De gode priser i sandhed visdom; folk holder af rigdom og begærer derfor lykke (rang); men de videndes viden kan ikke vejes, og derfor kan rigdom aldrig overgå visdom.
Den, der overvejer dybe spørgsmål i sit sind, ikke gør nogen ond, unyttig gerning og ikke forlader gavnens vej, når dens tid kommer – en sådan kalder de vise en vis.
Af alle former for mættelse er mættelse med visdom den bedste; den, der er mæt af visdom, pines ikke af sanselyst; begær kan ikke få den, der er mæt af visdom, i sin magt.
Den vise ser sanselysterne som forgængelige, som lidelse og som sygdom; den, der ser således, opgiver begæret efter sanselyster, som er lidelse og stor fare.