พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
ธรรมศึกษาชั้นเอก (ต่างประเทศ) · หลักสูตรฉบับปรับปรุง ๒๕๕๗ · ๕๔ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๐ บท
จิตตวรรค — หมวดจิต
จิตตวรรค — หมวดจิต · ธรรมศึกษาชั้นเอก (ต่างประเทศ)
บาลี (อักษรไทย)
ภิกฺขุ สิยา ฌายิ วิมุตฺตจิตฺโต
อากงฺเข เว หทยสฺสานุปตฺตึ
โลกสฺส ญตฺวา อุทยพฺพยญฺจ
สุเจตโส อนิสฺสิโต ตทานิสํโส.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Bhikkhu siyā jhāyi vimuttacitto
Ākaṅkhe ve hadayassānupattiṃ
Lokassa ñatvā udayabbayañca
Sucetaso anissito tadānisaṃso.
คัมภีร์ที่มา : สํ. ส. ๑๔/๗๓.
คำแปล : ภิกษุเพ่งพินิจ มีจิตหลุดพ้น รู้ความเกิดและความเสื่อมแห่งโลกแล้ว มีใจดี ไม่ถูกกิเลสอาศัย มีธรรมนั้นเป็นอานิสงส์ พึงหวังความบริสุทธิ์แห่งใจได้.
Dansk : En munk, der mediterer, hvis sind er befriet, som har erkendt verdens opståen og forgåen, som er god af hjertet og ikke støtter sig til besmittelser – med dette som løn kan han vente sig hjertets renhed.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยภิกษุเพ่งพินิจ มีจิตหลุดพ้น รู้ความเกิดและความเสื่อมแห่งโลกแล้ว มีใจดี ไม่ถูกกิเลสอาศัย มีธรรมนั้นเป็นอานิสงส์ พึงหวังความบริสุทธิ์แห่งใจได้.
EnglishA monk who meditates, whose mind is liberated, having known the rise and fall of the world, of good heart, not dependent on defilements, with that as his reward, may expect the purity of his mind.
IndonesiaSeorang bhikkhu yang bermeditasi, yang batinnya terbebas, setelah mengetahui timbul dan lenyapnya dunia, berhati baik, tidak bergantung pada kekotoran batin, dengan itu sebagai buahnya, dapat mengharapkan kemurnian batin.
中文禅思、心解脱、已知世间生灭、心善、不依于烦恼的比丘,以此为功德,可期心之清净。
DeutschEin Mönch, der meditiert, dessen Geist befreit ist, der Entstehen und Vergehen der Welt erkannt hat, guten Herzens, nicht auf Befleckungen gestützt – mit diesem Lohn darf er die Reinheit des Herzens erwarten.
DanskEn munk, der mediterer, hvis sind er befriet, som har erkendt verdens opståen og forgåen, som er god af hjertet og ikke støtter sig til besmittelser – med dette som løn kan han vente sig hjertets renhed.
हिन्दीध्यानी, विमुक्तचित्त, संसार के उदय-व्यय को जानने वाला, सुचित्त, क्लेशों पर आश्रित न रहने वाला भिक्षु उसी फल के सहारे चित्त की शुद्धि की आशा कर सकता है।
日本語禅定し、心が解脱し、世間の生滅を知り、善き心をもち、煩悩に依らない比丘は、それを功徳として心の清浄を望むことができる。
नेपालीध्यानी, विमुक्तचित्त, संसारको उदय-व्यय जानेको, सुचित्त, क्लेशमा आश्रित नहुने भिक्षुले त्यसैको फलले चित्तको शुद्धिको आशा गर्न सक्छ।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อนวสฺสุตจิตฺตสฺส อนนฺวาหตเจตโส / ปุญฺญปาปปหีนสฺส นตฺถิ ชาครโต ภยํ.
Den, hvis sind ikke er gennemvædet af begær, hvis hjerte ikke er ramt af had, som har opgivet både fortjeneste og ondt, og som er vågen – for ham findes ingen frygt.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๐.
กุมฺภูปมํ กายมิมํ วิทิตฺวา / นครูปมํ จิตฺตมิทํ ถเกตฺวา / โยเธถ มารํ ปญฺญาวุเธน / ชิตญฺจ รกฺเข อนิเวสโน สิยา.
Den, der har erkendt dette legeme som en krukke og befæstet dette sind som en fæstning, bør kæmpe mod Māra med visdommens våben, vogte det vundne og ikke blive stående.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๐.
จิตฺเตน นียติ โลโก จิตฺเตน ปริกสฺสติ / จิตฺตสฺส เอกธมฺมสฺส สพฺเพว วสมนฺวคู.
Verden ledes af sindet, trækkes af sted af sindet; alle væsener står under magten af dette ene – sindet.
สํ. ส. ๑๕/๕๔.
ตณฺหาธิปนฺนา วตฺตสีลพทฺธา / ลูขํ ตปํ วสฺสสตํ จรนฺตา / จิตฺตญฺจ เนสํ น สมฺมา วิมุตฺตํ / หีนตฺตรูปา น ปารงฺคมา เต.
De, der er overvældet af begær, bundet af ritualer og løfter, som øver hård askese i hundrede år – deres sind er ikke vel befriet; ringe af natur når de ikke den anden bred.
สํ. ส. ๑๕/๔๐.
ทุนฺนิคฺคหสฺส ลหุโน ยตฺถ กามนิปาติโน / จิตฺตสฺส ทมโถ สาธุ จิตฺตํ ทนฺตํ สุขาวหํ.
At tæmme sindet, som er svært at beherske, flygtigt og falder, hvor lysten drager det, er godt; for et tæmmet sind bringer lykke.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
ปทุฏฺฐจิตฺตสฺส น ผาติ โหติ / น จาปิ นํ เทวตา ปูชยนฺติ / โย ภาตรํ เปตฺติกํ สาปเตยฺยํ / อวญฺจยี ทุกฺกฏกมฺมการี.
Den, der gør ondt og bedrager søskende og forældre for deres ejendom, har et fordærvet sind; han trives ikke, og end ikke guderne ærer ham.
ขุ. ชา. ติก. ๒๗/๑๒๐.
โย อลีเนน จิตฺเตน อลีนมนโส นโร / ภาเวติ กุสลํ ธมฺมํ โยคกฺเขมสฺส ปตฺติยา / ปาปุเณ อนุปุพฺเพน สพฺพสํโยชนกฺขยํ.
Den, der med et ufortrødent sind og et uforsagt hjerte udvikler det gode for at nå frihed fra åget, kan gradvist nå tilintetgørelsen af alle lænker.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑๘.
สุทุทฺทสํ สุนิปุณํ ยตฺถ กามนิปาตินํ / จิตฺตํ รกฺเขถ เมธาวี จิตฺตํ คุตฺตํ สุขาวหํ.
Den vise bør vogte sindet, som er så svært at se, så fint, og som falder, hvor lysten drager det; for et vogtet sind bringer lykke.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก