สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม
คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ
| ไทย | ผู้ให้ย่อมผูกมิตรไว้ได้ |
|---|---|
| English | The giver binds friendships. |
| Indonesia | Pemberi dana mengikat persahabatan. |
| 中文 | 施者结交友谊。 |
| Deutsch | Der Gebende knüpft Freundschaften. |
| Dansk | Den, der giver, knytter venskaber. |
| हिन्दी | दाता मित्रता को बाँध लेता है। |
| 日本語 | 施す者は友情を結ぶ。 |
| नेपाली | दाताले मित्रता बाँध्छ। |
พุทธศาสนสุภาษิตที่ว่า “ททํ มิตฺตานิ คนฺถติ” แปลว่า “ผู้ให้ ย่อมผูกไมตรีไว้ได้” คำว่า “ไมตรี” หมายถึงความเป็นมิตร ความรักใคร่และปรารถนาดีต่อกัน พุทธศาสนสุภาษิตนี้สอนว่า ผู้ให้ย่อมผูกไมตรีไว้ได้ คือการให้เป็นเสมือนเชือกที่ผูกใจคนไว้ด้วยกัน ทำให้เกิดความสัมพันธ์อันดี ผู้ให้ย่อมมีเพื่อน และเพื่อนเหล่านั้นก็พร้อมจะช่วยเหลือเขาในยามที่ต้องการ
การให้ที่ผูกไมตรีได้นั้น ไม่ได้หมายถึงการให้ทรัพย์สิ่งของเท่านั้น การให้คำพูดที่ดี การให้เวลา การให้ความช่วยเหลือด้วยแรงกาย การให้อภัย และการให้กำลังใจ ล้วนเป็นการให้ที่ผูกใจคนได้ทั้งสิ้น หลักธรรมที่เรียกว่าสังคหวัตถุ ๔ ก็ยกการให้ไว้เป็นข้อแรก แสดงว่าการให้เป็นหัวใจของการสร้างมิตรภาพ ตรงกันข้าม คนที่ตระหนี่ ไม่เคยแบ่งปัน และคิดแต่จะเอาจากผู้อื่น ย่อมหาเพื่อนแท้ได้ยาก เพราะไม่มีสิ่งใดผูกใจคนไว้
ในโรงเรียน นักเรียนที่แบ่งปันความรู้ ช่วยอธิบายบทเรียนให้เพื่อนที่เรียนไม่ทัน ย่อมเป็นที่รักของเพื่อนร่วมชั้น ในที่ทำงาน ผู้ที่ช่วยเหลือเพื่อนร่วมงานเมื่อเขามีงานล้นมือ ย่อมได้รับความร่วมมือกลับคืนเมื่อตนเองต้องการ ในหมู่บ้าน เพื่อนบ้านที่แบ่งผลไม้ในสวนให้กัน หรือช่วยกันดูแลบ้านเมื่อเจ้าของไม่อยู่ ย่อมอยู่ร่วมกันอย่างอบอุ่น ความสัมพันธ์เหล่านี้ล้วนเริ่มต้นจากการให้ทั้งสิ้น
ผู้ที่ปรารถนาจะมีมิตรแท้และอยู่ในสังคมอย่างมีความสุข จึงควรเป็นฝ่ายให้ก่อน ให้ด้วยความจริงใจโดยไม่หวังผลตอบแทน เมื่อให้อยู่เสมอ ไมตรีก็จะงอกงามขึ้นเองอย่างเป็นธรรมชาติ สมดังพุทธศาสนสุภาษิตที่ว่า “ผู้ให้ ย่อมผูกไมตรีไว้ได้”
The saying "dadaṃ mittāni ganthati" means "One who gives binds friendship." The word "friendship" means being friends, affection and goodwill towards one another. This saying teaches that one who gives binds friendship, that is, giving is like a rope that binds people's hearts together and gives rise to good relationships. One who gives has friends, and those friends are ready to help him when he is in need.
The giving that binds friendship does not mean only giving wealth and material things. Giving good words, giving time, giving help with physical effort, giving forgiveness and giving encouragement are all forms of giving that bind people's hearts. The teaching called the four bases of social harmony (saṅgahavatthu) also places giving as the first item, which shows that giving is the heart of building friendship. Conversely, people who are stingy, never share, and think only of taking from others find it hard to find true friends, because there is nothing to bind people's hearts.
At school, a student who shares his knowledge and helps explain the lessons to classmates who cannot keep up is loved by his classmates. At work, one who helps his colleagues when they are overloaded with work receives cooperation in return when he himself needs it. In the village, neighbours who share the fruit from their gardens with one another, or help look after each other's houses when the owners are away, live together warmly. All these relationships begin with giving.
Those who wish to have true friends and to live happily in society should therefore be the first to give, giving sincerely without expecting anything in return. When one gives constantly, friendship will grow naturally of its own accord, just as the saying goes: "One who gives binds friendship."
Kata mutiara "dadaṃ mittāni ganthati" berarti "Orang yang memberi dapat mengikat persahabatan." Kata "persahabatan" berarti sikap bersahabat, rasa sayang, dan saling berharap baik satu sama lain. Kata mutiara ini mengajarkan bahwa orang yang memberi dapat mengikat persahabatan, yaitu memberi bagaikan tali yang mengikat hati orang-orang menjadi satu, sehingga menimbulkan hubungan yang baik. Orang yang memberi tentu memiliki teman, dan teman-teman itu pun siap menolongnya pada saat ia membutuhkan.
Memberi yang dapat mengikat persahabatan tidak hanya berarti memberikan harta dan barang. Memberikan ucapan yang baik, memberikan waktu, memberikan bantuan dengan tenaga, memberikan maaf, dan memberikan semangat, semuanya merupakan pemberian yang dapat mengikat hati orang. Ajaran yang disebut empat dasar simpati (saṅgahavatthu) juga menempatkan memberi sebagai butir yang pertama, yang menunjukkan bahwa memberi adalah inti dari membangun persahabatan. Sebaliknya, orang yang kikir, tidak pernah berbagi, dan hanya berpikir untuk mengambil dari orang lain, sulit menemukan sahabat sejati, karena tidak ada sesuatu pun yang mengikat hati orang.
Di sekolah, pelajar yang membagikan pengetahuannya dan membantu menjelaskan pelajaran kepada teman yang tertinggal tentu dicintai oleh teman-teman sekelasnya. Di tempat kerja, orang yang membantu rekan kerjanya ketika rekan itu kewalahan dengan pekerjaan tentu akan menerima kerja sama sebagai balasan ketika dirinya sendiri membutuhkan. Di desa, tetangga yang saling berbagi buah dari kebunnya, atau saling membantu menjaga rumah ketika pemiliknya tidak ada, tentu hidup bersama dengan hangat. Hubungan-hubungan ini semuanya berawal dari memberi.
Karena itu, orang yang ingin memiliki sahabat sejati dan hidup bahagia dalam masyarakat hendaknya menjadi pihak yang memberi terlebih dahulu, memberi dengan tulus tanpa mengharapkan balasan. Bila selalu memberi, persahabatan akan tumbuh dengan sendirinya secara alami, sesuai dengan kata mutiara: "Orang yang memberi dapat mengikat persahabatan."
格言“dadaṃ mittāni ganthati”意为“布施者能结交友谊。”“友谊”是指彼此之间的友好、亲爱与善意。这句格言教导:布施者能结交友谊,也就是说,布施就像一条把人心连结在一起的绳子,使人与人之间产生良好的关系。布施者必定有朋友,而这些朋友也随时准备在他需要的时候帮助他。
能结交友谊的布施,并不仅仅是指给予财物。给予善言、给予时间、以体力相助、给予宽恕,以及给予鼓励,全都是能够连结人心的布施。称为“四摄法”的法义,也把布施列为第一项,这说明布施是建立友谊的核心。相反地,悭吝、从不分享、只想从别人那里索取的人,很难找到真正的朋友,因为没有任何东西能够连结人心。
在学校里,分享知识、帮助跟不上的同学讲解课程的学生,必定受到同班同学的喜爱。在工作单位,当同事工作繁重时伸出援手的人,在自己需要的时候也必定能得到对方的合作回报。在村子里,彼此分送园中水果,或在主人不在时互相照看房屋的邻居,必定能温馨地共同生活。这些关系全都是从布施开始的。
因此,希望拥有真正的朋友、在社会中快乐生活的人,应当先主动给予,以真诚的心给予而不期望回报。经常这样给予,友谊自然就会增长,正如格言所说:“布施者能结交友谊。”
Der Spruch „dadaṃ mittāni ganthati“ bedeutet „Wer gibt, knüpft Freundschaft.“ Das Wort „Freundschaft“ bezeichnet das freundschaftliche Verhältnis, die Zuneigung und das gegenseitige Wohlwollen. Dieser Spruch lehrt, dass wer gibt, Freundschaft knüpft; das heißt, das Geben ist wie ein Seil, das die Herzen der Menschen miteinander verbindet und gute Beziehungen entstehen lässt. Wer gibt, hat Freunde, und diese Freunde sind bereit, ihm zu helfen, wenn er es braucht.
Das Geben, das Freundschaft knüpft, bedeutet nicht nur das Geben von Besitz und Dingen. Gute Worte zu geben, Zeit zu geben, mit körperlicher Kraft Hilfe zu geben, Verzeihung zu geben und Ermutigung zu geben, all dies ist ein Geben, das die Herzen der Menschen verbindet. Auch die Lehre, die man die vier Grundlagen des Zusammenhalts (saṅgahavatthu) nennt, stellt das Geben an die erste Stelle; dies zeigt, dass das Geben das Herzstück des Aufbaus von Freundschaft ist. Umgekehrt findet ein geiziger Mensch, der nie teilt und nur daran denkt, von anderen zu nehmen, schwer wahre Freunde, weil es nichts gibt, was die Herzen der Menschen an ihn bindet.
In der Schule ist ein Schüler, der sein Wissen teilt und Mitschülern, die nicht mitkommen, den Unterrichtsstoff erklärt, bei seinen Klassenkameraden beliebt. Am Arbeitsplatz erhält, wer Kollegen hilft, wenn sie mit Arbeit überhäuft sind, selbst Unterstützung zurück, wenn er sie braucht. Im Dorf leben Nachbarn, die einander Obst aus dem Garten schenken oder gegenseitig auf das Haus aufpassen, wenn der Besitzer nicht da ist, in herzlicher Gemeinschaft zusammen. All diese Beziehungen beginnen mit dem Geben.
Wer wahre Freunde haben und glücklich in der Gesellschaft leben möchte, sollte daher als Erster geben, und zwar aufrichtig und ohne Gegenleistung zu erwarten. Wenn man stets gibt, wächst die Freundschaft ganz von selbst und auf natürliche Weise, so wie der Spruch sagt: „Wer gibt, knüpft Freundschaft.“
Ordsproget „dadaṃ mittāni ganthati“ betyder „Den, der giver, kan knytte venskabsbånd.“ Ordet „venskabsbånd“ betyder venskab, gensidig hengivenhed og velvilje over for hinanden. Ordsproget lærer, at den, der giver, kan knytte venskabsbånd, det vil sige, at det at give er som et reb, der binder menneskers hjerter sammen og skaber gode relationer. Den, der giver, har venner, og disse venner er rede til at hjælpe ham, når han har brug for det.
Det at give, som knytter venskabsbånd, betyder ikke kun at give ejendele. At give venlige ord, give sin tid, hjælpe med sin arbejdskraft, give tilgivelse og give opmuntring er alle former for givning, der kan binde menneskers hjerter. Blandt de fire saṅgahavatthu (måder at vinde andres hjerter på) nævnes det at give som det første punkt, hvilket viser, at det at give er hjertet i at skabe venskab. Omvendt har den, der er gerrig, aldrig deler og kun tænker på at tage fra andre, svært ved at finde sande venner, fordi der intet er, der binder andres hjerter til ham.
I skolen bliver en elev, der deler sin viden og forklarer lektien for kammerater, der ikke kan følge med, afholdt af sine klassekammerater. På arbejdspladsen får den, der hjælper sine kolleger, når de har for meget at se til, samarbejde tilbage, når han selv har brug for det. I landsbyen lever naboer, der deler frugt fra deres haver med hinanden eller hjælper med at passe hinandens huse, når ejeren er borte, sammen i varme. Alle disse relationer begynder med det at give.
Den, der ønsker sande venner og at leve lykkeligt i samfundet, bør derfor selv være den, der giver først, og give oprigtigt uden at forvente noget til gengæld. Når man altid giver, vokser venskabet af sig selv på naturlig vis, sådan som ordsproget siger: „Den, der giver, kan knytte venskabsbånd.“
सूक्ति "ददं मित्तानि गन्थति" का अर्थ है "देने वाला मैत्री को बाँधे रखता है।" "मैत्री" शब्द का अर्थ है मित्रता, एक-दूसरे के प्रति स्नेह और शुभकामना। यह सूक्ति सिखाती है कि देने वाला मैत्री को बाँधे रखता है, अर्थात् देना उस रस्सी के समान है जो लोगों के हृदयों को एक साथ बाँधती है और अच्छे संबंध उत्पन्न करती है। देने वाले के मित्र होते हैं, और वे मित्र आवश्यकता के समय उसकी सहायता के लिए तत्पर रहते हैं।
मैत्री को बाँधने वाला देना केवल धन और वस्तुएँ देना नहीं है। अच्छे वचन देना, समय देना, शारीरिक श्रम से सहायता देना, क्षमा देना और प्रोत्साहन देना, ये सभी ऐसे दान हैं जो लोगों के हृदयों को बाँधते हैं। ४ संगहवत्थु नामक धम्म-सिद्धांत में भी देने को पहले स्थान पर रखा गया है, जिससे पता चलता है कि देना मित्रता बनाने का हृदय है। इसके विपरीत, जो व्यक्ति कंजूस है, कभी बाँटता नहीं और केवल दूसरों से लेने की सोचता है, उसे सच्चा मित्र मिलना कठिन होता है, क्योंकि उसके पास लोगों के हृदयों को बाँधने वाला कुछ नहीं होता।
विद्यालय में, जो विद्यार्थी अपना ज्ञान बाँटता है और पीछे रह गए साथियों को पाठ समझाने में सहायता करता है, वह अपने सहपाठियों का प्रिय होता है। कार्यस्थल पर, जो व्यक्ति अपने सहकर्मियों के पास काम अधिक होने पर उनकी सहायता करता है, उसे अपनी आवश्यकता के समय बदले में सहयोग मिलता है। गाँव में, जो पड़ोसी अपने बाग के फल एक-दूसरे में बाँटते हैं या घर के स्वामी के बाहर होने पर एक-दूसरे के घर की देखभाल करते हैं, वे आत्मीयता से साथ रहते हैं। ये सभी संबंध देने से ही आरंभ होते हैं।
इसलिए जो सच्चे मित्र पाना और समाज में सुखपूर्वक रहना चाहता है, उसे पहले स्वयं देने वाला बनना चाहिए, और बिना किसी प्रतिफल की आशा के सच्चे मन से देना चाहिए। जब वह सदा देता रहता है, तो मैत्री स्वाभाविक रूप से अपने-आप बढ़ती है, जैसा कि सूक्ति कहती है: "देने वाला मैत्री को बाँधे रखता है।"
「ダダン・ミッターニ・ガンタティ」という格言は、「与える人は友情を結ぶ」という意味です。「友情」とは、友であること、すなわち互いに慕い合い、相手の幸せを願う心を意味します。この格言は、与える人は友情を結ぶことができると教えています。つまり、与えることは人の心と心をつなぐ綱のようなもので、良い関係を生み出すのです。与える人には友がいて、その友は、必要なときにはいつでもその人を助けようとしてくれます。
友情を結ぶことのできる布施とは、財や物を与えることだけを意味するのではありません。良い言葉を与えること、時間を与えること、体を使って手助けすること、赦すこと、そして励ますことは、どれも人の心を結ぶ布施です。四摂事と呼ばれる教えも、与えることを第一に挙げています。これは、与えることが友情を築くことの核心であることを示しています。反対に、物惜しみをして一度も分かち合わず、他の人から取ることばかり考えている人は、真の友を得ることが難しいのです。人の心を結ぶものが何もないからです。
学校では、知識を分かち合い、授業についていけない友だちに勉強を説明してあげる生徒は、クラスメートから慕われます。職場では、同僚が仕事を抱えきれないときに手を貸す人は、自分が必要なときに協力を返してもらえます。村では、庭の果物を分け合ったり、家の人が留守のときに互いに家を見守ったりする隣人同士は、温かく共に暮らします。こうした関係は、どれも与えることから始まっているのです。
ですから、真の友をもち、社会の中で幸せに暮らしたいと願う人は、自分のほうから先に与えるべきです。見返りを期待せず、誠実な心で与えるのです。常に与えていれば、友情はおのずと自然に育っていきます。格言にあるとおり、「与える人は友情を結ぶ」なのです。
सूक्ति "ददं मित्तानि गन्थति" को अर्थ हो "दिनेले मैत्री बाँध्न सक्छ।" "मैत्री" शब्दको अर्थ मित्रता, एकअर्काप्रतिको माया र शुभकामना हो। यो सूक्तिले सिकाउँछ कि दिनेले मैत्री बाँध्न सक्छ, अर्थात् दान मानिसहरूको मनलाई एकसाथ बाँध्ने डोरीजस्तै हो, जसले असल सम्बन्ध जन्माउँछ। दिने व्यक्तिका साथीहरू हुन्छन्, र ती साथीहरू आवश्यक परेको बेला उसलाई सहयोग गर्न तयार हुन्छन्।
मैत्री बाँध्ने दान भन्नाले धन-सम्पत्ति दिनु मात्र बुझिँदैन। मीठो वचन दिनु, समय दिनु, शारीरिक श्रमद्वारा सहयोग दिनु, क्षमा दिनु र हौसला दिनु, यी सबै मानिसको मन बाँध्ने दान हुन्। सङ्गहवत्थु ४ भनिने धम्मले पनि दानलाई पहिलो स्थानमा राखेको छ, जसले दान मित्रता निर्माणको मुटु हो भनी देखाउँछ। यसको विपरीत, कञ्जुस, कहिल्यै नबाँड्ने र अरूबाट लिने मात्र सोच्ने व्यक्तिलाई साँचो साथी पाउन गाह्रो हुन्छ, किनकि मानिसको मन बाँध्ने केही हुँदैन।
विद्यालयमा, ज्ञान बाँड्ने र पढाइमा पछि परेका साथीलाई पाठ बुझाइदिने विद्यार्थी सहपाठीहरूको प्रिय हुन्छ। कार्यालयमा, सहकर्मीको काम धेरै हुँदा सहयोग गर्ने व्यक्तिले आफूलाई आवश्यक पर्दा बदलामा सहयोग पाउँछ। गाउँमा, बगैँचाका फलफूल एकअर्कालाई बाँड्ने वा घरधनी नहुँदा घरको हेरचाह गरिदिने छिमेकीहरू न्यानो सम्बन्धसहित सँगै बस्छन्। यी सबै सम्बन्ध दानबाटै सुरु हुन्छन्।
त्यसैले साँचो मित्र पाउन र समाजमा सुखपूर्वक बस्न चाहनेले पहिले आफैं दिने पक्ष बन्नुपर्छ, बदलाको आशा नगरी इमानदार मनले दिनुपर्छ। सधैं दिँदै गएमा मैत्री स्वाभाविक रूपमा आफैं फस्टाउँछ, जस्तो सूक्तिले भन्छ: "दिनेले मैत्री बाँध्न सक्छ।"