Den, der kaldes vis, bringer sandelig gavn i stand.
อ. ส. ๑๕/๓๐๙. ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๓๒.
Den vise, udrustet med dyd, stråler som en flammende ild.
ที. ปาฏิ. ๑๑/๒๐๒.
Den vise undgår det unyttige og tager kun det nyttige til sig.
องฺ. จตุกฺก. ๒๑/๕๙.
Den vise vogter sanserne.
ที. มหา. ๑๐/๒๘๘. สํ. ส. ๑๕/๓๗.
Den vise viser hverken opstemthed eller nedtrykthed.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๖.
Den vise har det at ikke finde fejl som sin styrke.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๒๒๗.
Et ædelt menneske er svært at finde.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๑.
En, der er udrustet med alle gode egenskaber, er svær at finde.
ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๘๕.
Blandt mennesker er den, der har tæmmet sig selv, den bedste.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๗. ขุ. มหา. ๒๙/๒๙๑. ขุ. จู. ๓๐/๗๔.
Beskytteren er udrustet med stor medfølelse.
ส. ม.
Den kloge opgiver det onde.
ที. มหา. ๑๐/๑๕๙. ขุ. อุ. ๒๕/๒๑๕.
Den vise viser den vej, der bør vises.
ขุ. ชา. เตรส. ๒๗/๓๕๕.
Den vise giver sig ikke af med det, der ikke er hans sag.
ขุ. ชา. เตรส. ๒๗/๓๕๕.
Har den vise vundet rigdom, støtter han sine slægtninge.
ขุ. ชา. ฉกฺก. ๒๗/๒๐๕.
Den vise, der har styrke til at lede en flok, bringer gavn i stand.
ขุ. ชา. สตฺตก. ๒๗/๒๒๑.
De gode taler ikke af begær efter sanselyst.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๖.
Den, der ikke taler i overensstemmelse med Dhamma, er ikke en god.
สํ. ส. ๑๕/๒๗๐.
De gode glæder sig ved at hjælpe væsenerne.
ชาตกฏฺฐกถา ๑/๒๓๐.
De gode ses langt borte fra, som Himalaya-bjergene.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๕.
De gode har himlen som deres mål.
สํ. ส. ๑๕/๒๗. ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๖๔.
De gode udbreder sig i alle retninger.
องฺ. ติก. ๒๐/๒๙๑. ขุ. ธ. ๒๕/๒๒.
Den fredfyldte lever i lykke.
วิ. จุล. ๗/๑๐๖. สํ. ส. ๑๕/๓๑๒. องฺ. ติก. ๒๐/๑๗๕.
De godes duft går selv mod vinden.
องฺ. ติก. ๒๐/๒๙๑. ขุ. ธ. ๒๕/๒๒.
Gode mennesker befries ved ikke at klynge sig.
ม. อุป. ๑๔/๓๔๖. องฺ. ติก. ๒๐/๑๘๐.
En tåbe, der kender sin tåbelighed, er for så vidt vis.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๓.
En tåbe, der har styrke til at lede en flok, bringer ingen gavn i stand.
ขุ. ชา. สตฺตก. ๒๗/๒๒๑.
En tåbe bør ikke være leder.
ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๘๙.
Tåben har det at finde fejl som sin styrke.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๒๒๗.
De onde, selv om de sidder lige her, ses ikke, som pile skudt i natten.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๕.
De onde går til helvede.
สํ. ส. ๑๕/๒๗. ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๖๔.
Den uvise viser den vej, der ikke bør vises.
ขุ. ชา. เตรส. ๒๗/๓๕๕.
Den uvise giver sig af med det, der ikke er hans sag.
ขุ. ชา. เตรส. ๒๗/๓๕๕.
Den uvise sætter gavnen over styr.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑๕.
Den uvise gør skade.
ขุ. ชา. ทสก. ๒๗/๒๙๑.
Tyve er en plage for verden.
สํ. ส. ๑๕/๖๐.
Den, der kender det gode, trives.
ขุ. สุ. ๒๕/๓๔๖.
Den, der kender det onde, går tilbage.
ขุ. สุ. ๒๕/๓๔๖.
Den, der elsker Dhamma, trives.
ขุ. สุ. ๒๕/๓๔๖.
Den, der hader Dhamma, går tilbage.
ขุ. สุ. ๒๕/๓๔๖.
Den, der ærer, bliver æret.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๑๕๔.
Den, der viser agtelse, får agtelse.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๑๕๔.
Den, der hylder, bliver hyldet.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๑๕๔.
Den, der hilser, bliver hilst igen.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๑๕๔.
Den, der har hørt meget, må gøre eftertanke til hovedsagen.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๒๒๗.
At have mange slægtninge bringer gavn.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๓.
Fortrolighed er det højeste slægtskab.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๒.
Den, der spiser alene, finder ingen lykke.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๓๓.
Der findes ingen i verden, som ikke dadles.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๕.
Den svage foragtes.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๓๙.
Den hårde har fjender.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๒/๓๓๙.
Den forelskede taler meget.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๓๙.
Den vrede taler meget.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๓๙.
Den, der søger gavn uden rette midler, kommer i nød.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑๖.
Den retskafne afviger ikke fra sandheden i sin tale.
ขุ. ชา. จตุกฺก. ๒๗/๑๒๘.
Som man taler, sådan bør man handle.
ที. มหา. ๑๐/๒๕๕. ขุ. สุ. ๒๕/๓๙๔. ขุ. เถร. ๒๖/๔๔๑. ขุ. ชา. จตุตฺก. ๒๗/๑๔๖.
Der findes nogle i verden, som holdes tilbage af skam.
สํ. ส. ๑๕/๑๑. ขุ. ธ. ๒๕/๓๔.
Digtere er versenes bolig.
สํ. ส. ๑๕/๕๒.
Mor og far, siges det, er Brahmā (for deres børn).
องฺ. ติก. ๒๐/๑๖๘. องฺ. จตุกฺก. ๒๑/๙๒. ขุ. อิติ. ๒๕/๓๑๔.
Mor og far, siges det, er de første lærere (for deres børn).
องฺ. ติก. ๒๐/๑๖๘. องฺ. จตุกฺก. ๒๑/๙๒. ขุ. อิติ. ๒๕/๓๑๔.
Mor og far er deres børns ærbødighed værd.
องฺ. ติก. ๒๐/๑๖๘. องฺ. จตุกฺก. ๒๑/๙๒. ขุ. อิติ. ๒๕/๓๑๔.
Kvinder er en plet på det hellige liv.
สํ. ส. ๑๕/๕๒, ๕๙.
Kvinder er det ypperste blandt alle ejendele.
สํ. ส. ๑๕/๖๐.
En klog hustru agter sin ægtemand og alle, der fortjener agtelse.
องฺ. อฏฺฐก. ๒๓/๒๗๓.
Ægtemanden er kvindens kendetegn.
สํ. ส. ๑๕/๕๗.
Blandt hustruer er den lydige den bedste.
สํ. ส. ๑๕/๑๐.
Blandt sønner er den lydige den bedste.
สํ. ส. ๑๕/๑๐.
Børn er menneskenes grundlag.
สํ. ส. ๑๕/๕๑.
Man bør kun gøre det, der bringer fremgang; skad ikke andre.
ขุ. ชา. สตฺตก. ๒๗/๒๑๒.
Den, der ejer godhed, bør bevare sin godhed.
ส. ส.
Man bør værne sig mod en fare, der endnu ikke er kommet.
ขุ. ชา. จตุกฺก. ๒๗/๑๓๖.