med røvere og ligesom gift. Den, der forstår dette, holder sig på afstand fra begyndelsen og venter ikke, til han først er havnet i fare.

ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv har en elev, der løser eksamensopgaverne med sine egne evner, et roligt sind og er stolt af sig selv, selv om karakteren ikke er særlig høj, i modsætning til den, der skriver af og hele tiden må frygte at blive taget. En medarbejder, der arbejder ærligt og ikke tager imod bestikkelse, lever et fredfyldt liv uden at frygte kontrol. Ægtefæller, der er trofaste mod hinanden, lever sammen i tillid og lykke.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker sand lykke, bør derfor begynde med ikke at gøre ondt, selv når ingen ser det, for lykken ved ikke at gøre ondt er en lykke, der ikke skal købes for penge, og som ingen kan tage fra én. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Udtrykket „den, der har opmærksomhed“ betyder den, der husker og altid er bevidst om sig selv og ikke er åndsfraværende, hverken i tanke, tale eller handling. „Fremgang“ betyder det gode, tryghed og fremskridt. Ordsproget lærer, at den, der har opmærksomhed, altid møder fremgang, det vil sige, at uanset hvilken situation han befinder sig i, vil opmærksomheden altid lede ham hen til det gode.

ขยายความบทตั้งOpmærksomhed er en dhamma, der er til stor hjælp, fordi den er grundlaget for alt det gode. At give gaver kræver opmærksomhed, for at man kan give rigtigt og passende. At holde dyd kræver opmærksomhed, for at man ikke åndsfraværende overtræder den. Arbejde kræver opmærksomhed, for at man ikke begår fejl, og studier kræver også opmærksomhed, for at man kan huske og forstå. Den, der har opmærksomhed, er derfor ligesom en, der går i mørket med en lampe: Han ser vejen tydeligt, snubler ikke og farer ikke vild. Derfor kan fremgang opstå for ham til enhver tid.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Når et menneske lader opmærksomheden lede sindet, er sindet vågent over for godt og ondt, selv når kroppen sover, mens den, der mangler opmærksomhed, er som en sovende, selv med åbne øjne. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Saṃyutta Nikāya, Sagāthāvagga:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Dette ordsprog, „sati lokasmi jāgaro“, betyder „Opmærksomhed er det, der holder én vågen i verden.“ Det vil sige, at opmærksomhed er det, der minder én om at leve sit liv med årvågenhed, ikke at være åndsfraværende og ikke at forsømme det gode. Ordet „opmærksomhed“ (sati) betyder evnen til at huske, ikke at være åndsfraværende og at holde sindet ved den opgave, man udfører. Den hjælper én til at huske sine pligter, det, man bør gøre, og det, man bør undgå. Den, der har opmærksomhed, kan derfor sammenlignes med en, der er vågen, fordi han ikke lader sit liv gå sin gang i skødesløshed.

อธิบายบทเชื่อม ๑Søvnen betyder her ikke den naturlige søvn, men er et billede på skødesløshed, åndsfravær og fortabelse i forskellige ting, så man glemmer sine pligter og forsømmer det rigtige. Den, hvis sind sover på denne måde, bliver let overmandet af urenhederne, ligesom et hus, hvis vægter sover, så tyve får lejlighed til at komme ind og stjæle. Opmærksomhed kan derfor sammenlignes med en vægter, der vogter sindets dør og advarer én mod åndsfraværende at lade sig rive med af sine følelser. Når grådighed, vrede eller forblændelse opstår, hjælper opmærksomheden én til at huske, at man bør vogte sindet, og giver visdommen lejlighed til at overveje og standse ord eller handlinger, der kunne gøre skade.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den lære, der stemmer overens med denne forklaring, findes i Jāgarasutta, som siger, at når de fem evner (indriya) er vågne, kaldes de fem hindringer (nīvaraṇa) sovende, og når de fem hindringer sover, kaldes de fem evner vågne. De fem evner er tro (saddhā), flid (viriya), opmærksomhed (sati), koncentration (samādhi) og visdom (paññā), vigtige dhammaer, der støtter sindets udvikling. De fem hindringer er kāmacchanda, lyst til sanselighed, byāpāda, ønsket om at skade, thīnamiddha, tungsind og døsighed, uddhaccakukkucca, rastløshed og anger, og vicikicchā, tvivl og vaklen, dhammaer, der spærrer sindet, så det ikke kan gøre fremskridt i det gode. At evnerne er vågne, og at hindringerne sover, er derfor et billede, der viser et liv, der leves med heldige dhammaer (kusala), uden at man lader uheldige dhammaer (akusala) tage magten.

อธิบายบทเชื่อม ๑Kommentaren til Jāgarasutta forklarer, at den, der er udstyret med de fem evner, kaldes vågen, selv når han sover, fordi han er årvågen og forbundet med det heldige. Men den, der er udstyret med de fem hindringer, kaldes sovende, selv når han befinder sig i en anden stilling, fordi han er skødesløs og forbundet med det uheldige. At sige „selv når han sover, kaldes han vågen“ betyder derfor at være årvågen i Dhamma og betyder ikke, at man, mens man sover, hele tiden er bevidst om begivenheder eller farer omkring sig.

ตัวอย่างในชีวิตI det virkelige liv bruger en købmand, der har opmærksomhed, ikke penge ødselt, forstår at spare op og tror ikke blindt på overdrevne opfordringer til at investere, og hans forretning bliver derfor stabil. En håndværker, der arbejder med maskiner med opmærksomhed, udfører sit arbejde ordentligt og sikkert. En elev, der har opmærksomhed, når han besvarer en eksamensopgave, læser spørgsmålene omhyggeligt og svarer ikke forkert af sjusk. Men den, der mangler opmærksomhed, kan, hvor dygtig han end er, begå fejl, der fører til skade.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker fremgang i livet, bør derfor styrke sin opmærksomhed og altid være bevidst om sig selv i alt, hvad han gør, for opmærksomhed er en beskyttelse og døren til al fremgang. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: Udtrykket „den, der giver“ betyder her et menneske, der har opofrelse som sin natur og er rede til at dele det, han har, til gavn for andre. Udtrykket „er afholdt“ betyder at modtage kærlighed, hengivenhed og velvilje fra menneskene omkring sig. Dette buddhaord peger på en naturlov: Andres kærlighed kan ikke kræves eller tvinges frem, men opstår af sig selv over for den, der giver.

ขยายความบทตั้งGrunden til, at den, der giver, er afholdt, er, at alle mennesker ønsker lykke og ikke ønsker lidelse. Den, der gør andre lykkelige og hjælper dem ud af vanskeligheder, bliver elsket af dem. Omvendt kan den, der kun tager, aldrig giver og altid udnytter andre, uanset hvor meget rigdom eller magt han har, have folk omkring sig blot fordi de håber på fordele, og når fordelene hører op, går disse mennesker deres vej. Den kærlighed, der opstår ved at give af oprigtigt hjerte, er derfor mere stabil end den kærlighed, der købes med magt eller fordele.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Sand lykke kommer ikke nødvendigvis af at eje ting, men af at undlade det onde. Den, der afholder sig fra det onde i handling, tale og tanke, har ro i sindet og intet at frygte. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at det ikke at gøre ondt bringer lykke. Udtrykket „ikke at gøre ondt“ betyder at afholde sig fra alt ondt, både i krop, tale og sind. „Lykke“ betyder her velvære i krop og sind, en lettelse uden noget at frygte eller bekymre sig om. Dette buddhaord viser, at lykke ikke nødvendigvis kommer fra at besidde forskellige ting, men kan opstå af ikke at gøre det, der ikke er godt.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den lykke, der opstår af ikke at gøre ondt, er en dyb og stabil lykke. Den, der ikke gør ondt, sover godt, behøver ikke frygte, at hans fejl skal blive afsløret, behøver ikke være mistænksom over for andre og behøver ikke lyve for at skjule sine fejl, og derfor er hans sind let. Omvendt brænder sindet hos den, der gør ondt, af frygt, skam og skyldfølelse, selv om han har fået det, han ønskede. I Dhammapada optræder dette buddhaord sammen med udsagnene om, at dyd bringer lykke helt til alderdommen, at fast forankret tro bringer lykke, og at det at opnå visdom bringer lykke. Det viser, at det ikke at gøre ondt er grundlaget for al lykke.

ตัวอย่างในชีวิตFor eksempel er forældre, der hele livet har givet deres børn kærlighed, omsorg og opdragelse, mere elsket af deres børn end nogen anden. En ældre søskende, der deler legetøj eller slik med sine yngre søskende og beskytter dem, når der er fare, er elsket af dem. En medarbejder, der smiler og betjener kunderne med venlighed, er afholdt af kunderne. Selv blot at give et smil og venlige ord kan gøre os afholdt af andre uden at koste den mindste smule penge.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker at være afholdt, bør derfor altid spørge sig selv, hvad han har givet til andre i dag, og flittigt give efter lejlighed og evne. En sådan givning er både fortjeneste og menneskets sande tiltrækningskraft. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.