พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
ธรรมศึกษาชั้นโท (ต่างประเทศ) · หลักสูตรฉบับปรับปรุง ๒๕๕๗ · ๓๒ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓๒ บท
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา · ธรรมศึกษาชั้นโท (ต่างประเทศ)
บาลี (อักษรไทย)
ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธอนตฺถํ จรติ อตฺตโน
อตฺตโน จ ปเรสญฺจหึสาย ปฏิปชฺชติ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Yasaṃ laddhāna dummedhoAnatthaṃ carati attano
Attano ca paresañcaHiṃsāya paṭipajjati.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๔๐.
คำแปล : คนมีปัญญาทราม ได้ยศแล้ว ย่อมประพฤติสิ่งที่ไม่เป็นประโยชน์แก่ตน ย่อมปฏิบัติเพื่อเบียดเบียนทั้งตนและผู้อื่น.
Dansk : En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยคนมีปัญญาทราม ได้ยศแล้ว ย่อมประพฤติสิ่งที่ไม่เป็นประโยชน์แก่ตน ย่อมปฏิบัติเพื่อเบียดเบียนทั้งตนและผู้อื่น.
EnglishA man of poor wisdom, having gained honour, acts to his own detriment and behaves so as to harm both himself and others.
IndonesiaOrang berkebijaksanaan rendah, setelah memperoleh kehormatan, bertindak merugikan dirinya sendiri dan berperilaku mencelakai dirinya maupun orang lain.
中文劣慧之人得到名位后,行不利于己之事,且损害自己与他人。
DeutschEin Mensch von geringer Weisheit, der zu Ansehen gelangt ist, handelt zu seinem eigenen Schaden und so, dass er sich und andere verletzt.
DanskEn mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre.
हिन्दीमन्दबुद्धि मनुष्य यश पाकर अपने अहित का आचरण करता है और अपने तथा दूसरों को पीड़ा देने की राह चलता है।
日本語智慧の乏しい者は名声を得ると、自らに益のないことを行い、自他を害するように振る舞う。
नेपालीमन्दबुद्धि मानिसले यश पाएपछि आफ्नो अहित गर्छ र आफू र अरूलाई पीडा दिने बाटो हिँड्छ।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „yasaṃ laddhāna dummedho anatthaṃ carati attano, attano ca paresañca hiṃsāya paṭipajjati“ betyder „Den tåbelige, der har opnået anseelse, handler til egen skade; han opfører sig sådan, at han skader både sig selv og andre.“ „Anseelse“ (yasa) betyder her stilling, magt, berømmelse og følge. Ordsproget advarer om, at anseelse i hænderne på et menneske uden visdom bliver et middel, der ødelægger både ham selv og andre.

Anseelse og magt er som et meget kraftfuldt redskab. I den vises hænder bruges de til gavn for offentligheden; i den tåbeliges hænder bruges de til at tilfredsstille hans egne ønsker, for eksempel ved at bruge magten til at undertrykke andre, søge uberettiget vinding eller blive så hovmodig, at han overhører alle advarsler. Sådanne handlinger skader andre direkte og vender sig til sidst mod en selv, idet de fører til tab af respekt, til straf og til tab af netop denne anseelse.

Ordsproget lærer, at det at opnå anseelse ikke blot er en grund til glæde, men et ansvar, der kræver visdom og dyd for at bevare det. Den, der skal påtage sig vigtige embeder, bør forberede sig, og den, der udvælger mennesker til embeder, bør overveje deres visdom og adfærd, ikke kun deres evner eller nærhed.

I hverdagen skader den, der bliver chef og bruger sin magt til at chikanere sine underordnede, arbejdsklimaet og møder til sidst modstand. Den, der er berømt på nettet og bruger sin berømmelse til at reklamere for svindelprodukter, skader sine følgere og mister troværdighed. En elev, der bliver klassetalsmand og kommanderer rundt med sine kammerater, får ikke deres samarbejde. Men den, der udøver sit embede med ydmyghed og retfærdighed, vinder ægte respekt.

Den, der får anseelse eller et embede, bør derfor lade visdommen lede brugen af magt, tænke mere på pligter end på rettigheder og bruge anseelsen til alles gavn, sådan som ordsproget siger: „Den tåbelige, der har opnået anseelse, handler til egen skade; han opfører sig sådan, at han skader både sig selv og andre.“

« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา / ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ.
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๕๐.
ปญฺญวา พุทฺธิสมฺปนฺโน วิธานวิธิโกวิโท / กาลญฺญู สมยญฺญู จ ส ราชวสตึ วเส.
Den, der er vis, udrustet med viden, dygtig til at ordne arbejdet, og som kender den rette tid og lejlighed – han kan tjene ved hoffet.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๓๓๙.
ปญฺญา หิ เสฏฺฐา กุสลา วทนฺติ / นกฺขตฺตราชาริว ตารกานํ / สีลํ สิรี จาปิ สตญฺจ ธมฺโม / อนฺวายิกา ปญฺญวโต ภวนฺติ.
De kloge siger, at visdom er det ypperste, som månen er den ypperste blandt stjernerne; selv dyd, glans og de godes egenskaber følger den vise.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๑.
มตฺตาสุขปริจฺจาคา ปสฺเส เจ วิปุลํ สุขํ / จเช มตฺตาสุขํ ธีโร สมฺปสฺสํ วิปุลํ สุขํ.
Hvis man ved at give afkald på en lille lykke kan opnå en stor lykke, bør den vise, der ser den store lykke, opgive den lille.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๓.
โย จ วสฺสสตํ ชีเว ทุปฺปญฺโญ อสมาหิโต / เอกาหํ ชีวิตํ เสยฺโย ปญฺญวนฺตสฺส ฌายิโน.
Om end en mand af ringe visdom og ustadigt sind lever hundrede år – bedre er en enkelt dag i den vises, den mediterendes, liv.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๙.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก