Den, der har gjort fortjenstfulde gerninger, glæder sig her og glæder sig hisset – han glæder sig i begge verdener; han glæder sig ved tanken »jeg har gjort fortjeneste«, og kommet til en lykkelig skæbne glæder han sig endnu mere.
Den, der har gjort fortjenstfulde gerninger, fryder sig her og fryder sig hisset – han fryder sig i begge verdener; når han ser sine egne gerningers renhed, fryder og glæder han sig.
Man bør ikke foragte fortjenesten og tænke »den er lille, den når ikke mig«; som en vandkrukke fyldes af faldende dråber, sådan fyldes den vise, der ophober fortjeneste lidt efter lidt, med fortjeneste.