พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา
ปัญญาวรรค — หมวดปัญญา · นักธรรมชั้นเอก
บาลี (อักษรไทย)
ปญฺญา สุตวินิจฺฉินีปญฺญา กิตฺติสิโลกวฑฺฒนี
ปญฺญาสหิโต นโร อิธอปิ ทุกฺเขสุ สุขานิ วินฺทติ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Paññā sutavinicchinīPaññā kittisilokavaḍḍhanī
Paññāsahito naro idhaApi dukkhesu sukhāni vindati.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. เถร. ๒๖/๓๕๐.
คำแปล : ปัญญาเป็นเครื่องวินิจฉัยสิ่งที่ฟังแล้ว ปัญญาเป็นเครื่องเพิ่มพูนเกียรติคุณและชื่อเสียง คนผู้ประกอบด้วยปัญญาในโลกนี้ แม้ในความทุกข์ก็หาความสุขได้.
Dansk : Visdom er midlet til at bedømme det hørte; visdom øger ære og berømmelse; et menneske udrustet med visdom finder i denne verden lykke selv i lidelse.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยปัญญาเป็นเครื่องวินิจฉัยสิ่งที่ฟังแล้ว ปัญญาเป็นเครื่องเพิ่มพูนเกียรติคุณและชื่อเสียง คนผู้ประกอบด้วยปัญญาในโลกนี้ แม้ในความทุกข์ก็หาความสุขได้.
EnglishWisdom is the means of judging what has been heard; wisdom increases honour and renown; a person endowed with wisdom in this world finds happiness even in suffering.
IndonesiaKebijaksanaan adalah sarana menilai apa yang telah didengar; kebijaksanaan menambah kehormatan dan nama baik; orang yang berbekal kebijaksanaan di dunia ini menemukan kebahagiaan bahkan dalam penderitaan.
中文智慧是判断所闻的工具,智慧增长荣誉与声名;此世具足智慧者,即使在苦中亦能得乐。
DeutschWeisheit ist das Mittel, das Gehörte zu beurteilen; Weisheit mehrt Ehre und Ruhm; ein mit Weisheit begabter Mensch findet in dieser Welt selbst im Leid Glück.
DanskVisdom er midlet til at bedømme det hørte; visdom øger ære og berømmelse; et menneske udrustet med visdom finder i denne verden lykke selv i lidelse.
हिन्दीप्रज्ञा सुने हुए का निर्णय करने का साधन है, प्रज्ञा कीर्ति और यश बढ़ाती है; इस लोक में प्रज्ञा से युक्त व्यक्ति दुःख में भी सुख पा लेता है।
日本語智慧は聞いたことを判断する手段であり、智慧は名誉と名声を増す。この世で智慧を具えた人は、苦の中にあっても楽を見いだす。
नेपालीप्रज्ञा सुनेको कुरा निर्णय गर्ने साधन हो, प्रज्ञाले कीर्ति र यश बढाउँछ; यस लोकमा प्रज्ञाले युक्त व्यक्तिले दुःखमा पनि सुख पाउँछ।

คำอธิบาย
คำอธิบายของบทนี้อยู่ระหว่างจัดทำและตรวจทาน
« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อทฺธา หิ ปญฺญา ว สตํ ปสตฺถา / กนฺตา สิรี โภครตา มนุสฺสา / ญาณญฺจ พุทฺธานมตุลฺยรูปํ / ปญฺญํ น อจฺเจติ สิรี กทาจิ.
De gode priser i sandhed visdom; folk holder af rigdom og begærer derfor lykke (rang); men de videndes viden kan ikke vejes, og derfor kan rigdom aldrig overgå visdom.
ขุ. ชา. วีส. ๒๗/๔๒๘.
คมฺภีรปญฺหํ มนสาภิจินฺตยํ / นจฺจาหิตํ กมฺม กโรติ ลุทฺทํ / กาลาคตํ อตฺถปทํ น ริญฺจติ / ตถาวิธํ ปญฺญวนฺตํ วทนฺติ.
Den, der overvejer dybe spørgsmål i sit sind, ikke gør nogen ond, unyttig gerning og ikke forlader gavnens vej, når dens tid kommer – en sådan kalder de vise en vis.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๐.
ปญฺญวนฺตํ ตถาวาทึ สีเลสุ สุสมาหิตํ / เจโตสมถมนุยุตฺตํ ตํ เว วิญฺญู ปสํสเร.
De vidende priser den, der har visdom, taler sandt, er grundfæstet i dyd og hengiver sig til hjertets fred.
ขุ. เถร. ๒๖/๔๑๑.
ปญฺญาย ติตฺตินํ เสฏฺฐํ น โส กาเมหิ ตปฺปติ / ปญฺญาย ติตฺตํ ปุริสํ ตณฺหา น กุรุเต วสํ.
Af alle former for mættelse er mættelse med visdom den bedste; den, der er mæt af visdom, pines ikke af sanselyst; begær kan ikke få den, der er mæt af visdom, i sin magt.
ขุ. ชา. ทฺวาทส. ๒๗/๓๒๙.
ส ปญฺญวา กามคุเณ อเวกฺขติ / อนิจฺจโต ทุกฺขโต โรคโต จ / เอวํ วิปสฺสี ปชหาติ ฉนฺทํ / ทุกฺเขสุ กาเมสุ มหพฺภเยสุ.
Den vise ser sanselysterne som forgængelige, som lidelse og som sygdom; den, der ser således, opgiver begæret efter sanselyster, som er lidelse og stor fare.
ขุ. ชา. จตฺตาฬีส. ๒๗/๕๔๒.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก