พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นโท · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๒ · ๒๐๑ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๒๙ บท
วาจาวรรค — หมวดวาจา
วาจาวรรค — หมวดวาจา · นักธรรมชั้นโท
บาลี (อักษรไทย)
นาติเวลํ ปภาเสยฺยน ตุณฺหี สพฺพทา สิยา
อวิกิณฺณํ มิตํ วาจํปตฺเต กาเล อุทีริเย.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Nātivelaṃ pabhāseyyaNa tuṇhī sabbadā siyā
Avikiṇṇaṃ mitaṃ vācaṃPatte kāle udīriye.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๓๓๘.
คำแปล : ไม่ควรพูดจนเกินกาล ไม่ควรนิ่งเสมอไป เมื่อถึงเวลา ก็ควรพูด พอประมาณ ไม่ฟั่นเฝือ.
Dansk : Man bør ikke tale ud over den rette tid og ikke altid tie; når tiden kommer, bør man tale med måde, uden vidtløftighed.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยไม่ควรพูดจนเกินกาล ไม่ควรนิ่งเสมอไป เมื่อถึงเวลา ก็ควรพูด พอประมาณ ไม่ฟั่นเฝือ.
EnglishOne should not talk beyond the proper time, nor always keep silent; when the time comes, one should speak in moderation, without rambling.
IndonesiaJanganlah berbicara melewati waktunya, jangan pula selalu diam; ketika saatnya tiba, hendaknya berbicara secukupnya, tanpa bertele-tele.
中文不应说话过时,也不应一味沉默;时机到来时,应适量而言,不杂乱冗长。
DeutschMan rede nicht über die rechte Zeit hinaus und schweige nicht immerfort; ist die Zeit gekommen, so spreche man mit Maß, ohne Weitschweifigkeit.
DanskMan bør ikke tale ud over den rette tid og ikke altid tie; når tiden kommer, bør man tale med måde, uden vidtløftighed.
हिन्दीसमय से अधिक न बोले, सदा चुप भी न रहे; समय आने पर परिमित बोले, बेतरतीब नहीं।
日本語時を過ぎて語らず、つねに黙ってもいてはならない。時が来たら節度をもって、とりとめなく語らず語れ。
नेपालीसमयभन्दा बढी नबोल, सधैँ चुप पनि नबस; समय आउँदा परिमित बोल, अस्तव्यस्त होइन।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
กลฺยาณิเมว มุญฺเจยฺย น หิ มุญฺเจยฺย ปาปิกํ / โมกฺโข กลฺยาณิยา สาธุ มุตฺวา ตปฺปติ ปาปิกํ.
Man bør kun tale smukke ord, aldrig onde; at tale smukke ord bringer gavn, mens den, der taler onde ord, kommer i nød.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๒๘.
ตเมว วาจํ ภาเสยฺย ยายตฺตานํ น ตาปเย / ปเร จ น วิหึเสยฺย สา เว วาจา สุภาสิตา.
Man bør tale ord, der ikke bringer én selv pine og ikke skader andre; sådan tale er vel talt.
ขุ. สุ. ๒๕/๔๑๑.
ปิยวาจเมว ภาเสยฺย ยา วาจา ปฏินนฺทิตา / ยํ อนาทาย ปาปานิ ปเรสํ ภาสเต ปิยํ.
Man bør kun tale elskelige ord, som lytteren glæder sig over; for den gode ænser ikke andres onde ord og taler kun det milde.
ขุ. สุ. ๒๕/๔๑๒.
ปุริสสฺส หิ ชาตสฺส กุธารี ชายเต มุเข / ยาย ฉินฺทติ อตฺตานํ พาโล ทุพฺภาสิตํ ภณํ.
Når et menneske fødes, fødes en økse i dets mund; tåben, der taler onde ord, hugger sig selv med den.
องฺ. ทสก. ๒๔/๑๘๕.
ยญฺหิ กยิรา ตญฺหิ วเท ยํ น กยิรา น ตํ วเท / อกโรนฺตํ ภาสมานํ ปริชานนฺติ ปณฺฑิตา.
Hvad man gør, må man tale om; hvad man ikke gør, bør man ikke tale om; de vise gennemskuer den, der ikke handler, men kun taler.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๐๙.
โย อตฺตเหตุ ปรเหตุ ธนเหตุ จ โย นโร / สกฺขิปุฏฺโฐ มุสา พฺรูติ ตํ ชญฺญา วสโล อิติ.
Den, der indkaldt som vidne aflægger falsk vidnesbyrd – for sin egen skyld, for en andens skyld eller for rigdoms skyld – vid, at en sådan er nedrig.
ขุ. สุ. ๒๕/๓๕๐.
โย นินฺทิยํ ปสํสติ ตํ วา นินฺทติ โย ปสํสิโย / วิจินาติ มุเขน โส กลึ กลินา เตน สุขํ น วินฺทติ.
Den, der roser en dadelværdig eller dadler en rosværdig, samler skyld med sin mund; ved den skyld finder han ingen lykke.
องฺ. จตุกฺก. ๒๑/๔.
สหสฺสมปิ เจ วาจา อนตฺถปทสญฺหิตา / เอกํ อตฺถปทํ เสยฺโย ยํ สุตฺวา อุปสมฺมติ.
Bedre end tusind udsagn af unyttige ord er et enkelt meningsfuldt udsagn, som man falder til ro ved at høre.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๘.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก