At besejre sig selv er sandelig det bedste.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๙.
Sandelig, siges det, selvet er svært at tæmme.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๖.
Et veltæmmet selv er menneskets lys.
สํ. ส. ๑๕/๒๔๘.
Selvet er ens eget tilflugtssted.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๖,๖๖.
Selvet er ens egen skæbne.
ขุ. ธ. ๒๕/๖๖.
Selvet er én det kæreste.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Der findes ingen kærlighed, der svarer til kærligheden til én selv.
สํ. ส. ๑๕/๙.
Ved sig selv gøres det onde, ved sig selv besmittes man.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๗. ขุ. มหา. ๒๙/๓๗. ขุ. จู. ๓๐/๑๑๖.
Ved sig selv undlades det onde, ved sig selv renses man.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๗. ขุ. มหา. ๒๙/๓๗. ขุ. จู. ๓๐/๑๑๖.
Mennesker, der kun ser på egen fordel, er urene.
ขุ. สุ. ๒๕๑๓๓๙.
De vise tæmmer sig selv.
ม. ม. ๑๓/๔๘๗. ขุ. ธ. ๒๕/๒๕. ขุ. เถร. ๒๖/๓๘๙.
De, der lever vel, tæmmer sig selv.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๔.
Den, der har tæmmet sig selv godt, vinder et tilflugtssted, som er svært at vinde.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๖.
Den, der vogter sig selv, hans ydre er vogtet med.
องฺ. ฉกฺก. ๒๒/๔๑๗.
Den, der ved, at han er sig selv kær, bør vogte sig selv vel.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๖.
Den vise bør rense sig selv for sindets besmittelser.
สํ. มหา. ๑๙/๒๙. ขุ. ธ. ๒๕/๒๖.
Som man formaner andre, sådan bør man selv handle.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๖.
Forman dig selv ved dig selv.
ขุ. ธ. ๒๕/๖๖.
Ransag dig selv ved dig selv.
ขุ. ธ. ๒๕/๖๖.
Træk jer op af sumpen, som en elefant, der er sunket i mudderet, trækker sig selv op.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๘.
Vogt dig selv; kom ikke i nød.
ขุ. ชา. ปกิณฺณก. ๒๗/๓๗๒.
Ødelæg ikke dig selv.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๒๗๙.
Et menneske bør ikke give sig selv bort.
สํ. ส. ๑๕/๖๐.
Et menneske bør ikke opgive sig selv.
สํ. ส. ๑๕/๖๐.
Man bør ikke glemme sig selv.
ขุ. ชา. ตึส. ๒๗/๕๐๓.
Man bør ikke forsømme sit eget vel for andres skyld, hvor stort det end måtte være.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๗.
Den, der ved, at han er sig selv kær, bør ikke forbinde sig med det onde.
สํ. ส. ๑๕/๑๐๔.
Det, man ville bebrejde sig selv, bør man ikke gøre.
ขุ. ส. ๒๕/๔๘๖.