พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นโท · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒ · ๒๐๑ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๒๙ บท
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา · นักธรรมชั้นโท
บาลี (อักษรไทย)
ปญฺญวา พุทฺธิสมฺปนฺโนวิธานวิธิโกวิโท
กาลญฺญู สมยญฺญู จส ราชวสตึ วเส.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Paññavā buddhisampannoVidhānavidhikovido
Kālaññū samayaññū caSa rājavasatiṃ vase.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๓๓๙.
คำแปล : ผู้มีปัญญา ถึงพร้อมด้วยความรู้ ฉลาดในวิธีจัดการงาน รู้กาลและรู้สมัย เขาพึงอยู่ในราชการได้.
Dansk : Den, der er vis, udrustet med viden, dygtig til at ordne arbejdet, og som kender den rette tid og lejlighed – han kan tjene ved hoffet.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยผู้มีปัญญา ถึงพร้อมด้วยความรู้ ฉลาดในวิธีจัดการงาน รู้กาลและรู้สมัย เขาพึงอยู่ในราชการได้.
EnglishOne who is wise, endowed with knowledge, skilled in organizing work, knowing the right time and occasion — such a one may dwell in royal service.
IndonesiaOrang yang bijaksana, berbekal pengetahuan, cakap mengatur pekerjaan, mengetahui waktu dan kesempatan yang tepat — ia dapat berkecimpung dalam pelayanan kerajaan.
中文有智慧、具足知识、善于安排事务、知时知节的人,方能在王家任职。
DeutschWer weise ist, mit Wissen versehen, geschickt im Ordnen der Arbeit, die rechte Zeit und Gelegenheit kennend – der mag im Dienst des Königs stehen.
DanskDen, der er vis, udrustet med viden, dygtig til at ordne arbejdet, og som kender den rette tid og lejlighed – han kan tjene ved hoffet.
हिन्दीजो प्रज्ञावान, ज्ञानसम्पन्न, काम की व्यवस्था में कुशल, काल और अवसर को जानने वाला है, वही राजसेवा में रह सकता है।
日本語智慧があり、知識を備え、仕事の段取りに巧みで、時と機会を知る者――そのような人は王のもとに仕えることができる。
नेपालीप्रज्ञावान्, ज्ञानसम्पन्न, काम मिलाउन सिपालु, काल र अवसर जान्ने मानिस राजसेवामा रहन सक्छ।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „paññavā buddhisampanno vidhānavidhikovido, kālaññū samayaññū ca sa rājavasatiṃ vase“ betyder „Den, der er vis, udrustet med viden, dygtig til at ordne sagerne og kender den rette tid og lejlighed, han kan tjene i kongens tjeneste.“ Ordsproget taler om de egenskaber, som den, der kan virke godt i statens tjeneste eller i offentlighedens tjeneste, må have: visdom, viden, dygtighed i at organisere arbejdet og sans for den rette tid og det rette sted.

Ordsproget stammer fra Vidhura Jātaka, fra afsnittet om adfærden for dem, der står i kongens tjeneste. Flere egenskaber nævnes. For det første visdom: at kunne veje grunde. For det andet viden: at beherske det arbejde, man har ansvar for. For det tredje dygtighed i at ordne sagerne: at vide, hvordan hver opgave skal udføres og i hvilken rækkefølge. For det fjerde at kende tid og lejlighed: at vide, hvornår man skal tale, hvornår handle og hvornår vente.

At kende den rette tid og lejlighed er en ofte overset, men meget vigtig egenskab, for noget rigtigt, gjort eller sagt på det forkerte tidspunkt, er måske virkningsløst eller skaber endda problemer. Den, der har stor viden, men ingen sans for tid og sted, har måske svært ved at samarbejde med andre, mens den, der forstår at vælge det rette tidspunkt og den rette metode, arbejder gnidningsfrit og vinder tillid. Selv om ordsproget taler om kongens tjeneste, gælder princippet arbejdet i enhver form for organisation.

I hverdagen arbejder en embedsmand, der kender sine opgaver, forstår at prioritere og ved, hvornår han skal fremlægge sin mening for sine overordnede, effektivt og nyder tillid. En virksomhedsansat, der har viden, men forstår at lytte og vælger det rette tidspunkt til at foreslå nye idéer, bliver godt modtaget. En elev i elevrådet, der forstår at planlægge og vælge det rette tidspunkt for arrangementer, får kammeraters og læreres samarbejde.

Den, der ønsker at tjene offentligheden godt, bør derfor udvikle visdom, viden, organisatorisk dygtighed og sans for tid og sted på samme tid, sådan som ordsproget siger: „Den, der er vis, udrustet med viden, dygtig til at ordne sagerne og kender den rette tid og lejlighed, han kan tjene i kongens tjeneste.“

« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
ชีวเตวาปิ สปฺปญฺโญ อปิ วิตฺตปริกฺขยา / ปญฺญาย จ อลาเภน วิตฺตวาปิ น ชีวติ.
Selv når rigdommen er borte, kan den vise leve; men uden visdom kan end ikke den rige leve.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๕๐.
ปญฺญา หิ เสฏฺฐา กุสลา วทนฺติ / นกฺขตฺตราชาริว ตารกานํ / สีลํ สิรี จาปิ สตญฺจ ธมฺโม / อนฺวายิกา ปญฺญวโต ภวนฺติ.
De kloge siger, at visdom er det ypperste, som månen er den ypperste blandt stjernerne; selv dyd, glans og de godes egenskaber følger den vise.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๑.
มตฺตาสุขปริจฺจาคา ปสฺเส เจ วิปุลํ สุขํ / จเช มตฺตาสุขํ ธีโร สมฺปสฺสํ วิปุลํ สุขํ.
Hvis man ved at give afkald på en lille lykke kan opnå en stor lykke, bør den vise, der ser den store lykke, opgive den lille.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๓.
ยสํ ลทฺธาน ทุมฺเมโธ อนตฺถํ จรติ อตฺตโน / อตฺตโน จ ปเรสญฺจ หึสาย ปฏิปชฺชติ.
En mand af ringe visdom, der har vundet ære, handler til skade for sig selv og således, at han skader både sig selv og andre.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๔๐.
โย จ วสฺสสตํ ชีเว ทุปฺปญฺโญ อสมาหิโต / เอกาหํ ชีวิตํ เสยฺโย ปญฺญวนฺตสฺส ฌายิโน.
Om end en mand af ringe visdom og ustadigt sind lever hundrede år – bedre er en enkelt dag i den vises, den mediterendes, liv.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก