พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
ธรรมศึกษาชั้นตรี (ต่างประเทศ) · หลักสูตรฉบับปรับปรุง ๒๕๕๗ · ๔๓ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๔๓ บท
ทานวรรค — หมวดทาน
ทานวรรค — หมวดทาน · ธรรมศึกษาชั้นตรี (ต่างประเทศ)
บาลี (อักษรไทย)
สุขสฺส ทาตา เมธาวี สุขํ โส อธิคจฺฉติ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Sukhassa dātā medhāvī sukhaṃ so adhigacchati.
คัมภีร์ที่มา : องฺ. ปญฺจก. ๒๒/๔๕.
คำแปล : ปราชญ์ผู้ให้ความสุข ย่อมได้รับความสุข.
Dansk : Den vise, der giver lykke, opnår lykke.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยปราชญ์ผู้ให้ความสุข ย่อมได้รับความสุข.
EnglishThe wise one who gives happiness obtains happiness.
IndonesiaOrang bijak yang memberi kebahagiaan akan memperoleh kebahagiaan.
中文施予快乐的智者,自己也获得快乐。
DeutschDer Weise, der Glück schenkt, erlangt Glück.
DanskDen vise, der giver lykke, opnår lykke.
हिन्दीसुख देने वाला ज्ञानी स्वयं सुख पाता है।
日本語幸福を与える賢者は幸福を得る。
नेपालीसुख दिने ज्ञानीले सुख पाउँछ।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „sukhassa dātā medhāvī sukhaṃ so adhigacchati“ betyder „Den vise, der giver lykke, opnår selv lykke.“ Ordet „vise“ (medhāvī) betyder et menneske med visdom, der ved, hvad der er gavnligt, og hvad der ikke er gavnligt. Udtrykket „giver lykke“ betyder at gøre andre lykkelige, både ved at give ting, ved at hjælpe og ved ikke at skade. Ordsproget lærer, at den vise, der giver andre lykke, modtager lykke til gengæld, i overensstemmelse med princippet om, at som årsagen er, sådan bliver frugten.

Grunden til, at man bruger udtrykket „den vise, der giver“, er, at det at give sand lykke kræver visdom. Giveren må vide, at den lykke, han giver, er en god lykke og ikke en lykke, der fører til forfald. For eksempel er det at lokke en ven med ud at drive rundt og feste ikke en rigtig måde at give lykke på, selv om vennen morer sig. At give lykke med visdom er derimod at gøre andre trygge i sindet, sikre og fremgangsrige. Når man giver på denne måde, modtager giveren lykke allerede i det øjeblik, han giver, nemlig indre tilfredshed, og han modtager lykke senere, nemlig kærlighed, respekt og hjælp fra andre.

I det virkelige liv føler læger og sygeplejersker, der plejer patienter med mettā og befrier dem fra smerte, glæde over at have reddet menneskeliv og får folks respekt. Et barn, der studerer flittigt og opfører sig godt, så forældrene er trygge, får forældrenes kærlighed og tillid. En elev, der trøster en kammerat, som er ked af det, vil også have venner, der trøster ham, den dag han selv har det svært.

Den, der ønsker lykke, bør derfor ikke søge lykke ved at skade andre, men med visdom give lykke til menneskene omkring sig, for den lykke, vi giver ud, vender altid tilbage til os, sådan som ordsproget siger: „Den vise, der giver lykke, opnår selv lykke.“

« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
ทานญฺจ ยุทฺธญฺจ สมานมาหุ.
Man siger, at gavmildhed og kamp er hinanden lige.
สํ. ส. ๑๕/๒๙. ขุ. ชา. อฏฺฐก. ๒๗/๒๔๙.
นตฺถิ จิตฺเต ปสนฺนมฺหิ อปฺปกา นาม ทกฺขิณา.
Når sindet er fyldt af tillid, kaldes ingen gave for ringe.
ขุ. วิมาน. ๒๖/๘๒.
วิเจยฺย ทานํ สุคตปฺปสตฺถํ.
Velovervejet gavmildhed prises af Sugata.
สํ. ส. ๑๕/๓๐. ขุ. ชา. อฏฺฐก. ๒๗/๒๔๙. เปต. ๒๖/๑๙๗.
พาลา หเว นปฺปสํสนฺติ ทานํ.
Kun tåber priser ikke gavmildhed.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๘.
ททํ มิตฺตานิ คนฺถติ.
Den, der giver, knytter venskaber.
สํ. ส. ๑๕/๓๑๖.
ททํ ปิโย โหติ ภชนฺติ นํ พหู.
Den, der giver, er elsket; mange mennesker søger hans selskab.
องฺ. ปญฺจก. ๒๒/๔๓.
ททมาโน ปิโย โหติ.
Den, der giver, er elsket.
องฺ. ปญฺจก. ๒๒/๔๔.
มนาปทายี ลภเต มนาปํ.
Den, der giver det glædelige, modtager det glædelige.
องฺ. ปญฺจก. ๒๒/๕๕.
เสฏฺฐนฺทโท เสฏฺฐมุเปติ ฐานํ.
Den, der giver det ypperste, når den ypperste stilling.
องฺ. ปญฺจก. ๒๒/๕๖.
อคฺคสฺส ทาตา ลภเต ปุนคฺคํ.
Den, der giver det bedste, modtager atter det bedste.
องฺ. ปญฺจก. ๒๒/๕๖.
ททโต ปุญฺญํ ปวฑฺฒติ.
Når man giver, vokser fortjenesten.
ที. มหา. ๑๐/๑๕๘. ขุ. อุ. ๒๕/๒๑๕.
ทเทยฺย ปุริโส ทานํ.
Et menneske bør give det, som bør gives.
ขุ. ชา. สตฺตก. ๒๗/๒๑๗.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก