พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา ๗ บท
De gode priser i sandhed visdom; folk holder af rigdom og begærer derfor lykke (rang); men de videndes viden kan ikke vejes, og derfor kan rigdom aldrig overgå visdom.
ขุ. ชา. วีส. ๒๗/๔๒๘.
Den, der overvejer dybe spørgsmål i sit sind, ikke gør nogen ond, unyttig gerning og ikke forlader gavnens vej, når dens tid kommer – en sådan kalder de vise en vis.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๐.
De vidende priser den, der har visdom, taler sandt, er grundfæstet i dyd og hengiver sig til hjertets fred.
ขุ. เถร. ๒๖/๔๑๑.
Visdom er midlet til at bedømme det hørte; visdom øger ære og berømmelse; et menneske udrustet med visdom finder i denne verden lykke selv i lidelse.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๕๐.
Af alle former for mættelse er mættelse med visdom den bedste; den, der er mæt af visdom, pines ikke af sanselyst; begær kan ikke få den, der er mæt af visdom, i sin magt.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๒๙.
Den vise ser sanselysterne som forgængelige, som lidelse og som sygdom; den, der ser således, opgiver begæret efter sanselyster, som er lidelse og stor fare.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๒.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก