พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นตรี · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๑ · ๕๐๐ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๕๘ บท
สีลวรรค — หมวดศีล
สีลวรรค — หมวดศีล · นักธรรมชั้นตรี
บาลี (อักษรไทย)
สีลํ กิเรว กลฺยาณํ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Sīlaṃ kireva kalyāṇaṃ.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๘.
คำแปล : ท่านว่าศีลนั่นเทียว เป็นความดี.
Dansk : Man siger, at dyden i sig selv er det gode.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยท่านว่าศีลนั่นเทียว เป็นความดี.
EnglishThey say that virtue itself is goodness.
IndonesiaDikatakan bahwa sila itulah kebaikan.
中文有言道:戒行本身即是善。
DeutschMan sagt, die Sittlichkeit selbst sei das Gute.
DanskMan siger, at dyden i sig selv er det gode.
हिन्दीकहा जाता है कि शील ही कल्याण है।
日本語戒こそが善であると言われる。
नेपालीभनिन्छ, शील नै कल्याण हो।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „sīlaṃ kireva kalyāṇaṃ“, som betyder „Dyd, siger man, er sandelig det gode“, lærer værdien af god adfærd. „Siger man“ betyder, at det er hørt eller berettet, og „sandelig“ er et understregende ord, der betyder „netop dette“. Kernen er, at et menneskes godhed bør måles på hans adfærd, ikke kun på herkomst, stilling eller viden og evner, for selv den, der har alt dette, kan skade sig selv og andre, hvis han opfører sig uærligt.

Kommentaren til Sīlavīmaṃsana Jātaka fortæller om en brahmansk hofpræst, som kongen respekterede. Han ville prøve, om denne respekt skyldtes hans herkomst og lærdom eller hans dyd, og tog derfor uden tilladelse noget af kongens skat, indtil han blev arresteret. Da han blev ført til kongen, så han slangetæmmere lege med en giftslange og advarede dem mod faren. Slangetæmmerne svarede, at slangen var dydig og ikke skadede nogen, i modsætning til ham, der var blevet arresteret, fordi han havde taget kongens ejendom. Brahmanen tænkte da: Selv en slange roses, fordi den ikke skader andre. Da han kom frem for kongen, og kongen befalede, at han skulle straffes, forklarede han årsagen til sin handling og priste dydens værdi.

Lærdommen af denne historie er, at herkomst, stilling og viden ikke kan erstatte god adfærd eller være en undskyldning for uret. Ærlighed og det ikke at skade andre er tillidens væsentlige grundlag; når nogen bryder disse principper, kan den tillid, han engang havde, svinde. Historien skal gøre os bevidste om dydens værdi, ikke opmuntre til at efterligne uret for at prøve andre.

I hverdagen bør mennesker med viden og evner bruge deres viden ærligt og ansvarligt, for hvis evner bruges til at bedrage eller udnytte andre, kan der opstå stor skade. Flittige elever bør være ærlige til eksamen og ikke skrive andres arbejde af. Medarbejdere bør udføre deres pligter ansvarligt og ikke være korrupte. Den, der er betroet at passe på ejendom, bør passe på den uden at behandle den som sin egen. Disse eksempler viser, at evner og god adfærd bør udvikles sammen.

Den, der vil være et godt menneske, bør derfor holde fast ved sin dyd og samtidig udvikle viden og visdom, med dyden som det princip, der holder hans handlinger og ord ærlige, uskadelige og retfærdige over for andre. Sådan godhed kommer af faktisk praksis, ikke blot af ry, stilling eller ros, sådan som ordsproget siger: „Dyd, siger man, er sandelig det gode.“

« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
สีลํ ยาว ชรา สาธุ.
Dyd bringer gavn indtil alderdommen.
สํ. ส. ๑๕/๕๐.
สุขํ ยาว ชรา สีลํ.
Dyd bringer lykke indtil alderdommen.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๙.
สีลํ โลเก อนุตฺตรํ.
Dyd er det højeste i verden.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๘.
สํวาเสน สีลํ เวทิตพฺพํ.
Dyd kendes ved at leve sammen.
นัย-ขุ. อุ. ๒๕/๑๗๘.
สาธุ สพฺพตฺถ สํวโร.
Beherskelse overalt er godt.
สํ. ส. ๑๕/๑๐๖. ขุ. ธ. ๒๕/๖๔.
สญฺญมโต เวรํ น จียติ.
Når man er på vagt, opstår der ingen fjendskab.
ที. มหา. ๑๐/๑๕๙. ขุ. อุ. ๒๕/๒๑๕.
สีลํ รกฺเขยฺย เมธาวี.
Den vise bør værne om dyden.
ขุ. อิติ. ๒๕/๒๘๒.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก