Vrede er slet ikke godt.
ขุ. ชา. ฉกฺก. ๒๗/๑๘๘.
Vrede er som rust på våbnet i verden.
สํ. ส. ๑๕/๖๐.
Vrede skaber fordærv.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Vrede bringer sindet i oprør.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Når vrede overvælder mennesket, da hersker mørket.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙. ขุ. มหา. ๒๙/๑๘.
Vrede, først lille, bliver stor; født af utålmodighed svulmer den op.
ขุ. ชา. ทสก. ๒๗/๒๗๓.
Vrede er de uvises område.
ขุ. ชา. ทสก. ๒๗/๒๘๐.
Had har vrede som sit udspring.
ขุ. ชา. ทสก. ๒๗/๒๗๓.
Der findes intet greb, der svarer til had.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๘.
Der findes ingen fejl, der svarer til had.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๒.
Den, der har dræbt vreden, lever i lykke.
สํ. ส. ๑๕/๕๗, ๖๔.
Den, der har dræbt vreden, sørger ikke.
สํ. ส. ๑๕/๕๗, ๖๔.
Den, der er overvældet af vrede, opgiver det gode.
นัย- ขุ. ชา. ทสก. ๒๗/๒๘๖.
Den vredladne har en grim ansigtsfarve.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๘.
Den vredladne lever i lidelse.
นัย. องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๘.
Den vredladne, der har grebet det gavnlige, handler alligevel til skade.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๘.
Den, der er overvældet af vrede, kommer til tab af rigdom.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๘.
Den, der er beruset af vrede, kommer til tab af ære.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๘.
Slægtninge, venner og kammerater undgår den vredladne.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Den vrede kender ikke meningen.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Den vrede ser ikke Dhamma.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Hvad den vrede vil ødelægge, dér bliver det svære ham så let som det lette.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Siden, når vreden er forsvundet, pines han, som brændte han i ild.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Den, der er overvældet af vrede, har ikke det mindste tilflugtssted.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Den vrede kan endog dræbe sin egen mor.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๙๙.
Den, i hvem vrede er opstået, er en fortabt.
องฺ. สตฺตก. ๒๓/๑๐๐.
Man bør skære vreden over med selvbeherskelse.
นัย- องฺ. สตฺตก. ๒๓/๑๐๐.
Man bør skære vreden over med visdom.
นัย- องฺ. สตฺตก. ๒๓/๑๐๐.
Kom ikke under vredens magt.
ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๖๙.