พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
นักธรรมชั้นเอก · พุทธศาสนสุภาษิต เล่ม ๓ · ๒๑๘ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๓ บท
เสวนาวรรค — หมวดคบหา
เสวนาวรรค — หมวดคบหา · นักธรรมชั้นเอก
บาลี (อักษรไทย)
ปิสุเณน จ โกธเนน
มจฺฉรินา จ วิภูตินนฺทินา
สขิตํ น กเรยฺย ปณฺฑิโต
ปาโป กาปุริเสน สงฺคโม.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Pisuṇena ca kodhanena
Maccharinā ca vibhūtinandinā
Sakhitaṃ na kareyya paṇḍito
Pāpo kāpurisena saṅgamo.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. เถร. ๒๖/๔๐๕.
คำแปล : บัณฑิตไม่ควรทำความเป็นเพื่อนกับคนส่อเสียด คนมักโกรธ คนตระหนี่ และคนเพลิดเพลินในสมบัติ เพราะการสมาคมกับคนชั่ว เป็นความเลวทราม.
Dansk : Den vise bør ikke slutte venskab med bagtaleren, den vrede, den gerrige og den, der svælger i ejendom; for samvær med de onde er nedrigt.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยบัณฑิตไม่ควรทำความเป็นเพื่อนกับคนส่อเสียด คนมักโกรธ คนตระหนี่ และคนเพลิดเพลินในสมบัติ เพราะการสมาคมกับคนชั่ว เป็นความเลวทราม.
EnglishThe wise should not make friends with the slanderer, the angry, the stingy and the one who revels in possessions; for association with the wicked is base.
IndonesiaOrang bijak hendaknya tidak bersahabat dengan pemfitnah, pemarah, orang kikir, dan orang yang bersenang-senang dalam harta; karena bergaul dengan orang jahat adalah kehinaan.
中文智者不应与两舌者、易怒者、悭吝者及沉迷财富者为友;因为与恶人交往是卑劣之事。
DeutschDer Weise schließe keine Freundschaft mit dem Verleumder, dem Zornigen, dem Geizigen und dem, der in Besitz schwelgt; denn der Umgang mit Schlechten ist gemein.
DanskDen vise bør ikke slutte venskab med bagtaleren, den vrede, den gerrige og den, der svælger i ejendom; for samvær med de onde er nedrigt.
हिन्दीपण्डित चुगलखोर, क्रोधी, कृपण और सम्पत्ति में रमने वाले से मित्रता न करे; क्योंकि दुर्जनों का समागम नीचता है।
日本語賢者は中傷する者、怒りっぽい者、物惜しみする者、財に耽る者と友となるべきではない。悪人との交わりは卑しいからである。
नेपालीपण्डितले चुक्ली गर्ने, रिसाहा, कञ्जुस र सम्पत्तिमा रमाउनेसँग मित्रता नगरोस्; किनकि दुर्जनको समागम नीच हो।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „pisuṇena ca kodhanena maccharinā ca vibhūtinandinā sakhitaṃ na kareyya paṇḍito pāpo kāpurisena saṅgamo“ betyder „Den vise bør ikke slutte venskab med den bagtalende, den vredladne, den gerrige og den, der fryder sig over rigdom, for omgang med onde mennesker er ussel.“ Ordsproget nævner fire slags mennesker, som den vise ikke bør slutte venskab med: den bagtalende (pisuṇa), der gerne bringer, hvad den ene side siger, videre til den anden side for at skabe splid; den vredladne (kodhana), der let bliver vred og bærer nag; den gerrige (maccharī), der holder fast på sit og ikke vil dele; og den, der fryder sig over rigdom (vibhūtinandī). Derefter konkluderes det, at omgang med onde mennesker (kāpurisa) er ussel. Ordet „vibhūti“ kan på pāli betyde to ting: fremgang eller rigdom og undergang. Bogen oversætter efter den første betydning, altså en, der er så optaget af rigdom og fremgang, at han glemmer Dhamma. Følger man den anden betydning, er det en, der fryder sig over andres undergang, altså en, der føler skadefryd, når han ser andre gå tilbage, hvilket også er et kendetegn ved et menneske, man ikke bør omgås.

Verset findes i Theragāthā, som er udsagn fra ældre munke, der af egen erfaring har set ulempen ved at omgås tåber. Versets indhold sigter mod, at man lærer at iagttage mennesker ud fra deres adfærd i krop, tale og sind, for alle fire kendetegn er årsager til lidelse for dem, der er i nærheden. Den bagtalende ødelægger enigheden, den vredladne gør stemningen ophedet, og den gerrige hjælper ikke i nødens stund. Den, der er opslugt af rigdom, måler menneskers værdi efter penge snarere end efter godhed, og den, der fryder sig over andres undergang, er parat til at gøre ondt værre selv for sine egne venner, når de fejler.

Ordet „kāpurisa“ betyder direkte oversat et foragteligt menneske, det vil sige en, der mangler de gode menneskers dyder. De fire kendetegn i dette vers er derfor tegn, hvorved man kan kende et sådant menneske, og de er modsætningen til de dyder, man bør udvikle, nemlig forsonende tale, tålmodighed, gavmildhed, nøjsomhed og muditā, det vil sige medglæde, når andre har held. Desuden lærer verset os ikke at foragte eller hade nogen, for alle kan have lidt vrede eller gerrighed, men det advarer mod at knytte tætte bånd til dem, der sædvanligvis har sådanne tilbøjeligheder, så vi ikke selv bliver opslugt af dem.

I dagligdagen kan munke og novicer i et kloster, der omgås en, som gerne bringer andres sager videre, så man bliver uvenner, uden at vide det få fordomme mod deres medbrødre i Dhamma. Blandt lægfolk kan en ansat, der er tæt på en, som gerne bagtaler andre på arbejdspladsen, blive trukket ind i konflikter. En elev, der er sammen med en kammerat, som let bliver vred og gerne bruger vold, kan også komme i vanskeligheder. Og at omgås dem, der måler alt efter penge og luksus, får lidt efter lidt vores sind til at blive draget af materielle ting.

Den vise bør derfor iagttage adfærden hos dem, han vil omgås, og ikke knytte tætte bånd til dem, der er bagtalende, vredladne, gerrige eller opslugt af rigdom. Samtidig bør han undersøge, om han selv har disse kendetegn, og lægge dem fra sig for at være en god ven for andre og holde sit liv blandt de gode mennesker, sådan som ordsproget siger: „Den vise bør ikke slutte venskab med den bagtalende, den vredladne, den gerrige og den, der fryder sig over rigdom, for omgang med onde mennesker er ussel.“

« บทก่อนหน้า บทถัดไป »
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อุทฺธโต จปโล ภิกฺขุ มิตฺเต อาคมฺม ปาปเก / สํสีทติ มโหฆสฺมึ อุมฺมิยา ปฏิกุชฺชิโต.
En munk, der er adspredt, vaklende og støtter sig til dårlige venner, kastes af bølgerne og synker i de store vande.
ขุ. เถร. ๒๖/๓๖๖.
ธมฺมกาโม สุตาธาโร ภเวยฺย ปริปุจฺฉโก / สกฺกจฺจํ ปยิรุปาเสยฺย สีลวนฺเต พหุสฺสุเต.
Man bør elske Dhamma, bære det lærte, stille spørgsmål og med ærbødighed sidde nær dem, der er dydige og lærde.
ขุ. ชา. มหา. ๒๘/๓๓๒.
นิธีนํว ปวตฺตารํ ยํ ปสฺเส วชฺชทสฺสินํ / นิคฺคยฺหวาทึ เมธาวึ ตาทิสํ ปณฺฑิตํ ภเช / ตาทิสํ ภชมานสฺส เสยฺโย โหติ น ปาปิโย.
Ser man en vis, der påpeger ens fejl, som den, der viser en skjult skat, som irettesætter og har visdom, bør man omgås en sådan vis; ved at omgås ham går det bedre, ikke værre.
ขุ. ธ. ๒๕/๒๕.
นิหียติ ปุริโส นิหีนเสวี / น จ หาเยถ กทาจิ ตุลฺยเสวี / เสฏฺฐมุปนมํ อุเทติ ขิปฺปํ / ตสฺมา อตฺตโน อุตฺตรึ ภเชถ.
Til enhver tid bliver den, der omgås de lave, lav; den, der omgås ligemænd, går ikke tilbage; den, der omgås de ædle, stiger hurtigt; derfor bør man omgås dem, der står over én selv.
องฺ. ติก. ๒๐/๑๕๘.
ปสนฺนเมว เสเวยฺย อปฺปสนฺนํ วิวชฺชเย / ปสนฺนํ ปยิรุปาเสยฺย รหทํวุทกตฺถิโก.
Man bør kun omgås dem, der har tillid, undgå dem uden tillid og sidde nær dem, der har tillid, som den, der ønsker vand, går til dammen.
ขุ. ชา. ปญฺญาส. ๒๘/๒๓.
ภเช ภชนฺตํ ปุริสํ อภชนฺตํ น ภชฺชเย / อสปฺปุริสธมฺโม โส โย ภชนฺตํ น ภชฺชติ.
Man bør omgås den, der omgås én, ikke den, der ikke gør det; den, der ikke omgås den, som omgås ham, mangler de godes væsen.
ขุ. ชา. ปญฺญาส. ๒๘/๒๓.
สพฺภิเรว สมาเสถ สพฺภิ กุพฺเพถ สนฺถวํ / สตํ สทฺธมฺมมญฺญาย สพฺพทุกฺขา ปมุจฺจติ.
Man bør omgås de gode og blive fortrolig med de gode; den, der fuldt har forstået de godes sande Dhamma, befries fra al lidelse.
สํ. ส. ๑๕/๘๐.
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก