พุทธศาสนสุภาษิต

สำหรับวิชากระทู้ธรรม — บาลี คำแปล คัมภีร์ที่มา และคำอธิบายความหมาย เพื่อใช้ศึกษาและเป็นแบบอย่างในการแต่งกระทู้ธรรม

คำอธิบายเป็นเพียงตัวอย่างการตีความ ไม่ใช่เฉลย — ใช้เป็นแนวทางเบื้องต้น และควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ

ธรรมศึกษา (ต่างประเทศ)
ธรรมศึกษาชั้นเอก ระดับอุดมศึกษาและประชาชนทั่วไป · ขอบข่ายหลักสูตร ๙ ช่วงชั้น ๒๕๖๔ · ๒๐ บท · มีคำอธิบายแล้ว ๖ บท
กัมมวรรค — หมวดกรรม
กัมมวรรค — หมวดกรรม · ธรรมศึกษาชั้นเอก ระดับอุดมศึกษาและประชาชนทั่วไป
บาลี (อักษรไทย)
สุขกามานิ ภูตานิโย ทณฺเฑน วิหึสติ
อตฺตโน สุขเมสาโนเปจฺจ โส น ลภเต สุขํ.
Pāli (Roman) ถอดอัตโนมัติ
Sukhakāmāni bhūtāniYo daṇḍena vihiṃsati
Attano sukhamesānoPecca so na labhate sukhaṃ.
คัมภีร์ที่มา : ขุ. ธ. ๒๕/๓๒.
คำแปล : ผู้ใดมุ่งถึงความสุขตน ทำร้ายสัตว์ซึ่งรักสุข ผู้นั้นละโลกไปแล้ว ก็ยังไม่ได้ความสุข
คัมภีร์ตามขอบข่ายหลักสูตร ๒๕๖๔ : ขุททกนิกาย ธรรมบท
Dansk : Alle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden.
คำแปลทุกภาษา / All languages (9)
ไทยผู้ใดมุ่งถึงความสุขตน ทำร้ายสัตว์ซึ่งรักสุข ผู้นั้นละโลกไปแล้ว ก็ยังไม่ได้ความสุข
EnglishAll beings desire happiness. Whoever, seeking his own happiness, harms them with violence, finds no happiness hereafter.
IndonesiaSemua makhluk mendambakan kebahagiaan. Siapa pun yang, demi kebahagiaannya sendiri, menyakiti mereka dengan kekerasan, tidak akan memperoleh kebahagiaan setelah meninggal.
中文众生皆求安乐。为求自身安乐而以刑杖伤害众生的人,死后得不到安乐。
DeutschAlle Wesen begehren Glück. Wer sie, sein eigenes Glück suchend, mit Gewalt verletzt, findet nach dem Tode kein Glück.
DanskAlle væsener søger lykke. Den, der for sin egen lykkes skyld skader dem med vold, finder ingen lykke efter døden.
हिन्दीसभी प्राणी सुख चाहते हैं। जो अपने सुख की खोज में उन्हें दण्ड से पीड़ित करता है, वह मरने के बाद सुख नहीं पाता।
日本語生きとし生けるものは楽を求める。自らの楽を求めて暴力で他を害する者は、死後に楽を得ない。
नेपालीसबै प्राणी सुख चाहन्छन्। आफ्नो सुख खोज्दै दण्डले अरूलाई पीडा दिने मरेपछि सुख पाउँदैन।

คำอธิบาย
Denne forklaring er kun et eksempel på, hvordan det buddhistiske ordsprog kan fortolkes, og er ikke en facitliste. Studerende bør kun bruge den som en første vejledning. For en dybere forståelse bør man også studere Tipiṭaka og andre skrifter.
คำอธิบายนี้เป็นเพียงตัวอย่างการตีความพุทธศาสนสุภาษิต ไม่ใช่เฉลย ผู้ศึกษาควรใช้เป็นแนวทางเบื้องต้นเท่านั้น หากต้องการความพิสดาร ควรศึกษาเพิ่มเติมจากพระไตรปิฎกและคัมภีร์อื่น ๆ ประกอบด้วย

Ordsproget „sukhakāmāni bhūtāni yo daṇḍena vihiṃsati, attano sukhamesāno pecca so na labhate sukhaṃ“ betyder „Alle væsener ønsker lykke; den, der søger sin egen lykke og skader dem med stokken, finder ingen lykke efter døden.“ „Alle væsener“ omfatter både mennesker og andre dyr. „Stokken“ betyder her en kølle eller et våben, der bruges til at skade, og „efter døden“ henviser til tiden, efter at man er gået bort. Ordsproget advarer om, at det at søge lykke for sig selv ved at skade andre liv er ondt kamma og ikke fører til lykke i den næste verden.

I kommentaren til Dhammapada fortælles det, at Buddha så en flok børn, der slog en slange med stokke. Da han spurgte, hvorfor de gjorde det, svarede børnene, at de var bange for at blive bidt. Han lærte dem da, at den, der ønsker lykke for sig selv, ikke bør skade andre væsener, og fremsagde derefter dette vers. Historien opfordrer os til at overveje, at ligesom vi elsker livet og ikke ønsker smerte, ønsker andre liv også lykke og ønsker ikke at blive skadet.

Den, der skader andre, opnår måske tilfredsstillelse eller en umiddelbar fordel, men denne tilfredsstillelse opstår på bekostning af den andens lidelse og kan desuden skabe frygt, konflikt og fjendskab. At vænne sig til at skade kan også gøre det lettere at overse andres smerte. Vi bør derfor øve venlighed og overveje, om det, vi gør for vores egen lykke, skaber lidelse for nogen.

Anvendt i hverdagen bør vi undgå at plage dyr for sjov, at håne en ven, så han bliver ydmyget, eller at udnytte andre til egen fordel. Selv om disse handlinger har forskellige former, viser de alle, at vores lykke ikke bør bygges på andres lidelse. Må man forsvare sig selv, bør man bevare opmærksomheden, søge en vej ud af faren eller bede om hjælp og undgå at skade mere end nødvendigt eller slå igen af skadefryd.

Den, der ønsker lykke, bør derfor altid huske, at andre også elsker lykke og ikke ønsker lidelse, ligesom han selv. Før man tænker, taler eller handler, bør man overveje, om det vil skade nogen, og derefter vælge den ærlige og venlige vej. Ikke at skade fremmer fredelig sameksistens og er en afholdelse fra det onde kamma, der bringer lidelse, sådan som ordsproget siger: „Alle væsener ønsker lykke; den, der søger sin egen lykke og skader dem med stokken, finder ingen lykke efter døden.“

« บทก่อนหน้า
สุภาษิตในวรรคเดียวกัน — เลือกใช้เป็นกระทู้เชื่อมได้
อติสีตํ อติอุณฺหํ อติสายมิทํ อหุ / อิติ วิสฺสฏฺฐกมฺมนฺเต อตฺถา อจฺเจนฺติ มาณเว.
Den, der lader arbejdet ligge med ordene »for koldt, for varmt, for sent« – ham går al gavn forbi.
ทีฆนิกาย ปาฏิกวรรค (ที. ปาฏิ. ๑๑/๑๙๙.)
ยาทิสํ วปเต พีชํ ตาทิสํ ลภเต ผลํ / กลฺยาณการี กลฺยาณํ ปาปการี จ ปาปกํ.
Som man sår, så høster man: den, der gør godt, får godt; den, der gør ondt, får ondt.
สังยุตตนิกาย สคาถวรรค (สํ. ส. ๑๕/๓๓๓.)
อถ ปาปานิ กมฺมานิ กรํ พาโล น พุชฺฌติ / เสหิ กมฺเมหิ ทุมฺเมโธ อคฺคิทฑฺโฒว ตปฺปติ.
Når en tåbe med ringe visdom gør ondt, mærker han det ikke; han pines af sine egne gerninger, som brændte han i ild.
ขุททกนิกาย ธรรมบท (ขุ. ธ. ๒๕/๓๓.)
บาลีอักษรโรมันถอดจากอักษรไทยโดยอัตโนมัติ · คำอธิบายแสดงเฉพาะบทที่ผ่านการตรวจทานแล้ว
ฝึกแต่งกระทู้ธรรม แบบฝึกท่องจำ ปัญหาธรรมศึกษาย้อนหลัง หน้าหลัก