พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นโท · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒ · ๒๐๑ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๒๙ บท
กัมมวรรค — หมวดกรรม
กัมมวรรค — หมวดกรรม · นักธรรมชั้นโท
บาลี (อักษรไทย)
สเจ ปุพฺเพกตเหตุสุขทุกฺขํ นิคจฺฉติ
โปราณกํ กตํ ปาปํตเมโส มุญฺจเต อิณํ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Sace pubbekatahetuSukhadukkhaṃ nigacchati
Porāṇakaṃ kataṃ pāpaṃTameso muñcate iṇaṃ.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ชา. ปญฺญาส. ๒๘/๒๕.
คำแปล : ถ้าประสพสุขทุกข์ เพราะบุญบาปที่ทำไว้ก่อนเป็นเหตุ ชื่อว่าเปลื้องบาปเก่าที่ทำไว้ ดุจเปลื้องหนี้ฉะนั้น.
Dansk : Møder man lykke eller lidelse på grund af tidligere gjort godt eller ondt, frigøres man derved fra det gamle onde, som man frigøres fra en gæld.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยถ้าประสพสุขทุกข์ เพราะบุญบาปที่ทำไว้ก่อนเป็นเหตุ ชื่อว่าเปลื้องบาปเก่าที่ทำไว้ ดุจเปลื้องหนี้ฉะนั้น.
EnglishIf one meets with pleasure or pain because of merit or evil done before, one is thereby freed from that old evil, as one is freed from a debt.
IndonesiaBila seseorang mengalami suka atau duka karena kebajikan atau kejahatan yang telah dilakukan sebelumnya, ia dengan demikian terbebas dari kejahatan lama itu, seperti terbebas dari utang.
中文若因先前所造的善恶而受苦乐,便如同偿清旧债一般,脱离了往昔的恶业。
DeutschWer Glück oder Leid erfährt infolge von zuvor getanem Gutem oder Bösem, der löst damit das alte Böse ab, wie man eine Schuld tilgt.
DanskMøder man lykke eller lidelse på grund af tidligere gjort godt eller ondt, frigøres man derved fra det gamle onde, som man frigøres fra en gæld.
हिन्दीयदि पहले किए पुण्य-पाप के कारण सुख-दुःख मिले, तो उससे पुराना पाप उतर जाता है, जैसे ऋण चुक जाता है।
日本語以前になした善悪ゆえに楽苦を受けるなら、それは負債を返すように、古い悪から解き放たれることである。
नेपालीपहिले गरेका पुण्य-पापका कारण सुख-दुःख भोग्दा, ऋण तिरेझैँ पुरानो पापबाट मुक्त भइन्छ।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „sace pubbekatahetu sukhadukkhaṃ nigacchati, porāṇakaṃ kataṃ pāpaṃ tameso muñcate iṇaṃ“ betyder „Hvis man oplever lykke og lidelse på grund af tidligere gjort fortjeneste og ondt, siges man at frigøre sig fra gammelt ondt, ligesom man frigør sig fra en gæld.“ Udtalelsen må læses sammen med den sammenhæng, den indgår i, for ordet „hvis“ opstiller her en betingelse for at undersøge opfattelsen om tidligere kamma; det er ikke en konklusion om, at al lidelse er afbetaling på en kammisk gæld.

I Mahābodhi Jātaka siger Bodhisattaen disse ord for at gendrive dem, der tror, at al lykke og lidelse skyldes gerninger gjort i fortiden. Han viser, at hvis man mener, at den, der bliver skadet, udelukkende betaler af på en gammel kammisk gæld, opstår spørgsmålet, om den, der skader ham nu, så ikke skal stå til ansvar for sin handling. Udtalelsen sigter således mod at vise fejlen ved at henvise til tidligere kamma i en sådan grad, at man overser handlingerne i nutiden.

Den vigtige lære er, at vi ikke forhastet bør konkludere, at vores egen eller andres lidelse udelukkende skyldes tidligere kamma, og ikke bør bruge kamma som undskyldning for at skade nogen eller overse deres nød. Handlingerne i nutiden har stadig betydning: Den, der gør uret, må tage ansvar og rette op på det, og den, der lider, bør få hjælp med venlighed.

I hverdagen kan vi, når vi møder skuffelse eller tab, øve os i at acceptere virkeligheden for at genvinde opmærksomheden og derefter overveje, hvad der stadig kan rettes. Den, der er syg, bør søge behandling; den, der har begået fejl i sit arbejde, bør finde årsagen og forbedre sig; den, der bliver udsat for overgreb, bør beskytte sig selv og søge hjælp. Tålmodighed bør således gå hånd i hånd med at løse problemerne og ikke betyde, at man lader lidelsen fortsætte i den tro, at man må betale sit kamma.

At studere dette vers i dets sammenhæng minder os om at forstå kamma omhyggeligt og ikke henføre alt til fortiden, så vi forsømmer vores pligter i nutiden. Når lidelse opstår, bør vi bevare opmærksomheden, ikke svare igen med ondt, rette op på de årsager, der kan rettes, og hjælpe hinanden med venlighed, for det, vi vælger at tænke, sige og gøre i dag, er det, vi bør være opmærksomme på og tage ansvar for. Sådan bør ordsproget forstås: „Hvis man oplever lykke og lidelse på grund af tidligere gjort fortjeneste og ondt, siges man at frigøre sig fra gammelt ondt, ligesom man frigør sig fra en gæld.“

« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อติสีตํ อติอุณฺหํ อติสายมิทํ อหุ / อิติ วิสฺสฏฺฐกมฺมนฺเต อตฺถา อจฺเจนฺติ มาณเว.
Den, der lader arbejdet ligge med ordene »for koldt, for varmt, for sent« – ham går al gavn forbi.
ที. ปาฏิ. ๑๑/๑๙๙.
อถ ปาปานิ กมฺมานิ กรํ พาโล น พุชฺฌติ / เสหิ กมฺเมหิ ทุมฺเมโธ อคฺคิทฑฺโฒว ตปฺปติ.
Når en tåbe med ringe visdom gør ondt, mærker han det ikke; han pines af sine egne gerninger, som brændte han i ild.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๓.
ยาทิสํ วปเต พีชํ ตาทิสํ ลภเต ผลํ / กลฺยาณการี กลฺยาณํ ปาปการี จ ปาปกํ.
Som man sår, så høster man: den, der gør godt, får godt; den, der gør ondt, får ondt.
สํ. ส. ๑๕/๓๓๓.
โย ปุพฺเพ กตกลฺยาโณ กตตฺโถ นาวพุชฺฌติ / อตฺถา ตสฺส ปลุชฺชนฺติ เย โหนฺติ อภิปตฺถิตา.
Den, der ikke erkender det gode og den gavn, andre tidligere har vist ham – hans ønskede mål går til grunde.
ขุ. ชา. สตฺตก. ๒๗/๒๒๘.
โย ปุพฺเพ กตกลฺยาโณ กตตฺโถ มนุพุชฺฌติ / อตฺถา ตสฺส ปวฑฺฒนฺติ เย โหนฺติ อภิปตฺถิตา.
Den, der erkender det gode og den gavn, andre tidligere har vist ham – hans ønskede mål trives.
ขุ. ชา. สตฺตก. ๒๗/๒๒๘.
โย ปุพฺเพ กรณียานิ ปจฺฉา โส กาตุมิจฺฉติ / วรุณกฏฺฐํ ภญฺโชว ส ปจฺฉา อนุตปฺปติ.
Den, der vil gøre senere, hvad der burde gøres først, fortryder det siden – som den unge mand, der brækkede varuṇa-grenen.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๓.
สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน วิหึสติ / อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส น ลภเต สุขํ.
Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๒.
สุขกามานิ ภูตานิ โย ทณฺเฑน น หึสติ / อตฺตโน สุขเมสาโน เปจฺจ โส ลภเต สุขํ.
Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld ikke skader dem med vold, finder lykke efter døden.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๒.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก