ตัวอย่างเรียงความแก้กระทู้ธรรม

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Forsømme“ betyder her at lade noget gå til spilde eller opgive det, og „sit eget vel“ betyder livets sande vel: at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse. Ordsproget lærer os at prioritere og ikke opgive vores hovedopgave for andre ting, indtil vi selv tager skade.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Attadattha. Da Buddha meddelte, at han ville gå ind i Parinibbāna, samledes mange munke omkring ham, men den ældre besluttede at sætte fart i sin praksis for at nå frugten først. Buddha roste ham og sagde, at det at praktisere i overensstemmelse med Dhamma er den sande måde at ære læreren på. Historien viser, at „eget vel“ i ordsproget ikke betyder materiel vinding eller selviskhed, men at fuldføre sin egen vigtige opgave.

ขยายความบทตั้งOrdsproget lærer dog ikke, at man skal forsømme at hjælpe andre. Buddhismen lærer både eget vel og andres vel, men den, der endnu ikke har udviklet sig selv, kan kun hjælpe andre i begrænset omfang, ligesom den, der ikke kan svømme, har svært ved at redde en druknende. At udvikle sig selv er derfor grundlaget for at hjælpe andre effektivt og varigt.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve, for visdom er midlet til at skaffe rigdom og løse livets problemer. Men den, der mangler visdom, kan ikke leve trygt, selv med stor rigdom. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Theragāthā:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget sammenligner visdommens værdi med rigdommens og viser, at visdom er mere sikker, fordi den er redskabet til at skaffe rigdom, bevare den og leve godt i enhver situation.

อธิบายบทเชื่อม ๑Den vise kan leve, selv når hans rigdom er borte, fordi han ved, hvordan man finder en udvej, forstår at tilpasse sig, ved hvordan man begynder forfra og kan bruge sin viden og sine evner til at skabe indtægt på ny. Den, der mangler visdom, bruger måske sin rigdom, hvor stor den end er, uden at kende dens værdi, lader sig let snyde eller investerer forkert, indtil alt er væk, og når det er væk, ved han ikke, hvordan han skal leve videre. „Ikke kunne leve“ betyder her ikke at kunne leve sikkert og med livskvalitet.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer ikke, at rigdom er uvigtig. Rigdom er en betingelse, der gør livet mere behageligt og gør det muligt at gøre mere godt. Men rigdom er ydre og kan gå tabt af mange grunde, mens visdom er indre og bliver hos os. Den, der investerer i at udvikle sin visdom, skaber så at sige en sikker garanti for sit liv.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske lever sit liv uden visdom og uden et stadigt sind, gavner det intet, hvor langt livet end er, i modsætning til den vise, for hvem hver levet dag er værdifuld. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget lærer, at livets værdi ikke måles på dets længde, men på dets kvalitet, det vil sige på at have visdom og et fast sind.

อธิบายบทเชื่อม ๒„Usamlet“ betyder et adspredt sind, der rystes af følelser og er uden samling, mens „der hengiver sig til meditation“ betyder at betragte tingene, som de virkelig er, med et roligt og fast sind. Den, der lever hundrede år uden visdom og med et adspredt sind, tilbringer måske hele sit liv i forblindelse og lidelse uden at forstå livet, mens en vis, der har set livets sandhed, selv på en eneste dag har vundet noget mere værdifuldt.

อธิบายบทเชื่อม ๒Denne udtalelse er en sammenligning, der skal fremhæve værdien af visdom og samling; den betyder ikke, at et langt liv er værdiløst, og opmuntrer ikke til at ønske sig et kort liv. Tværtimod ser den, der forstår dette ordsprog, hver dag i sit liv som en kostbar mulighed for at udvikle visdom og træne sindet og lader den derfor ikke gå til spilde.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen forsømmer en elev sit eget vel, hvis han lover at hjælpe alle sine venner med deres opgaver, indtil han ikke har tid til at repetere sit eget stof og dumper til eksamen. Den, der arbejder for samfundet og forsømmer sit eget helbred eller omsorgen for sin familie, kan måske ikke blive ved med at gøre godt ret længe. Men den, der studerer flittigt, udfører sine pligter godt og derefter afsætter passende tid til at hjælpe andre, opnår både sit eget og andres vel.

สรุปSammenfattende: Den, der ønsker et meningsfuldt liv, bør derfor erkende, hvad hans sande opgave og vel er, stræbe efter at fuldføre det og hjælpe andre uden at opgive sine egne principper. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Anseelse“ (yasa) betyder her stilling, magt, berømmelse og følge. Ordsproget advarer om, at anseelse i hænderne på et menneske uden visdom bliver et middel, der ødelægger både ham selv og andre.

ขยายความบทตั้งAnseelse og magt er som et meget kraftfuldt redskab. I den vises hænder bruges de til gavn for offentligheden; i den tåbeliges hænder bruges de til at tilfredsstille hans egne ønsker, for eksempel ved at bruge magten til at undertrykke andre, søge uberettiget vinding eller blive så hovmodig, at han overhører alle advarsler. Sådanne handlinger skader andre direkte og vender sig til sidst mod en selv, idet de fører til tab af respekt, til straf og til tab af netop denne anseelse.

ขยายความบทตั้งOrdsproget lærer, at det at opnå anseelse ikke blot er en grund til glæde, men et ansvar, der kræver visdom og dyd for at bevare det. Den, der skal påtage sig vigtige embeder, bør forberede sig, og den, der udvælger mennesker til embeder, bør overveje deres visdom og adfærd, ikke kun deres evner eller nærhed.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Når et menneske lever sit liv uden visdom og uden et stadigt sind, gavner det intet, hvor langt livet end er, i modsætning til den vise, for hvem hver levet dag er værdifuld. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: Ordsproget lærer, at livets værdi ikke måles på dets længde, men på dets kvalitet, det vil sige på at have visdom og et fast sind.

อธิบายบทเชื่อม ๑„Usamlet“ betyder et adspredt sind, der rystes af følelser og er uden samling, mens „der hengiver sig til meditation“ betyder at betragte tingene, som de virkelig er, med et roligt og fast sind. Den, der lever hundrede år uden visdom og med et adspredt sind, tilbringer måske hele sit liv i forblindelse og lidelse uden at forstå livet, mens en vis, der har set livets sandhed, selv på en eneste dag har vundet noget mere værdifuldt.

อธิบายบทเชื่อม ๑Denne udtalelse er en sammenligning, der skal fremhæve værdien af visdom og samling; den betyder ikke, at et langt liv er værdiløst, og opmuntrer ikke til at ønske sig et kort liv. Tværtimod ser den, der forstår dette ordsprog, hver dag i sit liv som en kostbar mulighed for at udvikle visdom og træne sindet og lader den derfor ikke gå til spilde.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Den, der forstår at prioritere, forsømmer ikke sit eget vel, nemlig at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse, blot fordi han er så optaget af andet, at han selv tager skade. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Dhammapada:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: „Forsømme“ betyder her at lade noget gå til spilde eller opgive det, og „sit eget vel“ betyder livets sande vel: at udvikle sig selv i viden, godhed og frihed fra lidelse. Ordsproget lærer os at prioritere og ikke opgive vores hovedopgave for andre ting, indtil vi selv tager skade.

อธิบายบทเชื่อม ๒I Dhammapada drejer ordsproget sig om den ældre munk Attadattha. Da Buddha meddelte, at han ville gå ind i Parinibbāna, samledes mange munke omkring ham, men den ældre besluttede at sætte fart i sin praksis for at nå frugten først. Buddha roste ham og sagde, at det at praktisere i overensstemmelse med Dhamma er den sande måde at ære læreren på. Historien viser, at „eget vel“ i ordsproget ikke betyder materiel vinding eller selviskhed, men at fuldføre sin egen vigtige opgave.

อธิบายบทเชื่อม ๒Ordsproget lærer dog ikke, at man skal forsømme at hjælpe andre. Buddhismen lærer både eget vel og andres vel, men den, der endnu ikke har udviklet sig selv, kan kun hjælpe andre i begrænset omfang, ligesom den, der ikke kan svømme, har svært ved at redde en druknende. At udvikle sig selv er derfor grundlaget for at hjælpe andre effektivt og varigt.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen skader den, der bliver chef og bruger sin magt til at chikanere sine underordnede, arbejdsklimaet og møder til sidst modstand. Den, der er berømt på nettet og bruger sin berømmelse til at reklamere for svindelprodukter, skader sine følgere og mister troværdighed. En elev, der bliver klassetalsmand og kommanderer rundt med sine kammerater, får ikke deres samarbejde. Men den, der udøver sit embede med ydmyghed og retfærdighed, vinder ægte respekt.

สรุปSammenfattende: Den, der får anseelse eller et embede, bør derfor lade visdommen lede brugen af magt, tænke mere på pligter end på rettigheder og bruge anseelsen til alles gavn. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.

อารัมภบทI det følgende forklares og uddybes betydningen af det Dhamma-tema, der er anført ovenfor, som en vejledning i studium og praksis.

อธิบายบทตั้งTil forklaring: „Det passende“ betyder adfærd og dyder, der svarer til ens stilling og til det, man vil lære fra sig, og „ikke besmittet“ betyder ikke at blive dadlet, ikke at miste sit ry og ikke at være foruroliget i hjertet. Ordsproget lærer den rette rækkefølge: først forbedre sig selv, så lære andre.

ขยายความบทตั้งI Dhammapada drejer ordsproget sig om Upananda, som kunne prædike smukt om nøjsomhed og tilfredshed, men selv var grådig efter fornødenheder. Da sandheden kom frem, blev han dadlet. Buddha lærte da, at den vise først bør grundfæste sig selv i det passende. Historien viser, at evnen til at tale eller undervise, hvis den ikke bæres af adfærd, besmitter læreren selv.

ขยายความบทตั้งDette ordsprog ligger tæt på ordsproget „Som man vejleder andre, sådan bør man selv handle“, men lægger vægt på virkningen for læreren: hans besmittelse eller hans rene samvittighed. Den, der først grundfæster sig selv i det gode, kan tale med overbevisning, når han vejleder andre, uden at frygte at tilhørerne sætter spørgsmålstegn ved hans egen adfærd, og hans lære har vægt og troværdighed.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๑Når en mand af ringe visdom opnår ære, stilling, magt og tilhængere, bruger han dem ofte til noget unyttigt, indtil de bliver et middel til at skade både ham selv og andre. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Jātaka, Ekanipāta:

อธิบายบทเชื่อม ๑Til forklaring: „Anseelse“ (yasa) betyder her stilling, magt, berømmelse og følge. Ordsproget advarer om, at anseelse i hænderne på et menneske uden visdom bliver et middel, der ødelægger både ham selv og andre.

อธิบายบทเชื่อม ๑Anseelse og magt er som et meget kraftfuldt redskab. I den vises hænder bruges de til gavn for offentligheden; i den tåbeliges hænder bruges de til at tilfredsstille hans egne ønsker, for eksempel ved at bruge magten til at undertrykke andre, søge uberettiget vinding eller blive så hovmodig, at han overhører alle advarsler. Sådanne handlinger skader andre direkte og vender sig til sidst mod en selv, idet de fører til tab af respekt, til straf og til tab af netop denne anseelse.

อธิบายบทเชื่อม ๑Ordsproget lærer, at det at opnå anseelse ikke blot er en grund til glæde, men et ansvar, der kræver visdom og dyd for at bevare det. Den, der skal påtage sig vigtige embeder, bør forberede sig, og den, der udvælger mennesker til embeder, bør overveje deres visdom og adfærd, ikke kun deres evner eller nærhed.

ประโยคสะพาน + ที่มา ๒Når et menneske kun har rigdom, men ingen visdom, kan rigdommen let svinde bort. Men har det visdom, kan det, selv når det mister sin rigdom, komme på fode igen og føre sit liv videre. Dette stemmer overens med Buddhas ord i Khuddaka Nikāya, Theragāthā:

อธิบายบทเชื่อม ๒Til forklaring: Ordsproget sammenligner visdommens værdi med rigdommens og viser, at visdom er mere sikker, fordi den er redskabet til at skaffe rigdom, bevare den og leve godt i enhver situation.

อธิบายบทเชื่อม ๒Den vise kan leve, selv når hans rigdom er borte, fordi han ved, hvordan man finder en udvej, forstår at tilpasse sig, ved hvordan man begynder forfra og kan bruge sin viden og sine evner til at skabe indtægt på ny. Den, der mangler visdom, bruger måske sin rigdom, hvor stor den end er, uden at kende dens værdi, lader sig let snyde eller investerer forkert, indtil alt er væk, og når det er væk, ved han ikke, hvordan han skal leve videre. „Ikke kunne leve“ betyder her ikke at kunne leve sikkert og med livskvalitet.

อธิบายบทเชื่อม ๒Ordsproget lærer ikke, at rigdom er uvigtig. Rigdom er en betingelse, der gør livet mere behageligt og gør det muligt at gøre mere godt. Men rigdom er ydre og kan gå tabt af mange grunde, mens visdom er indre og bliver hos os. Den, der investerer i at udvikle sin visdom, skaber så at sige en sikker garanti for sit liv.

ตัวอย่างในชีวิตI hverdagen bør den, der opfordrer andre til at bruge mindre plastik, først selv mindske sit forbrug. Den, der lærer sparsommelighed, bør ikke lade andre se ham bruge penge ødselt. En elev, der er klassetalsmand og skal sørge for, at kammeraterne holder orden, bør begynde med at samle affaldet op omkring sit eget bord. Når man handler sådan, bliver ens formaninger til andre taget imod.

สรุปSammenfattende: Den, der har til opgave at vejlede eller undervise andre, bør derfor altid undersøge sig selv og først grundfæste sig i det gode, han lærer fra sig. Dette stemmer overens med det Dhamma-ord, der blev anført som tema i begyndelsen:

ปิดท้ายSåledes er betydningen udlagt som beskrevet ovenfor.