พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
ธัมมวรรค — หมวดธรรม
ธัมมวรรค — หมวดธรรม · นักธรรมชั้นเอก
บาลี (อักษรไทย)
สกํ หิ ธมฺมํ ปริปุณฺณมาหุ
อญฺญสฺส ธมฺมํ ปน หีนมาหุ
เอวมฺปิ วิคฺคยฺห วิวาทยนฺติ
สกํ สกํ สมฺมติมาหุ สจฺจํ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Sakaṃ hi dhammaṃ paripuṇṇamāhu
Aññassa dhammaṃ pana hīnamāhu
Evampi viggayha vivādayanti
Sakaṃ sakaṃ sammatimāhu saccaṃ.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. สุ. ๒๕/๕๑๑. ขุ. มหา. ๒๙/๓๘๓.
คำแปล : สมณพราหมณ์บางเหล่ากล่าวธรรมของตนว่าบริบูรณ์, แต่กล่าวธรรมของผู้อื่นว่าเลว ( บกพร่อง ), เขาย่อมทะเลาะวิวาทกัน แม้ด้วยเหตุนี้ เพราะต่างก็กล่าวข้อสมมติของตน ๆ ว่าเป็นจริง.
Dansk : Nogle asketer og brahmaner kalder deres egen lære fuldkommen, men andres ringe (mangelfuld); således strides de, fordi hver kalder sin egen vedtægt sandheden.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยสมณพราหมณ์บางเหล่ากล่าวธรรมของตนว่าบริบูรณ์, แต่กล่าวธรรมของผู้อื่นว่าเลว ( บกพร่อง ), เขาย่อมทะเลาะวิวาทกัน แม้ด้วยเหตุนี้ เพราะต่างก็กล่าวข้อสมมติของตน ๆ ว่าเป็นจริง.
EnglishSome ascetics and brahmins declare their own doctrine complete but call another's inferior (deficient); thus they quarrel and dispute, for each calls his own convention the truth.
IndonesiaSebagian petapa dan brahmana menyatakan ajarannya sendiri sempurna, tetapi menyebut ajaran orang lain rendah (cacat); demikianlah mereka bertengkar dan berdebat, karena masing-masing menyebut kesepakatannya sendiri sebagai kebenaran.
中文有些沙门婆罗门说自己的法圆满,却说他人的法低劣(有缺);他们因此争执不休,因为各自都称自己的施设为真实。
DeutschManche Asketen und Brahmanen nennen die eigene Lehre vollkommen, die des anderen aber minderwertig (mangelhaft); so geraten sie in Streit, weil jeder seine eigene Annahme für die Wahrheit erklärt.
DanskNogle asketer og brahmaner kalder deres egen lære fuldkommen, men andres ringe (mangelfuld); således strides de, fordi hver kalder sin egen vedtægt sandheden.
हिन्दीकुछ श्रमण-ब्राह्मण अपने धर्म को परिपूर्ण कहते हैं, पर दूसरे के धर्म को हीन (त्रुटिपूर्ण) कहते हैं; इस कारण से भी वे झगड़ते-विवाद करते हैं, क्योंकि हर कोई अपनी-अपनी मान्यता को सत्य कहता है।
日本語ある沙門・婆羅門は自らの法を完全であると言い、他者の法を劣っている(欠けている)と言う。彼らはそれゆえに争い論じ合う。各々が自らの取り決めを真理と称するからである。
नेपालीकेही श्रमण-ब्राह्मण आफ्नो धर्मलाई परिपूर्ण भन्छन्, तर अरूको धर्मलाई हीन (त्रुटिपूर्ण) भन्छन्; यसै कारणले पनि तिनीहरू झगडा-विवाद गर्छन्, किनकि हरेकले आ-आफ्नो मान्यतालाई सत्य भन्छ।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อตฺถงฺคตสฺส น ปมาณมตฺถิ / เยน นํ วชฺชุ ตํ ตสฺส นตฺถิ / สพฺเพสุ ธมฺเมสุ สมูหเตสุ / สมูหตา วาทปถาปิ สพฺเพ.
For den, der er udslukt (har nået parinibbāna), findes intet mål; det, hvormed man kunne tale om ham, findes ikke mere for ham. Når alle fænomener (aggregaterne osv.) er ophævet, er også alle måder at tale om ham på ophævet.
ขุ. ส. ๒๕/๕๓๙. ขุ. จู. ๓๐/๑๓๙.
อาทานตณฺหํ วินเยถ สพฺพํ / อุทฺธํ อโธ ติริยํ วาปิ มชฺเฌ / ยํ ยํ หิ โลกสฺมึ อุปาทิยนฺติ / เตเนว มาโร อนฺเวติ ชนฺตุํ.
Man bør fjerne al begær, der klynger sig – oppe, nede, til siden og i midten; for hvad man end klynger sig til i verden, netop derved følger Māra én.
ขุ. ส. ๒๕/๕๔๖. ขุ. จู. ๓๐/๒๐๒.
อุจฺฉินฺท สิเนหมตฺตโน / กุมุทํ สารทิกํว ปาณินา / สนฺติมคฺคเมว พฺรูหย / นิพฺพานํ สุคเตน เทสิตํ.
Skær hengivenheden til dig selv over, som man plukker en efterårslotus med hånden; udvikl alene fredens vej, det nibbāna, som Sugata har forkyndt.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๓.
โอวเทยฺยานุสาเสยฺย อสพฺภา จ นิวารเย / สตํ หิ โส ปิโย โหติ อสตํ โหติ อปฺปิโย.
Man bør formane, belære og holde tilbage fra det usømmelige; for en sådan er de gode kær, men ikke de onde.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๕.
กาเมสุ พฺรหฺมจริยวา วีตตณฺโห สทา สโต / สงฺขาย นิพฺพุโต ภิกฺขุ ตสฺส โน สนฺติ อิญฺชิตา.
En munk, der ser faren i sansenydelserne, lever det hellige liv, fri for begær, altid opmærksom, som har overvejet og er udslukt – i ham findes ingen vaklen.
ขุ. สุ. ๒๕/๕๓๑. ขุ. จู. ๓๐/๓๕.
ขตฺติโย จ อธมฺมฏฺโฐ เวสฺโส จาธมฺมนิสฺสิโต / เต ปริจฺจชฺชุโภ โลเก อุปปชฺชนฺติ ทุคฺคตึ.
En hersker, der ikke står i Dhamma, og en borger, der ikke støtter sig til Dhamma – begge går, når de forlader denne verden, til en ond skæbne.
ขุ. ชา. ปญฺจก. ๒๗/๑๗๕.
คตทฺธิโน วิโสกสฺส วิปฺปมุตฺตสฺส สพฺพธิ / สพฺพคนฺถปฺปหีนสฺส ปริฬาโห น วิชฺชติ.
For den, der har fuldendt rejsen, som er fri for sorg, befriet i enhver henseende, som har opgivet alle bånd – for ham findes ingen brændende pine.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๗.
จเช ธนํ องฺควรสฺส เหตุ / องฺคํ จเช ชีวิตํ รกฺขมาโน / องฺคํ ธนํ ชีวิตญฺจาปิ สพฺพํ / จเช นโร ธมฺมมนุสฺสรนฺโต.
Man bør give rigdom for at redde et lem, give et lem for at redde livet; og med Dhamma i tanke bør man give lem, rigdom og selv livet – alt.
ขุ. ชา. อสีติ. ๒๘/๑๔๗.
ฉนฺทชาโต อนกฺขาเต มนสา จ ผุฏฺโฐ สิยา / กาเม จ อปฏิพทฺธจิตฺโต อุทฺธํโสโตติ วุจฺจติ.
Den, der stræber efter og af hjertet er fyldt af det ubeskrivelige (nibbāna), hvis sind ikke er bundet til sansenydelser – han kaldes »den, der går mod strømmen«.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๔.
ชิฆจฺฉา ปรมา โรคา สงฺขารา ปรมา ทุกฺขา / เอตํ ญตฺวา ยถาภูตํ นิพฺพานํ ปรมํ สุขํ.
Sult er den værste sygdom, de betingede ting er den værste lidelse; den, der har erkendt dette, som det virkelig er, opnår udslukning – den højeste lykke.
ขุ. ธ. ๒๕/๔๒.
ทุกฺขเมว หิ สมฺโภติ ทุกฺขํ ติฏฺฐติ เวติ จ / นาญฺญตฺร ทุกฺขา สมฺโภติ นาญฺญตฺร ทุกฺขา นิรุชฺฌติ.
Kun lidelse opstår, lidelse består og forgår; intet andet end lidelse opstår, intet andet end lidelse ophører.
สํ. ส. ๑๕/๑๙๙. ขุ. มหา. ๒๙/๕๓๖.
ธมฺโม ปโถ มหาราช อธมฺโม ปน อุปฺปโถ / อธมฺโม นิรยํ เนติ ธมฺโม ปาเปติ สุคตึ.
Store konge! Dhamma er vejen (som bør følges), u-Dhamma er afvejen (som ikke bør følges); u-Dhamma fører til helvede, Dhamma bringer én til himlen.
ขุ. ชา. สฏฺฐิ. ๒๘/๓๙.
นนฺทิสญฺโญชโน โลโก วิตกฺกสฺส วิจารณา / ตณฺหาย วิปฺปหาเนน นิพฺพานํ อิติ วุจฺจติ.
Verden er bundet af fornøjelse, gennem tanker strejfer den om; ved opgivelsen af begær tales der om nibbāna.
ขุ. สุ. ๒๕/๕๔๗. ขุ. จู ๓๐/๒๑๖,๒๑๗.
ปญฺจกฺขนฺธา ปริญฺญาตา ติฏฺฐนฺติ ฉินฺนมูลกา / ทุกฺขกฺขโย อนุปฺปตฺโต นตฺถิทานิ ปุนพฺภโว.
De fem aggregater, fuldt forståede, står med roden skåret over; lidelsens tilintetgørelse er nået, og der er nu ingen tilblivelse mere.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๓๔.
ปตฺตา เต นิพฺพานํ เย ยุตฺตา ทสพลสฺส ปาวจเน / อปฺโปสฺสุกฺกา ฆเฏนฺติ ชาติมรณปฺปหานาย.
De, der er hengivne til Tikræfternes Herres lære, som har få gøremål og stræber efter at opgive fødsel og død – de når nibbāna.
ขุ. เถรี. ๒๖/๕๐๒.
พหุสฺสุตํ อุปาเสยฺย สุตญฺจ น วินาสเย / ตํ มูลํ พฺรหฺมจริยสฺส ตสฺมา ธมฺมธโร สิยา.
Man bør sidde nær den lærde og ikke lade det lærte forfalde; for det lærte er det hellige livs rod. Derfor bør man være en Dhamma-bærer.
ขุ. เถร. ๒๖/๔๐๖.
มคฺคานฏฺฐงฺคิโก เสฏฺโฐ สจฺจานํ จตุโร ปทา / วิราโค เสฏฺโฐ ธมฺมานํ ทิปทานญฺจ จกฺขุมา.
Blandt veje er den ottefoldige den bedste, blandt sandheder de fire udsagn, blandt tilstande lidenskabsløshed, og blandt tobenede Buddha, den seende.
ขุ. ธ. ๒๕/๕๑.
ยตฺถ นามญฺจ รูปญฺจ อเสสํ อุปรุชฺฌติ / วิญฺญาณสฺส นิโรเธน เอตฺเถตํ อุปรุชฺฌติ.
Hvor navn og form ophører uden rest – dér ophører dette navn og denne form ved bevidsthedens ophør.
ขุ. สุง ๒๕/๕๓๑. ขุ. จู. ๓๐/๒๑.
ยมฺหิ สจฺจญฺจ ธมฺโม จ อหึสา สญฺญโม ทโม / เอตทริยา เสวนฺติ เอตํ โลเก อนามตํ.
Den, i hvem der findes sandhed, retfærd, ikke-vold, tugt og selvbeherskelse – ham omgås de ædle; det er det udødelige i verden.
ขุ. ชา. ทุก. ๒๗/๕๘.
ยานิ โสตานิ โลกสฺมึ สติ เตสํ นิวารณํ / โสตานํ สํวรํ พฺรูมิ ปญฺญาเยเต ปิธิยฺยเร.
Hvilke strømme der end findes i verden – opmærksomhed er deres dæmning; jeg kalder opmærksomhed strømmenes værn, og ved visdom lukkes de.
ขุ. สุ. ๒๕/๕๓๐. ขุ. จู. ๓๐/๑๖,๒๐.
เย สนฺตจิตฺตา นิปกา สติมนฺโต จ ฌายิโน / สมฺมา ธมฺมํ วิปสฺสนฺติ กาเมสุ อนเปกฺขิโน.
De, der er stille i sindet, kloge, opmærksomme og mediterende, uden længsel efter sansenydelser, ser Dhamma ret.
ขุ. อิติ. ๒๕/๒๖๐.
โย จ ปปญฺจํ หิตฺวาน นิปฺปปญฺจปเท รโต / อาราธยิ โส นิพฺพานํ โยคกฺเขมํ อนุตฺตรํ.
Den, der har opgivet den tankeudbredelse, som forsinker, og glæder sig ved tilstanden uden udbredelse – han når nibbāna, den uovertrufne frihed fra åget.
องฺ. ฉกฺก. ๒๒/๓๒๙.
สมฺมปฺปธานสมฺปนฺโน สติปฏฺฐานโคจโร / วิมุตฺติกุสุมสญฺฉนฺโน ปรินิพฺพายิสฺสตฺยนาสโว.
Den, der er udrustet med ret anstrengelse, hvis område er opmærksomhedens grundlag, som er dækket af befrielsens blomster og fri for tilbøjeligheder – han vil nå det endelige nibbāna.
ขุ. เถร. ๒๖/๒๘๒.
สุสุขํ วต นิพฺพานํ สมฺมาสมฺพุทฺธเทสิตํ / อโสกํ วิรชํ เขมํ ยตฺถ ทุกฺขํ นิรุชฺฌติ.
Sandelig lyksaligt er det nibbāna, som den Fuldkomment Opvågnede har forkyndt – sorgløst, pletfrit, trygt, hvor lidelsen ophører.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๐๙.
หีนํ ธมฺมํ น เสเวยฺย ปมาเทน น สํวเส / มิจฺฉาทิฏฺฐึ น เสเวยฺย น สิยา โลกวฑฺฒโน.
Man bør ikke følge det lave, ikke leve i forsømmelighed, ikke hylde falske anskuelser og ikke være en byrde for verden.
ขุ. ธ. ๒๕/๓๗.
หีเนน พฺรหฺมจริเยน ขตฺติเย อุปปชฺชติ / มชฺฌิเมน จ เทวตฺตํ อุตฺตเมน วิสุชฺฌติ.
Ved et ringe helligt liv når man herskerstand, ved et middelmådigt gudestand, ved det højeste renses man.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๑๙๙.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก