พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นโท · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒ · ๒๐๑ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๒๙ บท
จิตตวรรค — หมวดจิต
จิตตวรรค — หมวดจิต · นักธรรมชั้นโท
บาลี (อักษรไทย)
อานาปานสฺสติ ยสฺสปริปุณฺณา สุภาวิตา
กาโยปิ อนิญฺชิโต โหติจิตฺตมฺปิ โหติ อนิญฺชิตํ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Ānāpānassati yassaParipuṇṇā subhāvitā
Kāyopi aniñjito hotiCittampi hoti aniñjitaṃ.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ปฏิ. ๓๑/๒๕๐.
คำแปล : สติกำหนดลมหายใจเข้าออก อันผู้ใดอบรมบริบูรณ์ดีแล้ว ทั้งกายทั้งจิตของผู้นั้นก็ไม่หวั่นไหว.
Dansk : Den, der vel og fuldt har udviklet opmærksomhed på ind- og udånding, hans krop og sind skælver ikke.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยสติกำหนดลมหายใจเข้าออก อันผู้ใดอบรมบริบูรณ์ดีแล้ว ทั้งกายทั้งจิตของผู้นั้นก็ไม่หวั่นไหว.
EnglishOne who has well and fully developed mindfulness of breathing in and out — neither his body nor his mind trembles.
IndonesiaOrang yang telah mengembangkan perhatian pada napas masuk dan keluar dengan baik dan sempurna — tubuh maupun batinnya tidak gemetar.
中文已圆满修习出入息念者,其身与心皆不动摇。
DeutschWer die Achtsamkeit auf Ein- und Ausatmung wohl und vollständig entfaltet hat, dessen Körper und Geist zittern nicht.
DanskDen, der vel og fuldt har udviklet opmærksomhed på ind- og udånding, hans krop og sind skælver ikke.
हिन्दीजिसने आना-अपान स्मृति को भली-भाँति परिपूर्ण भावित किया, उसका शरीर और चित्त दोनों नहीं काँपते।
日本語出入息念をよく円満に修した者は、身も心も震えない。
नेपालीजसले आना-अपान स्मृतिको राम्ररी परिपूर्ण भावना गरेको छ, उसका शरीर र चित्त दुवै काम्दैनन्।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อนวฏฺฐิตจิตฺตสฺส สทฺธมฺมํ อวิชานโต / ปริปฺลวปสาทสฺส ปญฺญา น ปริปูรติ.
For den, der er ustadig i sindet, ikke kender den sande Dhamma, og hvis tillid vakler, bliver visdommen ikke fuldkommen.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๐.
อปฺปมาณํ หิตํ จิตฺตํ ปริปุณฺณํ สุภาวิตํ / ยํ ปมาณกตํ กมฺมํ น ตํ ตตฺราวสิสฺสติ.
Et velvilligt sind, vel og fuldt udviklet, er umådeligt; hvad der er gjort af begrænsede gerninger, bliver ikke tilbage i et sådant sind.
ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๕๙.
ทูรงฺคมํ เอกจรํ อสรีรํ คุหาสยํ / เย จิตฺตํ สญฺญเมสฺสนฺติ โมกฺขนฺติ มารพนฺธนา.
Den, der tøjler sindet, som strejfer vidt om, vandrer alene, er formløst og bor i hulen (kroppen), han bliver fri af Māras bånd.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙,๒๐.
น ตํ มาตา ปิตา กยิรา อญฺเญ วาปิ จ ญาตกา / สมฺมาปณิหิตํ จิตฺตํ เสยฺยโส นํ ตโต กเร.
Hverken mor eller far eller andre slægtninge kan gøre dette; men et ret rettet sind gør én endnu større godt.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๐.
ผนฺทนํ จปลํ จิตฺตํ ทุรกฺขํ ทุนฺนิวารยํ / อุชุํ กโรติ เมธาวี อุสุกาโรว เตชนํ.
Den vise retter sindet, som er uroligt, flakkende, svært at vogte og svært at tøjle, ud, som en pilemager retter en pil.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
วาริโชว ถเล ขิตฺโต โอกโมกตอุพฺภโต / ปริผนฺทติทํ จิตฺตํ มารเธยฺยํ ปหาตเว.
Dette sind, trukket op af sit hjem i sanselysterne for at forlade Māras rige, spræller som en fisk, der tages op af vandet og kastes på det tørre.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก