Den, der ikke vredes, ikke farer sammen, ikke praler, ikke ærgres, taler med visdom og ikke er adspredt – han kaldes i sandhed en vismand, én med tøjlet tale.
En forstandig taler ikke letsindigt, hverken for andres eller sin egen skyld; en sådan æres midt i forsamlingen, og siden går han til en lykkelig skæbne.