Blandt veje er den ottefoldige den trygge vej, der fører til det udødelige.
ม. ม. ๑๓/๒๘๑.
Renhed for alle besmittelser er ophøret af al lidelse.
ร. ร. ๔.
Alt, hvad der har opståen som sin natur, har ophør som sin natur.
สํ. มหา. ๑๙/๕๓๑.
Det, der er betinget, går efter sine betingelser.
ร. ร. ๔.
Sundhed er den højeste vinding.
ม. ม. ๑๓/๒๘๑. ขุ. ธ. ๒๕/๔๒.
Sult er den værste sygdom.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๒.
Der findes ingen betinget ting, der varer.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๙.
Forgængelige er sandelig alle betingede ting.
ที. มหา. ๑๐/๑๘๑. สํ. ส. ๑๕/๘. สํ. นิ. ๑๖/๒๒๘.
Det rette øjebliks indtræffen er svær at opnå.
ส. ม.
Det er sjældent at se en Buddha atter og atter.
ม. ม. ๑๓/๕๕๔. ขุ. สุ. ๒๕/๔๔๔.
Lad ikke øjeblikket gå jer forbi.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๒๓๑. ขุ. ธ. ๒๕/๕๗. ขุ. สุ. ๒๕/๓๘๙.
Ungdommen svinder som et øjeblik.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๑๒.
Tiden fortærer alle væsener, sammen med sig selv.
ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๙๕.
Gavnen går forbi den unge mand, der forsømmer sit arbejde.
ที. ปาฏิ. ๑๑/๑๙๙.
Gavnen er gået forbi tåben, der venter på stjernerne.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑๖.
Gavnen er sit eget rette øjeblik; hvad kan stjernerne gøre?
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑๖.
Magt er det store i verden.
สํ. ส. ๑๕/๖๐.
Lykken er rigdommens bolig.
สํ. ส. ๑๕/๖๑.
Livet for den, der ingen færdighed har, er hårdt.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๓๐.
Enhver færdighed, hvilken det end er, bringer gavn.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๕.
Mådehold bringer altid gavn.
ว. ว.
Skam og frygt for det onde vogter verden vel.
ว. ว.
Kærlighed er verdens støtte.
ว. ว.
Misundelse er årsag til verdens fordærv.
ว. ว.
Et sind, der af medfølelse ikke kan bære (andres lidelse), er kendetegnet på et stort menneske.
ว. ว.
Taknemmelighed og gengæld af det gode er kendetegnet på et godt menneske.
นัย- ส. ส.
Selv ved at give hele jorden kan man ikke vinde den utaknemmelige.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๓.
Rigdom dræber den uvise.
ขุ. ธ. ๒๕/๖๓.
Æresbevisning dræber den onde.
วิ. จุล. ๗/๑๗๒. สํ. ส. ๑๕/๒๒๖. สํ. นิ. ๑๖/๒๘๔.
Svært er det at opnå menneskeligt liv.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๙.
Svært er væsenernes liv.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๙.
Svært er det at høre de godes Dhamma.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๙.
Svært er de opvågnedes fremkomst.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๙.
Manglende gentagelse er de hellige teksters plet.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๑๙๘. ขุ. ธ. ๒๕/๔๗.
Mangel på flid er hjemmets plet.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๑๙๘. ขุ. ธ. ๒๕/๔๗.
Dovenskab er skønhedens plet.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๑๙๘. ขุ. ธ. ๒๕/๔๗.
Dårlig vandel er kvindens plet.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๑๙๘. ขุ. ธ. ๒๕/๔๗.
Renhed og urenhed er ens egen sag.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๗. ขุ. มหา. ๒๙/๓๗. ขุ. จู. ๓๐/๑๑๖.
Ingen kan rense en anden.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๗. ขุ. มหา. ๒๙/๓๗. ขุ. จู. ๓๐/๑๑๖.
Den renes løfte, hvis gerninger er rene, opfyldes altid.
ม. ม. ๑๒/๗๐.
Andres fejl er lette at se, ens egne svære.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๘.
For den, der gør ondt, findes der intet skjult sted i verden.
องฺ. ติก. ๒๐/๑๘๙. ขุ. ชา. จตุตกฺก. ๒๗/๑๓๑.
En forsamling, hvor der ingen gode er, kaldes ikke et råd.
สํ. ส. ๑๕/๒๗๐. ขุ. ชา. อสีติ. ๒๘/๑๕๑.
Der findes intet i verden, man kan klynge sig til uden at finde dadel.
ร. ร. ๔.
Den gode husherres rigdom vokser som en myretue, der bygges op.
ที. ปาฏิ. ๑๑/๒๐๒.
Skønhed kan bedrage en tåbe, men aldrig den, der søger nibbāna.
ม. ม. ๑๓/๔๐๑. ขุ. เถร. ๒๖/๓๗๗.
Et væsens legeme kan gå til grunde, men navn og slægt går ikke til grunde.
สํ. ส. ๑๕/๕๙.
Kvinders natur er svær at kende.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๑.
I farens stund har man brug for de modige.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๐.
Blandt rådgivere har man brug for den, der ikke plaprer.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๐.
Ved mad og drikke har man brug for den kære.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๐.
Når en sag opstår, har man brug for de vise.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๐.
Modet kendes i farens stund.
นัย-ขุ. อุ. ๒๕/๑๗๘.
Har man vundet ære, bør man ikke beruses af den.
ขุ. ชา. จตุกฺก. ๒๗/๑๔๕.
Man bør øge forsagelsen.
ม. อุป. ๑๔/๔๓๖.
Man bør øve sig i freden selv.
นัย-ม. อุป. ๑๔/๔๓๖.
Den, der sigter mod fred, bør opgive verdens lokkemad.
สํ. ส. ๑๕/๓, ๗๗, ๙๐.
Det, der ikke er forkert, bør man tage til sig.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑.
Som man opfører sig for andres øjne, sådan bør man også opføre sig bag deres ryg.
ส. ส.
Man bør ikke prale, før man er nået frem.
ส. ส.
Lev med et tilflugtssted; lev ikke uden tilflugtssted.
นัย. องฺ. ทสกฺ ๒๔/๒๕.
Man bør ikke leve afhængig af andre.
ขุ. อุ. ๒๕/๑๗๙.
Man bør ønske sundhed, den højeste vinding.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๗.
Man bør ikke dvæle ved det forgangne.
ม. อุป. ๑๔/๓๔๘.
Man bør ikke længes efter det, der endnu ikke er kommet.
ม. อุป. ๑๔/๓๔๘.