พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา · นักธรรมชั้นเอก
บาลี (อักษรไทย)
ปญฺญวนฺตํ ตถาวาทึสีเลสุ สุสมาหิตํ
เจโตสมถมนุยุตฺตํตํ เว วิญฺญู ปสํสเร.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Paññavantaṃ tathāvādiṃSīlesu susamāhitaṃ
CetosamathamanuyuttaṃTaṃ ve viññū pasaṃsare.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. เถร. ๒๖/๔๑๑.
คำแปล : ผู้รู้ย่อมสรรเสริญคนมีปัญญา พูดจริง ตั้งมั่นในศีล ประกอบความสงบใจนั้นแล.
Dansk : De vidende priser den, der har visdom, taler sandt, er grundfæstet i dyd og hengiver sig til hjertets fred.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยผู้รู้ย่อมสรรเสริญคนมีปัญญา พูดจริง ตั้งมั่นในศีล ประกอบความสงบใจนั้นแล.
EnglishThe wise praise one who has wisdom, speaks the truth, is established in virtue and devoted to peace of mind.
IndonesiaOrang bijak memuji orang yang berkebijaksanaan, berkata benar, mantap dalam sila, dan tekun dalam ketenangan batin.
中文知者赞叹有智慧、说真实语、安住于戒、勤于内心寂静之人。
DeutschDie Wissenden preisen den, der Weisheit hat, die Wahrheit spricht, in der Sittlichkeit gefestigt ist und sich dem Frieden des Herzens widmet.
DanskDe vidende priser den, der har visdom, taler sandt, er grundfæstet i dyd og hengiver sig til hjertets fred.
हिन्दीज्ञानी उस व्यक्ति की प्रशंसा करते हैं जो प्रज्ञावान है, सत्य बोलता है, शील में स्थित है और चित्त की शान्ति में लगा हुआ है।
日本語知者は、智慧があり、真実を語り、戒に安住し、心の寂静に励む人を称賛する。
नेपालीज्ञानीहरू प्रज्ञावान्, सत्य बोल्ने, शीलमा स्थित र चित्तको शान्तिमा लागेको व्यक्तिको प्रशंसा गर्छन्।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อทฺธา หิ ปญฺญา ว สตํ ปสตฺถา / กนฺตา สิรี โภครตา มนุสฺสา / ญาณญฺจ พุทฺธานมตุลฺยรูปํ / ปญฺญํ น อจฺเจติ สิรี กทาจิ.
De gode priser i sandhed visdom; folk holder af rigdom og begærer derfor lykke (rang); men de videndes viden kan ikke vejes, og derfor kan rigdom aldrig overgå visdom.
ขุ. ชา. วีส. ๒๗/๔๒๘.
คมฺภีรปญฺหํ มนสาภิจินฺตยํ / นจฺจาหิตํ กมฺม กโรติ ลุทฺทํ / กาลาคตํ อตฺถปทํ น ริญฺจติ / ตถาวิธํ ปญฺญวนฺตํ วทนฺติ.
Den, der overvejer dybe spørgsmål i sit sind, ikke gør nogen ond, unyttig gerning og ikke forlader gavnens vej, når dens tid kommer – en sådan kalder de vise en vis.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๐.
ปญฺญา สุตวินิจฺฉินี ปญฺญา กิตฺติสิโลกวฑฺฒนี / ปญฺญาสหิโต นโร อิธ อปิ ทุกฺเขสุ สุขานิ วินฺทติ.
Visdom er midlet til at bedømme det hørte; visdom øger ære og berømmelse; et menneske udrustet med visdom finder i denne verden lykke selv i lidelse.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๕๐.
ปญฺญาย ติตฺตินํ เสฏฺฐํ น โส กาเมหิ ตปฺปติ / ปญฺญาย ติตฺตํ ปุริสํ ตณฺหา น กุรุเต วสํ.
Af alle former for mættelse er mættelse med visdom den bedste; den, der er mæt af visdom, pines ikke af sanselyst; begær kan ikke få den, der er mæt af visdom, i sin magt.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๒๙.
ส ปญฺญวา กามคุเณ อเวกฺขติ / อนิจฺจโต ทุกฺขโต โรคโต จ / เอวํ วิปสฺสี ปชหาติ ฉนฺทํ / ทุกฺเขสุ กาเมสุ มหพฺภเยสุ.
Den vise ser sanselysterne som forgængelige, som lidelse og som sygdom; den, der ser således, opgiver begæret efter sanselyster, som er lidelse og stor fare.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๒.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก