พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
จิตตวรรค — หมวดจิต ๙ บท
Den, hvis sind ikke er gennemvædet af begær, hvis hjerte ikke er ramt af had, som har opgivet både fortjeneste og ondt, og som er vågen – for ham findes ingen frygt.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๐.
Den, der har erkendt dette legeme som en krukke og befæstet dette sind som en fæstning, bør kæmpe mod Māra med visdommens våben, vogte det vundne og ikke blive stående.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๐.
Verden ledes af sindet, trækkes af sted af sindet; alle væsener står under magten af dette ene – sindet.
สํ. ส. ๑๕/๕๔.
De, der er overvældet af begær, bundet af ritualer og løfter, som øver hård askese i hundrede år – deres sind er ikke vel befriet; ringe af natur når de ikke den anden bred.
สํ. ส. ๑๕/๔๐
At tæmme sindet, som er svært at beherske, flygtigt og falder, hvor lysten drager det, er godt; for et tæmmet sind bringer lykke.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
Den, der gør ondt og bedrager søskende og forældre for deres ejendom, har et fordærvet sind; han trives ikke, og end ikke guderne ærer ham.
ขุ. ชา. ติก. ๒๗/๑๒๐.
En munk, der mediterer, hvis sind er befriet, som har erkendt verdens opståen og forgåen, som er god af hjertet og ikke støtter sig til besmittelser – med dette som løn kan han vente sig hjertets renhed.
สํ. ส. ๑๔/๗๓.
Den, der med et ufortrødent sind og et uforsagt hjerte udvikler det gode for at nå frihed fra åget, kan gradvist nå tilintetgørelsen af alle lænker.
ขุ. ชา. เอก. ๒๗/๑๘.
Den vise bør vogte sindet, som er så svært at se, så fint, og som falder, hvor lysten drager det; for et vogtet sind bringer lykke.
ขุ. ธ. ๒๕/๑๙.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก