พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นโท · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒ · ๒๐๑ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๒๙ บท
ปาปวรรค — หมวดบาป ๗ บท
Den, der gør ondt, sørger her og sørger hisset – han sørger i begge verdener; når han ser sine egne besmittede gerninger, sørger han og pines.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๗.
Som en vandkrukke fyldes selv af dråber, sådan fyldes tåben, der ophober det onde lidt efter lidt, med ondt.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๑.
For den, der taler usandt, som har overtrådt sandhedens ene lov og ikke agter den næste verden, findes der intet ondt, han ikke ville gøre.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๘.
En ond gerning, der er gjort, forandres ikke, som mælk malket samme dag; den følger tåben og brænder ham som ild dækket af aske.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๔.
Er der intet sår på hånden, kan man bære gift i hånden; gift trænger ikke ind i en hånd uden sår – sådan findes der intet ondt for den, der ikke gør det.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๑.
Den, der på enhver måde stiller det onde, stort og småt, kaldes asket, fordi han har stillet alt ondt.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๐.
Man bør undgå det onde, som en købmand med få ledsagere og stor rigdom undgår en farlig vej, og som den, der elsker livet, undgår gift.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๑.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก