พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นโท · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒ · ๒๐๑ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๒๙ บท
วาจาวรรค — หมวดวาจา
วาจาวรรค — หมวดวาจา · นักธรรมชั้นโท
บาลี (อักษรไทย)
ตเมว วาจํ ภาเสยฺยยายตฺตานํ น ตาปเย
ปเร จ น วิหึเสยฺยสา เว วาจา สุภาสิตา.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Tameva vācaṃ bhāseyyaYāyattānaṃ na tāpaye
Pare ca na vihiṃseyyaSā ve vācā subhāsitā.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. สุ. ๒๕/๔๑๑.
คำแปล : บุคคลพึงกล่าววาจาที่ไม่เป็นเหตุยังตนให้เดือดร้อน และไม่เป็น เหตุเบียดเบียนผู้อื่น วาจานั้นแล เป็นสุภาษิต.
Dansk : Man bør tale ord, der ikke bringer én selv pine og ikke skader andre; sådan tale er vel talt.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยบุคคลพึงกล่าววาจาที่ไม่เป็นเหตุยังตนให้เดือดร้อน และไม่เป็น เหตุเบียดเบียนผู้อื่น วาจานั้นแล เป็นสุภาษิต.
EnglishOne should speak words that bring no torment to oneself and no harm to others; such speech is well spoken.
IndonesiaHendaknya mengucapkan kata-kata yang tidak menyusahkan diri sendiri dan tidak mencelakai orang lain; ucapan demikianlah yang disebut ucapan yang baik.
中文应说不使自己苦恼、不伤害他人的话;此语方为善说。
DeutschMan spreche Worte, die einem selbst keine Qual und anderen keinen Schaden bringen; solche Rede ist wohlgesprochen.
DanskMan bør tale ord, der ikke bringer én selv pine og ikke skader andre; sådan tale er vel talt.
हिन्दीऐसी वाणी बोले जो न अपने संताप का कारण हो, न दूसरों को पीड़ा पहुँचाए; वही वाणी सुभाषित है।
日本語自らを苦しめる因とならず、他を害する因とならない言葉を語れ。その言葉こそ善く語られたものである。
नेपालीआफूलाई सन्ताप र अरूलाई पीडा नदिने वाणी बोल; त्यही वाणी सुभाषित हो।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
กลฺยาณิเมว มุญฺเจยฺย น หิ มุญฺเจยฺย ปาปิกํ / โมกฺโข กลฺยาณิยา สาธุ มุตฺวา ตปฺปติ ปาปิกํ.
Man bør kun tale smukke ord, aldrig onde; at tale smukke ord bringer gavn, mens den, der taler onde ord, kommer i nød.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๘.
นาติเวลํ ปภาเสยฺย น ตุณฺหี สพฺพทา สิยา / อวิกิณฺณํ มิตํ วาจํ ปตฺเต กาเล อุทีริเย.
Man bør ikke tale ud over den rette tid og ikke altid tie; når tiden kommer, bør man tale med måde, uden vidtløftighed.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๓๓๘.
ปิยวาจเมว ภาเสยฺย ยา วาจา ปฏินนฺทิตา / ยํ อนาทาย ปาปานิ ปเรสํ ภาสเต ปิยํ.
Man bør kun tale elskelige ord, som lytteren glæder sig over; for den gode ænser ikke andres onde ord og taler kun det milde.
ขุ. สุ. ๒๕/๔๑๒.
ปุริสสฺส หิ ชาตสฺส กุธารี ชายเต มุเข / ยาย ฉินฺทติ อตฺตานํ พาโล ทุพฺภาสิตํ ภณํ.
Når et menneske fødes, fødes en økse i dets mund; tåben, der taler onde ord, hugger sig selv med den.
องฺ. ทสก. ๒๔/๑๘๕.
ยญฺหิ กยิรา ตญฺหิ วเท ยํ น กยิรา น ตํ วเท / อกโรนฺตํ ภาสมานํ ปริชานนฺติ ปณฺฑิตา.
Hvad man gør, må man tale om; hvad man ikke gør, bør man ikke tale om; de vise gennemskuer den, der ikke handler, men kun taler.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๐๙.
โย อตฺตเหตุ ปรเหตุ ธนเหตุ จ โย นโร / สกฺขิปุฏฺโฐ มุสา พฺรูติ ตํ ชญฺญา วสโล อิติ.
Den, der indkaldt som vidne aflægger falsk vidnesbyrd – for sin egen skyld, for en andens skyld eller for rigdoms skyld – vid, at en sådan er nedrig.
ขุ. สุ. ๒๕/๓๕๐.
โย นินฺทิยํ ปสํสติ ตํ วา นินฺทติ โย ปสํสิโย / วิจินาติ มุเขน โส กลึ กลินา เตน สุขํ น วินฺทติ.
Den, der roser en dadelværdig eller dadler en rosværdig, samler skyld med sin mund; ved den skyld finder han ingen lykke.
องฺ. จตุกฺก. ๒๑/๔.
สหสฺสมปิ เจ วาจา อนตฺถปทสญฺหิตา / เอกํ อตฺถปทํ เสยฺโย ยํ สุตฺวา อุปสมฺมติ.
Bedre end tusind udsagn af unyttige ord er et enkelt meningsfuldt udsagn, som man falder til ro ved at høre.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๘.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก