พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา · นักธรรมชั้นเอก
บาลี (อักษรไทย)
คมฺภีรปญฺหํ มนสาภิจินฺตยํ
นจฺจาหิตํ กมฺม กโรติ ลุทฺทํ
กาลาคตํ อตฺถปทํ น ริญฺจติ
ตถาวิธํ ปญฺญวนฺตํ วทนฺติ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Gambhīrapañhaṃ manasābhicintayaṃ
Naccāhitaṃ kamma karoti luddaṃ
Kālāgataṃ atthapadaṃ na riñcati
Tathāvidhaṃ paññavantaṃ vadanti.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๐.
คำแปล : ผู้ขบคิดปัญหาอันลึกซึ้งด้วยใจ ไม่ทำกรรมชั่ว อันไม่เป็น ประโยชน์เกื้อกูลเลย, ไม่ละทางแห่งประโยชน์ที่มาถึงตามเวลา, บัณฑิตทั้งหลายเรียกคนอย่างนั้นว่า ผู้มีปัญญา.
Dansk : Den, der overvejer dybe spørgsmål i sit sind, ikke gør nogen ond, unyttig gerning og ikke forlader gavnens vej, når dens tid kommer – en sådan kalder de vise en vis.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยผู้ขบคิดปัญหาอันลึกซึ้งด้วยใจ ไม่ทำกรรมชั่ว อันไม่เป็น ประโยชน์เกื้อกูลเลย, ไม่ละทางแห่งประโยชน์ที่มาถึงตามเวลา, บัณฑิตทั้งหลายเรียกคนอย่างนั้นว่า ผู้มีปัญญา.
EnglishOne who ponders deep questions in his mind, who does no evil deed that brings no benefit, who does not abandon the path of benefit when its time comes — the wise call such a one a person of wisdom.
IndonesiaOrang yang merenungkan masalah-masalah mendalam dalam batinnya, tidak berbuat jahat yang tidak bermanfaat, tidak meninggalkan jalan manfaat yang datang pada waktunya — para bijak menyebut orang seperti itu orang yang berkebijaksanaan.
中文以心思虑深奥之问题,不作无益之恶业,不舍应时而来的利益之道——智者称此人为有智慧者。
DeutschWer tiefe Fragen im Geiste erwägt, keine böse, unnütze Tat tut und den Weg des Nutzens, wenn seine Zeit kommt, nicht verlässt – einen solchen nennen die Weisen einen Weisen.
DanskDen, der overvejer dybe spørgsmål i sit sind, ikke gør nogen ond, unyttig gerning og ikke forlader gavnens vej, når dens tid kommer – en sådan kalder de vise en vis.
हिन्दीजो मन से गहरे प्रश्नों पर विचार करता है, कोई अहितकर पापकर्म नहीं करता, समय पर आए हित के मार्ग को नहीं छोड़ता — पण्डित ऐसे व्यक्ति को प्रज्ञावान कहते हैं।
日本語深い問いを心で考え、益なき悪業をなさず、時にかなって訪れる利益の道を捨てない者――賢者たちはそのような人を智慧ある者と呼ぶ。
नेपालीमनले गहिरा प्रश्न विचार गर्ने, अहितकर पापकर्म नगर्ने, समयमा आएको हितको मार्ग नछोड्ने — पण्डितहरू त्यस्तो व्यक्तिलाई प्रज्ञावान् भन्छन्।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อทฺธา หิ ปญฺญา ว สตํ ปสตฺถา / กนฺตา สิรี โภครตา มนุสฺสา / ญาณญฺจ พุทฺธานมตุลฺยรูปํ / ปญฺญํ น อจฺเจติ สิรี กทาจิ.
De gode priser i sandhed visdom; folk holder af rigdom og begærer derfor lykke (rang); men de videndes viden kan ikke vejes, og derfor kan rigdom aldrig overgå visdom.
ขุ. ชา. วีส. ๒๗/๔๒๘.
ปญฺญวนฺตํ ตถาวาทึ สีเลสุ สุสมาหิตํ / เจโตสมถมนุยุตฺตํ ตํ เว วิญฺญู ปสํสเร.
De vidende priser den, der har visdom, taler sandt, er grundfæstet i dyd og hengiver sig til hjertets fred.
ขุ. เถร. ๒๖/๔๑๑.
ปญฺญา สุตวินิจฺฉินี ปญฺญา กิตฺติสิโลกวฑฺฒนี / ปญฺญาสหิโต นโร อิธ อปิ ทุกฺเขสุ สุขานิ วินฺทติ.
Visdom er midlet til at bedømme det hørte; visdom øger ære og berømmelse; et menneske udrustet med visdom finder i denne verden lykke selv i lidelse.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๕๐.
ปญฺญาย ติตฺตินํ เสฏฺฐํ น โส กาเมหิ ตปฺปติ / ปญฺญาย ติตฺตํ ปุริสํ ตณฺหา น กุรุเต วสํ.
Af alle former for mættelse er mættelse med visdom den bedste; den, der er mæt af visdom, pines ikke af sanselyst; begær kan ikke få den, der er mæt af visdom, i sin magt.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๒๙.
ส ปญฺญวา กามคุเณ อเวกฺขติ / อนิจฺจโต ทุกฺขโต โรคโต จ / เอวํ วิปสฺสี ปชหาติ ฉนฺทํ / ทุกฺเขสุ กาเมสุ มหพฺภเยสุ.
Den vise ser sanselysterne som forgængelige, som lidelse og som sygdom; den, der ser således, opgiver begæret efter sanselyster, som er lidelse og stor fare.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๒.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก