Den, hvis sind ikke er gennemvædet af begær, hvis hjerte ikke er ramt af had, som har opgivet både fortjeneste og ondt, og som er vågen – for ham findes ingen frygt.
Den, der har erkendt dette legeme som en krukke og befæstet dette sind som en fæstning, bør kæmpe mod Māra med visdommens våben, vogte det vundne og ikke blive stående.
De, der er overvældet af begær, bundet af ritualer og løfter, som øver hård askese i hundrede år – deres sind er ikke vel befriet; ringe af natur når de ikke den anden bred.
En munk, der mediterer, hvis sind er befriet, som har erkendt verdens opståen og forgåen, som er god af hjertet og ikke støtter sig til besmittelser – med dette som løn kan han vente sig hjertets renhed.